Gå til indhold
The Body Shop markerede FN’s Internationale Dag for Afskaffelse af Vold mod Kvinder, ved at holde blackout strike i alle deres butikker.
The Body Shop markerede FN’s Internationale Dag for Afskaffelse af Vold mod Kvinder, ved at holde blackout strike i alle deres butikker.

Pressemeddelelse -

The Body Shop og LOKK fortsætter kampen mod mænds vold mod kvinder!

Denne vinter har The Body Shop støttet og hyldet alle de fantastiske frivillige ildsjæle og omsorgspersoner, som kæmper for at hjælpe andre, hver dag, året rundt, verden over. Og i igen i år har The Body Shop samarbejdet med LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre, der repræsenterer flere end 50 kvindekrisecentre, deres 500 ansatte og over 1500 frivillige.

LOKK var igen lokal kampagnepartner i den globale julekampagne, hvor The Body Shop hyldede alle ildsjæle, som uselvisk hjælper andre året rundt, og fortsætter kampen for at synliggøre, forebygge og eliminere mænds vold mod kvinder og børn.

LOKK gør et livsvigtigt stykke arbejde for at hjælpe voldsudsatte kvinder og deres børn videre til en fremtid uden vold. The Body Shop anvendte deres butikker og digitale kanaler til at sætte fokus på mænds vold mod kvinder, og alle køb mellem den 13. oktober og 24. december har bidraget til at støtte LOKK. Målet var at donere mindst 100.000,- kr. til LOKKs livsvigtige arbejde.

Med et stærkt butiksteam og sammen med deres kunder donerer The Body Shop hele 336.849 kr. Det er mere end en fordobling af sidste års donation.


I 2021 har LOKK – Landsorganisation af Kvindekrisecentre samarbejdet med The Body Shop om at bekæmpe mænds vold mod kvinder. I den forbindelse udtaler LOKKs direktør, Kamilla Bjørn Drøidal:
”Det har været en stor glæde at opleve, hvordan The Body Shop gennem vores samarbejde har engageret deres kunder og omverdenen i kvindekrisecentrenes livsvigtige indsats for at hjælpe kvinder og børn videre til et trygt liv uden vold. Vi har i dén grad kunnet mærke, at både kunder og medarbejdere har haft hjertet med i at hjælpe voldsudsatte kvinder og deres børn. Bl.a. har vi på vores sociale medier tydeligt kunne se, at det har været et emne, der optog mange af The Body Shops kunder.

Lige så vigtigt er samarbejdet med til at sætte mænds vold mod kvinder på den offentlige dagsorden. Mange voldsudsatte kvinder tror, at volden er deres egen skyld og eget ansvar. Det er en hemmelighed, som mange går alene med. Netop derfor er det så vigtigt, at vi taler højt om volden. For det er aldrig kvindens skyld eller ansvar, det er en samfundsopgave at komme volden til livs. Det er ikke en opgave, der løser sig selv, og det må aldrig være en opgave, som hører privatlivet til.

Helt konkret betyder samarbejdet også, at vi i LOKK via samarbejdet får en økonomisk donation fra The Body Shop. Som en NGO, der lever af private bidrag, er det et vigtigt tilskud til bl.a. vores arbejde med at udbrede viden og forskning om vold i nære relationer og den udfordring med vold mod kvinder, som vi står over for både i Danmark og på verdensplan. ”

NATIONAL STREJKE MOD MÆNDS VOLD MOD KVINDER

The Body Shop valgte at tolke efterårets Black Friday uge på deres helt egen måde og sætte fokus på de tal, der betyder noget, i stedet for tilbud og rabatter. Det aktivistiske skønhedsbrand anvendte under Black Friday-ugen deres butikker og digitale kanaler til at tale om mænds vold mod kvinder i Danmark og i verden.

Der blev skabt en visuel forbindelse mellem Black Friday og dets klassiske salgssprog, med skræmmende statistikker om mænds vold mod kvinder, og iøjnefaldende plakater kunne ses i vinduerne i alle The Body Shops butikker og i alle digitale kanaler i Danmark mellem den 22.-28. november.

I samme uge, den 25. november på FN’s Internationale Dag for Afskaffelse af Vold mod Kvinder (også kendt som Orange Day), markerede The Body Shop dagen ved at holde blackout strike. Alle butikker i Danmark slukkede lyset kl. 15.00, og personalet gik sammen med kunderne ud for at markere, at de kræver handling mod mænds vold mod kvinder nu.


Manifestationen levede videre på de sociale medier i flere lande gennem fotografier af stop hænder med nummeret 31. Nedenfor ses billeder af The Body ambassadører Mary C. Namagambe og Frederik Nonnemann. Under No Black Friday ugen nåede kampagnen ud til over 5 millioner.

The Body Shop Danmark og Sverige, Activism and Communications Manager Matilda Wiechel udtaler;

- Der er behov for flere, der aktivt allierer sig for at gøre en forskel. Flere virksomheder, flere borgere, flere mænd. Mænds vold mod kvinder er en pandemi i verden og i Danmark, og vi som kvindedomineret virksomhed er påvirket af det på så mange måder. Vi ved, at en tredjedel af alle voksne kvindelige kollegaer og mindst en fjerdedel af unge kvinder bliver udsat for vold i løbet af deres liv. For os handler spørgsmålet ikke kun om arbejde, det er personligt. Sammen med LOKK har vi gentagne gange nået ud til millioner af danskere i en kontekst, hvor de normalt ikke møder dette budskab, og vi ser på det engagement vores team og kunder viser, at vi er mange, der sammen efterspørger en forandring og et stærkere greb for at modvirke mænds og drenges vold mod kvinder og piger.

Nu fortsætter kampen mod volden! Læs mere om LOKK og hvordan man kan bidrage her.

Emner

Kategorier


Om The Body Shop

The Body Shop er et globalt B Corp™ certificeret brand, som blev grundlagt at Anita Roddick i Brighton i England i 1976. Anita banede vejen for den filosofi, at en virksomhed kan skabe forandring i verden, hvilket i dag fortsat er virksomhedens drivkraft. The Body Shop producerer etiske og holdbare produkter med ingredienser af naturlig oprindelse til kropspleje, hudpleje, hårpleje og makeup. I dag findes der over 3000 The Body Shop-butikker i over 70 lande.

The Body Shop er sammen med Natura, Aesop og Avon ejet af Natura &Co – en global kosmetikgruppe med et mål om at skabe positiv økonomisk, social og miljømæssig indflydelse.

Danmarks mest bæredygtige skønhedsbrand

I 2021 blev The Body Shop udnævnt til Danmarks mest bæredygtige skønhedsbrandifølge Sustainable Brand Index™, Europas største bæredygtighedsundersøgelse.

Forever Against Animal Testing

The Body Shop og Cruelty Free Internationals dyrerettighedskampagne Forever Against Animal Testing blev verdens største underskriftindsamling mod dyreforsøg indenfor skønhedsindustrien. Der blev indsamlet over 8,3 millioner underskrifter mod et globalt forbud.

Underskriftindsamlingen bliver overrakt til FN herunder Global Compact i oktober 2018, hvor den bidrager til bæredygtighedsmålet nr.12 - Bæredygtigt forbrug og produktion. Målet er at se et globalt forbud, der inkluderer de lande, der i øjeblikket mangler lovgivning om dyreforsøg for kosmetiske produkter og ingredienser.

Det aktivistiske brand vil i 2023 være 100 % vegansk og certificeret af The Vegan Society.

Kontakt

Lise Kristensen

Lise Kristensen

Pressekontakt Activism & Communications Coordinator +45 27 84 82 00
Matilda Wiechel

Matilda Wiechel

Pressekontakt Activism and Communications Manager Sweden & Denmark 0046 (0)10 410 40 00

Relateret materiale

The Body Shop er en international kosmetikvirksomhed, der producerer og sælger naturinspirerede, etisk fremstillede skønhedsprodukter i hele verden.

The Body Shop er et globalt B Corp™ certificeret brand, som blev grundlagt at Anita Roddick i Brighton i England i 1976. Anita banede vejen for den filosofi, at en virksomhed kan skabe forandring i verden, hvilket i dag fortsat er virksomhedens drivkraft. The Body Shop producerer etiske og holdbare produkter med ingredienser af naturlig oprindelse til kropspleje, hudpleje, hårpleje og makeup. I dag findes der over 3000 The Body Shop-butikker i over 70 lande.

The Body Shop Danmark
Amagertorv 18-20
1160 København K
Besøg vores andre nyhedsrum