Pressemeddelelse -

Smil, du er på: Danskerne deler julen som aldrig før

Den moderne smartphone med kamera gør julen nemmere at dele – og det gør danskerne i stor stil, viser en ny undersøgelse. Tallene viser også, at vi helst ikke slukker for mobilen juleaften, og at mænd tager flere højtidsbilleder af deres koner end omvendt.

En ny, landsdækkende undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Telia, viser, at mobiltelefonens muligheder for at dele hurtige, situationsbestemte beskeder og billeder betyder, at vi får sendt flere julehilsner, end vi ellers ville. Det mener 62 pct. af alle danskere.

Ikke mindst mobilernes indbyggede kamera er på overarbejde i julen. Hele 42 pct. af alle danskere svarer således, at de i julemåneden tager det samme antal eller flere billeder med mobilen, som de gør med det traditionelle kamera. Årsagerne er først og fremmest, at mobilen er lige ved hånden (87 pct.), samt at det er nemt at dele billederne med venner og familie via mms og sociale medier (31 pct.).

Hvad tager vi så billeder af i december? Her en Top 10 over højtidens motiver:

1. Festbilleder (jul og nytår)
2. Juleudsmykning og juletræ
3. Andre familiemedlemmer
4. Mine børn
5. Vejret / landskaber
6. Min ægtefælle / kæreste
7. Situationer fra julefrokosten
8. Mad / bordopdækning
9. Julegaver
10. Mine forældre

Det er påfaldende, at markant flere mænd (45 pct.) end kvinder (33 pct.) tager billeder af deres ægtefæller eller kærester – og at det bliver mindre udbredt at mobilfotografere partneren, jo ældre man bliver.

Det er også et ungdommeligt fænomen at tage billeder af sig selv med sit mobilkamera; det gør godt hver femte dansker mellem 18 og 34 år, mens det kun gælder mellem tre og fem procent af de øvrige alderssegmenter i undersøgelsen.

Derudover er det mere populært blandt unge at tage festbilleder samt forevige situationer fra julefrokosten i forhold til befolkningsgennemsnittet. Over halvdelen af de unge under 34 år (52 pct.) plejer således at fange mere eller mindre pinlige optrin fra sæsonens julefrokoster på deres mobilkamera.

Måske er det netop frygten for at misse en fotovenlig situation, der gør, at vi ikke er meget for at slukke telefonen, selv når der skal spises julemad og danses rundt om træet. Kun godt hver fjerde dansker over 18 år (26 pct.) slukker således mobilen juleaften, og halvdelen af os holder kun apparatet slukket under selve middagen.

”Sidste år registrerede vi ikke færre end 8.257.040 sendte sms’er selve juleaften, og da det gik vildest for sig, blev der sendt 205 beskeder i sekundet. I år kommer der endnu mere fart på julehilsnerne og delingen af billeder, men forskellen ligger nok i, at flere og flere vil bruge sociale medier som fx Facebook og Twitter”, siger Kommunikationschef Mette Honoré fra Telia Mobility.


Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • yougov
  • undersøgelse
  • smartphone
  • kamera
  • billeder
  • top 10
  • juleaften

Telia i Danmark er en del af TeliaSonera koncernen, som er den førende telekommunikationsvirksomhed i de nordiske og baltiske lande, med virksomheder i Spanien samt i en række lande i Eurasien, inklusiv Rusland og Tyrkiet. Ved udgangen af 2013 havde TeliaSonera en omsætning på 101,7 milliarder svenske kroner, og 189 mio. kunder (72,5 mio. på hjemmemarkederne og 116,5 mio. igennem delvist ejede selskaber). TeliaSonera er noteret på børserne i Stockholm og i Helsinki. Telia i Danmark udbyder mobil og fastnettelefoni til både privat- og erhvervskunder samt bredbåndsforbindelser og data-services. Telia havde i 2013 en omsætning på 4,6 milliarder danske kroner. Enkelthed og service er vigtigt for at vi kan skabe profitabel vækst og værdi for vores kunder og ejere. Læs mere på www.telia.dk

Relateret materiale

  • Danskerne: Mere mobilflirt, tak!

    Sender vi nok søde Amor-pile med vores mobiler? Tilsyneladende ikke, viser en ny undersøgelse, som Telia og YouGov har gennemført i anledning af valentinsdag.

  • Telia skruer op for 4G-hastighederne

    Som surfere på det mobile internet bliver vi glade, når vi ser 4G- eller LTE-symbolet i toppen af displayet. Det er nemlig lig med høj hastighed. Og inden længe dækker symbolerne over endnu højere hastigheder, når Telia skruer op for 4G.

  • Top 10 mest solgte mobiler i februar

    Februar måned stod i giganternes tegn. Apple og Sony dominerede februar måneds top 10 over solgte mobiler, men der er nye bobler på vej fra blandt andet Samsung og HTC.

  • Telia skal levere wifi til publikum i PARKEN

    Der skal uploades billeder af familien på Facebook, din selfie fra stadionkoncerten skal deles på Instagram, og du må lige på nettet for at tjekke, hvor ham 10’eren på modstanderholdet har spillet før, mens du livestreamer den fodboldkamp, du er i PARKEN for at se. Alt dette bliver nu muligt, når Telia gør PARKEN til det første stadion i Danmark med gratis wifi til alle.

  • Nu er 4G større end 3G

    Helt nye tal fra Telia viser, at selskabets kunder for første gang bruger mere data via 4G end 3G. Høje hastigheder, bred dækning og stærkt indhold er forklaringen ifølge Telia.

  • Telia giver kunderne mere data til samme pris

    Danskernes dataforbrug stiger år for år, og Telia har i den forbindelse besluttet at imødekomme kundernes behov ved at tilbyde dem mere data til samme pris.

  • Telia styrker erhvervsforretningen

    Telia Danmark styrker sin erhvervsforretning med strategisk opkøb. Pr. 1. april overtager Telia således it- og systemintegratoren Siminn Danmark, som har leveret it- og kommunikationsløsninger til dansk erhvervsliv i mere end 10 år. Som et led i aftalen overtager Telia 42 medarbejdere og 2.880 erhvervskunder.