Pressemeddelelse -

Roskilde Festival: Erobringen af Dyrskuepladsen - set med mobilstatistik

I lørdags kl. 16 indtog godt 40.000 unge mennesker det store campingareal ved Roskilde Festival. Intet hegn blev væltet i år, men erobringens forløb med forventningsopbygning og den hektiske koordinering i jagten på den optimale lejrplads kan tydeligt ses ud fra trafikken på mobilnetværket ved Dyrskuepladsen

Taletrafik på Roskilde Festival 2015

Tallene for tale på netværket viser en generel stigning frem mod åbningen klokken 16, hvor trafikken i de sidste minutter op til åbningen eksploderede til det tredobbelte.

”Taletrafikken tyder på, at man i de sidste minutter frem mod åbningen koordinerer taktikken og løbene, for derefter på slaget for åbningen at lade mobiler være mobiler og spæne mod sin udsete plads. Det er et unikt mønster for tale-trafikken, som efter det tårnhøje peak daler resten af aftenen og natten, indtil der stort lukkes ned ved 03-tiden,” siger teknisk direktør i Telia, Henrik Kofod.

Modsat taletrafikken ses der intet peak i sms-trafikken ved åbningstiden.

Sms-trafik på Roskilde Festival 2015

”Det manglende peak i sms’erne kan være en indikation af, at det er lettere at få det hele koordineret via opkald end sms. Til gengæld har vi et peak i sms’er mellem klokken 22 og 24, hvor de fleste måske siger godnat,” fortæller Henrik Kofod.

Også datatrafikken viste et interessant billede: ”Den trafik, vi generelt kan registrere, må nok fortrinsvis være rettet mod sociale medier, og den dalede ligeledes i lørdags klokken 16. Herefter steg aktiviteten dog igen markant resten af aftenen, hvor billeder af opslåede telte og nyetablerede lejre og dertilhørende fester må formodes at være blevet delt på Facebook, Instagram og Snapchat,” siger Henrik Kofod.

Datatrafik på Roskilde Festival 2015

Telia har i år valgt at styrke mobildækningen ved at opsætte hele fire ekstra, mobile netværksmaster omkring Dyrskuepladsen i Roskilde for at sikre publikum det bedst mulige netværk under den ugelange festival. Læs mere om det her.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • mobil
  • roskilde
  • dyrskuepladsen
  • telia
  • netværk
  • datatrafik
  • netværksmaster

Telia i Danmark er en del af TeliaSonera-koncernen, som er den førende telekommunikationsvirksomhed i de nordiske og baltiske lande. Ved udgangen af 2014 havde TeliaSonera en omsætning på 101,1 milliarder svenske kroner og ca. 73 mio. abonnementer. TeliaSonera er noteret på børserne i Stockholm og i Helsinki. Telia i Danmark udbyder mobil og fastnettelefoni til både privat- og erhvervskunder samt bredbåndsforbindelser og data-services samt tv-produkter. Telia havde i 2014 en omsætning på 5,8 milliarder svenske kroner, 1,8 mio. abonnementer og ca. 1000 medarbejdere. Enkelthed og service er essentielt for, at vi kan skabe profitabel vækst og værdi for vores kunder og ejere. Læs mere på www.telia.dk

Relateret materiale

  • Rekordmange mobilmaster til årets Roskilde Festival

    Når flere end 100.000 festivalgæster fra den 27. juni samles om musikken på Roskilde Dyrskueplads, lægger det pres på mobilnetværket. Oplevelserne skal deles, vennerne skal findes, og kunstnerne skal googles. Derfor udvider Telia i år den mobile dækning i Roskilde med det hidtil højeste antal mobile master.

  • TeliaSonera og Telenor offentliggør de første medlemmer af det fælles selskabs topledelse

    I dag offentliggør Telenor og TeliaSonera, at Hilde Tonne fra Telenor-koncernens topledelse er blevet udnævnt til administrerende direktør for det fremtidige joint venture i Danmark. Telia Danmarks administrerende direktør Søren Abildgaard og finansdirektør Dennis Kilian udnævnes til henholdsvis viceadministrerende direktør og finansdirektør. Pressemøde i dag kl. 11:30 i København.

  • Distortion fordoblede datatrafikken på Vesterbro

    Tusindvis af glade mennesker samlede sig i sidste uge til gadefest på Vesterbro, da københavnerfestivalen Distortion løb af stablen. Traditionen tro betød det stor aktivitet i de mobile netværk, og alene datatrafikken i Telias netværk blev fordoblet, mens gadefesten stod på.

  • Jetsettere fyrede op under det nordjyske mobilnetværk

    Den berømte og berygtede uge 29 i Skagen er netop overstået – og det var ikke kun omsætningen på byens beværtninger, der røg i vejret, da jetsetterne rykkede ind. Datatrafikken i det lokale mobilnetværk blev mere end tredoblet under den såkaldte Skagen-uge.

  • Travl uge på det mobile netværk under Roskilde Festival

    Årets Roskilde Festival gik ikke stille for sig – heller ikke på det mobile netværk. Således blev der sendt hele 2.125.153 sms’er i netværket under festivalen fra den 27. juni til den 5. juli. I samme periode talte festivalens gæster i telefon i 3.693.362 minutter, mens de surfede for 34.069.446 MB og uploadede 3.861.273 MB i Telias netværk.

  • iOS vs. Android: Styresystemet dikterer købet af din næste mobil

    Telia og YouGov har undersøgt, hvad danskerne vægter højest, når de står overfor valget af ny smartphone. Samlet set vægter styresystemet højest hos danskerne, men der er stor forskel, hvad der er vigtigst for de trofaste Apple- og Android-tilhængere.