Pressemeddelelse -

Samsung Galaxy Tab med inkluderet forsikring i alle Telias butikker fra i dag

Telia er nu klar med den meget omtalte tablet fra Samsung, der lanceres sammen med tre nye abonnementer specielt tilpasset tablet-brugere. Som noget helt nyt får man ved køb af en tablet hos Telia inkluderet forsikring.

For kun 49 kr. i udbetaling og 249 kr. i oprettelse af abonnement kan man få den nye Samsung Galaxy Tab med sig hjem allerede i weekenden. Mindsteprisen for 6 mdr. er i alt 6.291 kr. inkl. Telia Tablet 200MB-abonnement.

Forsikring giver ekstra sikkerhed for brugerne

Samtidig med at Telia lancerer Samsung Galaxy Tab, lanceres også en inkluderet forsikring på alle tablets, mobiler og laptops, der købes med Telia Mobilaftale. Det er ikke set tidligere i den danske telebranche, at kunderne får en inkluderet forsikring med i købet. Beslutningen om at inkludere forsikring skyldes, at produkterne bliver stadigt mere avancerede og generelt har en høj værdi. Derfor ønsker Telia at give kunderne en større sikkerhed.

“Jeg er ikke i tvivl om, at tablets vil finde deres plads i mange danske hjem. Både børn og voksne kan få stor glæde af dem, og mange vil også bruge deres tablet på arbejdet, og når de er på farten. Telia giver forsikring med på din nye tablet, så du ikke skal bekymre dig om uheld. Du kan tage den med dig overalt, og børnene kan få lov at se tegnefilm på den. Skulle der ske et uheld, er du forsikret, og det er godt at vide med et ikke helt billigt stykke elektronik”, siger Peter Krogsgaard, salgs- og marketingdirektør i Telia.

Ny produktkategori – nye abonnementer

Tablets er en helt ny produktkategori, og derfor har Telia valgt at udforme nogle helt nye abonnementer, der er specielt tilpasset tablet-brugere. Fælles for abonnementerne er, at de giver mulighed for tale og har en vis mængde data inkluderet, så man kan benytte det mobile netværk med sin tablet, når man bevæger sig uden for det trådløse internet derhjemme eller på kontoret.

Fra i dag, fredag den 29. oktober, kan Samsung Galaxy Tab opleves i alle Telias 47 butikker. Læs mere om Telias tablet-univers og de nye abonnementer på www.telia.dk/tablet. Læs også Telia på vej med Samsung Galaxy Tab.

Fakta om Telia Mobilaftale med forsikring og Telia Tablet 200MB-abonnement:

Telia Mobilaftale er en rentefri kreditaftale med ÅOP 0 % og kreditomkostninger 0 kr. Med Telia Mobilaftale bestemmer du selv din udbetaling og din afdragsperiode. Du kan afdrage fra 1 til 24 måneder og vælge en udbetaling fra 49 kr. Ved oprettelse af Telia Mobilaftale får man fra den 29. oktober 2010 en inkluderet forsikring. Forsikringen dækker to skader (dog ikke tyveri og alm. slid), og kunden betaler kun en selvrisiko på 100 kr. Pris 0 kr. (anslået markedsværdi 999 kr.).

Samlet minimumspris for Samsung Galaxy Tab med Telia Mobilaftale og abonnement er 6.291 kr.. Det forudsætter samtidig oprettelse af Telia-abonnement f.eks. abonnementet Telia Tablet 200MB i 6 mdr. mindsteprisen for dette abonnement i 6 mdr. er 482 kr. inkl. oprettelse og adm. gebyr. Prisen med Telia Mobilaftale uden er abonnement er 5.809 kr. Kontantprisen for Samsung Galaxy Tab uden abonnement er 6.799 kr.

For en abonnementspris på 29 kr./md. får du, med abonnementet Telia Tablet 200MB, mobilt bredbånd til din tablet med 200 MB data i Danmark og hastighed op til 2 Mbit/s. Hastigheden afhænger af antal samtidige brugere, masteplacering og øvrige dækningsmæssige hindringer. Typisk oplevet downloadhastighed er 0,5-2 Mbit/s. Upload op til 384 Kbit/s. Forbrug over 200 MB koster 8 øre/MB. Dog max. 95 kr./md. Overstiger dataforbruget 1 GB/md., nedsættes hastigheden til 120 kbit/s. Oprettelse af abonnement 249 kr. 20 øre/SMS til danske numre. 3 kr./MMS til danske numre. Opkaldsafgift 39 øre. Tale 79 øre/min. Betaler du via Betalingsservice, betaler du 9,75 kr./md. i administration. Med giro koster det 39 kr./md. Læs mere om Mobilaftale med inkluderet forsikring på telia.dk/forsikring

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • samsung
  • galaxy tab
  • butik
  • tablet
  • abonnement
  • mobilaftale

Telia i Danmark er en del af TeliaSonera koncernen, som er den førende telekommunikationsvirksomhed i de nordiske og baltiske lande, med virksomheder i Spanien samt i en række lande i Eurasien, inklusiv Rusland og Tyrkiet. Ved udgangen af 2013 havde TeliaSonera en omsætning på 101,7 milliarder svenske kroner, og 189 mio. kunder (72,5 mio. på hjemmemarkederne og 116,5 mio. igennem delvist ejede selskaber). TeliaSonera er noteret på børserne i Stockholm og i Helsinki. Telia i Danmark udbyder mobil og fastnettelefoni til både privat- og erhvervskunder samt bredbåndsforbindelser og data-services. Telia havde i 2013 en omsætning på 4,6 milliarder danske kroner. Enkelthed og service er vigtigt for at vi kan skabe profitabel vækst og værdi for vores kunder og ejere. Læs mere på www.telia.dk

Relateret materiale

  • Norden – på forkant med M2M-revolutionen

    Antallet af “connected things” i Norden har allerede oversteget befolkningstallet i regionen, og markedet forventes at vokse omtrent dobbelt så hurtigt som det globale M2M-marked. Det viser en ny rapport fra regionens ledende teleoperatør, TeliaSonera og Arthur D. Little, en førende, global konsulentvirksomhed inden for ledelserådgivning.

  • Telia skruer op for 4G-hastighederne

    Som surfere på det mobile internet bliver vi glade, når vi ser 4G- eller LTE-symbolet i toppen af displayet. Det er nemlig lig med høj hastighed. Og inden længe dækker symbolerne over endnu højere hastigheder, når Telia skruer op for 4G.

  • Top 10 mest solgte mobiler i februar

    Februar måned stod i giganternes tegn. Apple og Sony dominerede februar måneds top 10 over solgte mobiler, men der er nye bobler på vej fra blandt andet Samsung og HTC.

  • Telia skal levere wifi til publikum i PARKEN

    Der skal uploades billeder af familien på Facebook, din selfie fra stadionkoncerten skal deles på Instagram, og du må lige på nettet for at tjekke, hvor ham 10’eren på modstanderholdet har spillet før, mens du livestreamer den fodboldkamp, du er i PARKEN for at se. Alt dette bliver nu muligt, når Telia gør PARKEN til det første stadion i Danmark med gratis wifi til alle.

  • Nu er 4G større end 3G

    Helt nye tal fra Telia viser, at selskabets kunder for første gang bruger mere data via 4G end 3G. Høje hastigheder, bred dækning og stærkt indhold er forklaringen ifølge Telia.

  • Telia giver kunderne mere data til samme pris

    Danskernes dataforbrug stiger år for år, og Telia har i den forbindelse besluttet at imødekomme kundernes behov ved at tilbyde dem mere data til samme pris.

  • Telia styrker erhvervsforretningen

    Telia Danmark styrker sin erhvervsforretning med strategisk opkøb. Pr. 1. april overtager Telia således it- og systemintegratoren Siminn Danmark, som har leveret it- og kommunikationsløsninger til dansk erhvervsliv i mere end 10 år. Som et led i aftalen overtager Telia 42 medarbejdere og 2.880 erhvervskunder.