Gå til indhold
Verdens dyredag kræver handling!

Pressemeddelelse -

Verdens dyredag kræver handling!

EU’s forbud mod dyreforsøg er i fare. Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) vil tillade dyreforsøg på ingredienser, som er blevet anvendt sikkert i mange år. Sker det, vil millioner af dyr blive udsat for grusomme og unødvendige dyreforsøg.

4. oktober 2021 – World Animal Day

The Body Shop har kæmpet for dyrenes rettigheder siden 1980’erne. Nu opfordrer virksomheden deres kolleger i branchen, medier og forbrugere til at engagere sig og kræve, at EU holder deres løfte og beskytter forbuddet mod dyreforsøg i kosmetikproduktion.

Og nu har det svenske kosmetikbrand LH cosmetics sluttet sig Save Cruelty Free-kampagnen. Virksomhedens blev stiftet for fem år siden af influencer og makeupartist Linda Hallberg, og har altid produceret veganske og cruelty free produkter. CEO Linda Hellqvist kommenterer;

- LH cosmetics har altid vægtet etisk behandling af dyr højt. Vi er stolte over, at alle vores produkter er veganske og aldrig testede på dyr. Det er en foruroligende udvikling, at EU’s forbud mod dyreforsøg er truet, og det ville være et kæmpe og helt uacceptabelt tilbageskridt, hvis det bliver ophævet. Vi er dybt engagerede i at afskaffe dyreforsøg i skønhedsprodukter globalt, så derfor støtter vi selvfølgelig Save Cruelty Free-kampagnen, udtaler Linda Hellqvist. 

LH Cosmetics grundlægger og The Body Shop ambassadør Linda Hallberg støtter Save Cruelty Free.

Den proaktive kampagne Save Cruelty Free blev lanceret med sensationelle og aktivistiske kunstværker med et stærkt budskab, som indbyggerne i flere europæiske storbyer vågnede op til – kæmp sammen med os for at forbyde dyreforsøg og bevare cruelty free kosmetikproduktion i Europa.

Kunstværkerne er skabt i samarbejde med den hollandske kunstner og aktivist Nina Valkhoff, der er kendt for sine murmalerier og portrætteringer af sjældne og udrydningstruede dyrearter. Hun har skabt et unikt kunstværk, som levendegør de rædsler, der er i vente, hvis ECHAs krav om genindførsel af dyreforsøg bliver vedtaget.

Dette kunstneriske takeover af fire europæiske storbyer inkluderer Paris, Berlin, Madrid og Milano. På vores breddegrader kan man se de hvide kaniners råb om hjælp i København, Malmø, Göteborg og Stockholm.

Bag kampagnen står, udover The Body Shop og Dove, også Cruelty Free Europe, PETA (People for the Ethical Treatment of Animals), HIS (Humane Society International), Eurogroup for Animals og ECEAE (European Coalition To End Animal Experiments, som repræsenterer 100 medlemsorganisationer fra 26 EU-lande).

I Danmark støtter dyreværnsorganisationen Dyrenes Venner Save Cruelty Free-kampagnen og det europæiske borgerinitiativ. Formand Peter Mollerup forklarer, hvorfor Dyrenes Venner bakker op om kampagnen, og hvad de ønsker at opnå:

-Det virker helt vanvittigt, at EU indfører et vigtigt forbud mod dyreforsøg i kosmetikfremstillig og derefter kræver flere forsøg. Vi kræver at, EU sikrer forbuddet og sikrer kosmetik uden dyreforsøg, og vi opfordrer alle til at skrive under på det europæiske borgerinitiativ.

Kampagnen aktiveres i alle The Body Shop kanaler, gennem brandambassadører, digital markedsføring og udendørsannoncering, som denne plakat, der kan ses i gadebilledet.

SAVE CRUELTY FREE

Efter flere årtier med klager og pres fra forbrugere, dyrevelfærdsorganisationer og flere virksomheder, forbød EU dyreforsøg for færdige kosmetiske produkter i 2004.

I 2009 inkluderede forbuddet også individuelle kosmetiske ingredienser, og endelig blev det i 2013 ulovligt at sælge kosmetik, der er testet på dyr. EU gik forrest i kampen for dyrevelfærd og inspirerede andre lande til at følge efter.

Nu truer de nyeste testkrav fra Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) imidlertid forbuddet, og risikerer at ødelægge den vision, Europa-Parlamentet har arbejdet på at realisere – et globalt forbud mod alle dyreforsøg i kosmetik fra 2023.

Save Cruelty Free-bevægelsen opfordrer alle europæiske forbrugere til at kæmpe for at bevare Europas forbud mod dyreforsøg i kosmetikproduktion. Det kan de gøre ved at skrive under på det europæiske borgerinitiativ – en formel begæring, som gør det muligt for offentligheden at fortælle Europas myndigheder, hvad de mener. Når et initiativ har indsamlet en million underskrifter, skal Europa-Kommissionen tage stilling til spørgsmålet.

DIN hjælp er afgørende.

Europæiske statsborgere kan skrive under her og kræve, at Europa-Kommissionen holder deres løfte og ikke afskaffer forbuddet mod dyreforsøg i kosmetikproduktion.

#SaveCrueltyFree #EndAnimalTesting

www.savecrueltyfree.eu

OM PETA https://www.peta.org/

OM CRUELTY FREE EUROPE www.crueltyfreeeurope.org

OM HUMANE SOCIETY INTERNATIONAL https://www.hsi.org/

OM THE EUROPEAN COALTION TO END ANIMAL EXPERIMENTS https://www.eceae.org/

OM EUROGROUP FOR ANIMALS https://www.eurogroupforanimals.org/

Emner

Kategorier


Om The Body Shop

The Body Shop er et globalt B Corp™ certificeret brand, som blev grundlagt at Anita Roddick i Brighton i England i 1976. Anita banede vejen for den filosofi, at en virksomhed kan skabe forandring i verden, hvilket i dag fortsat er virksomhedens drivkraft. The Body Shop producerer etiske og holdbare produkter med ingredienser af naturlig oprindelse til kropspleje, hudpleje, hårpleje og makeup. I dag findes der over 3000 The Body Shop-butikker i over 70 lande.

The Body Shop er sammen med Natura, Aesop og Avon ejet af Natura &Co – en global kosmetikgruppe med et mål om at skabe positiv økonomisk, social og miljømæssig indflydelse.

Danmarks mest bæredygtige skønhedsbrand

I 2021 blev The Body Shop udnævnt til Danmarks mest bæredygtige skønhedsbrandifølge Sustainable Brand Index™, Europas største bæredygtighedsundersøgelse.

Forever Against Animal Testing

The Body Shop og Cruelty Free Internationals dyrerettighedskampagne Forever Against Animal Testing blev verdens største underskriftindsamling mod dyreforsøg indenfor skønhedsindustrien. Der blev indsamlet over 8,3 millioner underskrifter mod et globalt forbud.

Underskriftindsamlingen bliver overrakt til FN herunder Global Compact i oktober 2018, hvor den bidrager til bæredygtighedsmålet nr.12 - Bæredygtigt forbrug og produktion. Målet er at se et globalt forbud, der inkluderer de lande, der i øjeblikket mangler lovgivning om dyreforsøg for kosmetiske produkter og ingredienser.

Det aktivistiske brand vil i 2023 være 100 % vegansk og certificeret af The Vegan Society.

Kontakt

Lise Kristensen

Lise Kristensen

Pressekontakt Activism & Communications Coordinator +45 27 84 82 00
Matilda Wiechel

Matilda Wiechel

Pressekontakt Activism and Communications Manager Sweden & Denmark 0046 (0)10 410 40 00

Relateret materiale

The Body Shop er en international kosmetikvirksomhed, der producerer og sælger naturinspirerede, etisk fremstillede skønhedsprodukter i hele verden.

The Body Shop er et globalt B Corp™ certificeret brand, som blev grundlagt at Anita Roddick i Brighton i England i 1976. Anita banede vejen for den filosofi, at en virksomhed kan skabe forandring i verden, hvilket i dag fortsat er virksomhedens drivkraft. The Body Shop producerer etiske og holdbare produkter med ingredienser af naturlig oprindelse til kropspleje, hudpleje, hårpleje og makeup. I dag findes der over 3000 The Body Shop-butikker i over 70 lande.

The Body Shop Danmark
Amagertorv 18-20
1160 København K
Besøg vores andre nyhedsrum