Gå til indhold
Det aktivistiske skønhedsbrand sætter fokus på mænds vold med en gribende Black Week-kampagne.
Det aktivistiske skønhedsbrand sætter fokus på mænds vold med en gribende Black Week-kampagne.

Pressemeddelelse -

Under Black Friday tæller The Body Shop de tal, som betyder noget

31 % af alle kvinder har været udsat for fysisk eller seksuel vold*, viser en global rapport fra WHO. Det skræmmende høje tal understreger, at mænds vold mod kvinder faktisk er en pandemi, og at vi må handle nu. Derfor vælger The Body Shop at tolke Black Friday på deres helt egen måde og sætte fokus på de tal, der betyder noget, i stedet for tilbud og rabatter. Det aktivistiske skønhedsbrand vil under Black Friday-ugen anvende deres butikker og digitale kanaler til at tale om mænds vold mod kvinder i Danmark og i verden, i samarbejde med LOKK.

Ved at skabe en visuel forbindelse mellem Black Friday og dets klassiske salgssprog, med skræmmende statistikker om mænds vold mod kvinder, vil iøjnefaldende plakater kunne ses i vinduerne i alle The Body Shops butikker og i alle digitale kanaler i Danmark mellem den 22.-28. november.

BLACKOUT STRIKE

I samme uge (den 25. november) er det FN’s Internationale Dag for Afskaffelse af Vold mod Kvinder, også kendt som Orange Day. The Body Shop markerer dagen ved at holde blackout strike, hvor alle butikker i Danmark slukker lyset kl. 15.00, og hvor personalet sammen med kunderne vil markere, at de kræver handling mod mænds vold mod kvinder nu.

Tanja Bruun, Head of Brand & Activism hos The Body Shop, udtaler:

- The Body Shop har altid startet vigtige samtaler, og vi ønsker, at vores butikker skal være et sted, hvor vi kan tale om miljø- og menneskerettigheds spørgsmål og være med til at gøre en forskel. Mænds vold mod kvinder er en pandemi i verden og i Danmark, og som virksomhed påvirker det os på mange måder. Ikke mindst fordi vi ved, at en tredjedel af alle kvindelige kollegaer vil blive udsat for vold i deres liv. Blackout strike og at dedikere Black Week til denne sag er en af de måder, vi aktivt tager stilling på.

TÆL DE TAL SOM BETYDER NOGET

The Body Shop opfordrer alle kunder og kolleger til at læse statistikkerne og historierne om mænds vold mod kvinder, og til at italesætte det svære emne med familie, venner og kolleger. Samtidig samler de penge ind til LOKK via tre forskellige donationsmekanismer, og sørger for at oplyse både kunder og ansatte om ressourcer, der kan støtte og hjælpe dem, hvis de har brug for det.

The Body Shop og LOKK indledte samarbejdet i foråret 2020 som en modreaktion på den øgede vold mod kvinder og piger, der blev rapporteret både globalt og lokalt som et resultat af selvisolering og lockdown under COVID-19, og som FN har kaldt en skyggepandemi. Under Black Friday-ugen vil The Body Shop matche alle kundedonationer til LOKK med et modsvarende beløb.

NO BLACK FRIDAY

Men hvordan fungerer det for virksomheder, som fravælger den stadigt mere omsiggribende forbrugsfest, Black Friday eller Black Week er blevet til? Hvilke tab og fordele følger med sådan en beslutning?

Eva Lemark, Head of Retail hos The Body Shop, deler sit syn på sagen baseret på forrige års resultat:

- Da vi besluttede at sige nej til Black Friday, havde vi kalkuleret med et relativt stort tab i omsætningen, men det viste sig, at tabet kun blev halvt så stort som forventet. Forbrugerne, som var på tilbudsjagt, valgte alligevel at besøge vores butikker, og mange var meget interesserede i vores aktivistiske tilgang. Vi fik meget positiv feedback, fordi vi valgte at stå uden for det forbrugshysteri, der opstår i denne periode.

Efterfølgende kunne vi konstatere en besparelse i vores udgifter samt en stor lettelse for vores ansatte. Med et lettere vareflow sparede vi både fragtudgifter, logistikomkostninger og skånede vores butikspersonale for det stressede arbejdsmiljø der kan opstå, når en stor mængde varer skal ud af butikkerne på få dage. 

I takt med Black Fridays stigende popularitet i Danmark ændrede salgsmønsteret sig. I stedet for et jævnt stigende salg frem mod juleaften så vi et peak under Black Friday, som derefter fladede ud. Slutresultatet afveg ikke meget fra tidligere, mens købsmønsteret ændredes og marginalerne blev påvirket. Forrige år så vi en tilbagevenden til det tidligere købsmønster, hvor kunderne igen spreder deres indkøb i hele peak perioden frem til juleaften, og i stedet for impulsive købsbeslutninger baseret på tilbud kan foretage mere gennemtænkte køb.

* Violence Against Women Prevalence Estimates, 2018. Global, regional and national prevalence estimates for intimate partner violence against women and global and regional prevalence estimates for non-partner sexual violence against women WHO, on behalf of the United Nations Inter-Agency Working Group on Violence Against Women Estimation and Data (VAW-PAWGED)

** The Body Shop blev certificeret som B Corp™ i 2019, og tilslutter sig dermed et voksende antal B Corp-virksomheder, der alle arbejder på at reducere ulighed, lavere fattigdomsgrænser, et sundere miljø, stærkere samfund samt skabelse af flere kvalitetsjob. Som en del af certificeringen har The Body Shop ændret deres juridiske status til en virksomhed med tredobbelt bundlinje (Triple Bottom Line). Det betyder, at de har lige så stor fokus på den sociale og miljømæssige bundlinje som den økonomiske.

______________________________________________________________________________________

No Black Friday-ugen hos The Body Shop begynder mandag den 22. november.

Emner

Kategorier


Om The Body Shop

Globalt skønhedsbrand og certificeret B Corp™ grundlagt af Anita Roddick i Brighton, England i 1976. Anita banede vejen for filosofien om, at iværksætteri kan være en kraft for det gode i verden, hvilket stadig er brandets drivkraft. The Body Shop leverer etiske og bæredygtige produkter med ingredienser af naturlig oprindelse til kropspleje, ansigtspleje, hårpleje og makeup. I dag er der omkring 3.000 The Body Shop butikker i over 75 lande. The Body Shop er en del af Natura &Co – en værdidrevet, global kosmetikkoncern med et fælles mål om at skabe en positiv økonomisk, social og miljømæssig påvirkning.

Danmarks mest bæredygtige skønhedsbrand

I 2022 blev The Body Shop udnævnt til Danmarks mest bæredygtige skønhedsbrandifølge Sustainable Brand Index™, Europas største bæredygtighedsundersøgelse.

Forever Against Animal Testing

The Body Shop og Cruelty Free Internationals dyrerettighedskampagne Forever Against Animal Testing blev verdens største underskriftindsamling mod dyreforsøg indenfor skønhedsindustrien. Der blev indsamlet over 8,3 millioner underskrifter mod et globalt forbud.

Underskriftindsamlingen bliver overrakt til FN herunder Global Compact i oktober 2018, hvor den bidrager til bæredygtighedsmålet nr.12 - Bæredygtigt forbrug og produktion. Målet er at se et globalt forbud, der inkluderer de lande, der i øjeblikket mangler lovgivning om dyreforsøg for kosmetiske produkter og ingredienser.

Det aktivistiske brand vil i 2023 være 100 % vegansk og certificeret af The Vegan Society.

Kontakt

Lise Kristensen

Lise Kristensen

Pressekontakt Activism & Communications Coordinator +45 27 84 82 00
Matilda Wiechel

Matilda Wiechel

Pressekontakt Activism and Communications Manager Sweden & Denmark 0046 (0)10 410 40 00

Relateret materiale

The Body Shop er en international kosmetikvirksomhed, der producerer og sælger naturinspirerede, etisk fremstillede skønhedsprodukter i hele verden.

The Body Shop er et globalt B Corp™ certificeret brand, som blev grundlagt at Anita Roddick i Brighton i England i 1976. Anita banede vejen for den filosofi, at en virksomhed kan skabe forandring i verden, hvilket i dag fortsat er virksomhedens drivkraft. The Body Shop producerer etiske og holdbare produkter med ingredienser af naturlig oprindelse til kropspleje, hudpleje, hårpleje og makeup. I dag findes der over 3000 The Body Shop-butikker i over 70 lande.

The Body Shop Danmark
Amagertorv 18-20
1160 København K
Besøg vores andre nyhedsrum