Hvad gør alkoholproblemer ved familien?

Når der er alkoholproblemer i en familie, lider alle. På mange måder følger de pårørende den samme destruktive rejse som den, der drikker.

Rejsen for de pårørende går fra tilpasning over forsvar til håbløshed og krise.

Familien benægter udadtil

Ligesom alkoholikeren benægter omfanget af sit drikkeri, har familien tendens til – specielt i drikkeriets tidlige fase – at benægte udadtil.

Familien forsøger at dække over alkoholikeren og skabe et billede af normalitet over for omgivelserne.

Familien føler det ofte skamfuldt, pinligt og ubehageligt at tale med andre om problemet, man holder det helst inden for hjemmets fire vægge.

Ligesom alkoholikeren benægter såvel omfanget som konsekvenserne af sit drikkeri - ja så overser, minimerer og bortforklarer familien ofte drikkeriet. "Det er ikke så slemt. Hjemme hos os går det fint. Han har det lidt svært på arbejde for tiden. Osv. osv."

Familien dækker over alkoholikeren

Ofte begynder familien at forklare og retfærdiggøre alkoholikerens opførsel – undskylder og glatter ud.

Et af de første tegn på medafhængighed er, at den pårørende begynder at overtage alkoholikerens ansvar:

- Ringer til arbejdet og melder ham/hende syg
- Betaler regninger
- Melder fra til familiesammenkomster – på grund af sygdom
- Fortæller familie og venner at han/hun er lidt stresset eller træt for tiden – men at alt ellers er ok
- Sørger for at han/hun overholder sine aftaler
- Bortforklarer situationen over for børn og familie

Familien tror på alkoholikeren, når denne bortforklarer drikkeriet

Drikkeriet forklares af den, der har alkoholproblemet, ofte med stress, frustration, mangelen på sjov i livet, omgangskreds osv.

- Alle henne på arbejdet får da en fyraftensbajer
- Jeg er så stresset, jeg trænger lige til et par glas at falde ned på
- Jeg er lidt nedtrykt for tiden fordi…….
- Når man arbejder så hårdt som jeg gør – så har man altså også fortjent at slappe af

Desværre viser det sig, at denne indretten sig efter alkoholikeren har den modsatte af den ønskede effekt - nemlig at man ender med at gøre alkoholikerens drikkeri lettere.

Dette kan  være en noget chokerende erkendelse at gøre sig som pårørende - at man i al sin omsorg, med det største ønske om at hjælpe - ender med at være den, der muliggør det fortsatte drikkeri.

Alkoholikere går i behandling, når de møder konsekvenserne af drikkeriet - Den lidelse du prøver at spare alkoholikeren for, kan være lige netop den ting, som må til for at få alkoholikeren til at indse, hvor alvorlig situationen er.
Det kan bogstaveligt talt være en velsignelse i forklædning.

Forsøger at kontrollere drikkeriet

Når alkoholikeren har mistet kontrollen over sit drikkeri, er det naturligt, at den pårørende forsøger at få det under kontrol. Dette forsøges blandt andet ved:

- At lave regler for drikkeriet (antal, kun om aftenen, kun i weekenderne, kun vin ingen hård spiritus osv.).
- Drikker med – ”ok så deler vi denne flaske vin – og så ikke mere”
- Tæller flasker
- Leder efter og finder gemte flasker
- Hælder alkohol ud
- Distribuerer antabus

Det der sker er, at fokus flyttes fra om, hvorvidt drikkeriet er en belastning for familien til, om ægtefællen finder ud af/accepterer drikkeriets omfang.

Familien bliver mere og mere isoleret

Familien optages og opsluges af problemet - samtidig med at det er så svært at diskutere med andre.

Alkoholisme ses ofte som en moralsk defekt - og dermed meget skamfuldt at tale med andre om. Drikkeriet er tit en familiehemmelighed. Alkoholisme i familien kaldes også  "historien om den usynlige elefant".

Børnene opholder sig mest muligt uden for hjemmet - eller mest muligt i hjemmet

Den ene strategi er at flygte fra utrygheden - men mange børn vælger at opholde sig hjemme mest muligt - idet det for dem føles mere trygt at vide, hvad der sker – frem for at forestille sig, hvad der kan ske.

Børnene er usikre overfor at tage venner med hjem

Børn af alkoholikere forsøger at sikre sig, at der er roligt i hjemmet, inden de føler sig trygge ved at invitere kammerater med hjem.

Bekymringer og voldsomme skænderier i hjemmet

Da alkoholikeren ikke evner at overholde sine løfter om begrænse sit drikkeri, fører familiens skuffelser oftere og oftere til skænderier. Samtidig opstår der i mange hjem præget af alkoholisme en trykket og spændt atmosfære, hvor de enkelte familiemedlemmer føler, at de må gå på listefødder, for at undgå ”eksplosioner” og konflikter.

Børnene udvikler overdreven sensitivitet

Når familien præges af uforudsigelighed, og når familiens regler, rutiner og generelle atmosfære præges af den voksnes her-og-nu-tilstand (fuld/ædru/-humørsvingninger), udvikler børn overdreven følsomhed.

Det bliver af vital nødvendighed for børnene at være på forkant med det der sker i familien – så de kan handle i overensstemmelse med nuets regler.

Familien føler sig medskyldige i drikkeriet

Mange pårørende begynder på et tidspunkt at spørge sig selv, hvad det er, de selv ikke gør godt nok. ”Hvis han/hun virkelig elskede mig, ville han/hun jo ikke drikke sådan”

- Hvis bare der bare er rigtig pænt og hyggeligt, når han/hun kommer hjem
- Hvis bare jeg er rigtig god, rar og sød - så slapper han/hun nok lidt mere af
- Hvis bare vi gør os den største umage.
- Lad nu være med at diskutere med far, når han kommer hjem, børn

Den ædru overtager flere og flere af forpligtelserne i hjemmet

Det er en typisk reaktion, at familien overtager det ansvar, som alkoholikeren i stigende grad ikke evner at leve op til. Det kan være:

- At betale regninger
- At passe haven og klippe hæk
- At sørge for at børnene får madpakker med, og kommer i skole
- At stå for de huslige pligter
- At bevare kontakten til familien i øvrigt
- At sørge for børnenes fritidsbeskæftigelser

Det er som at have fået et ekstra barn i huset, er måden, mange ægtefæller beskriver det at leve med en alkoholiker på.

Forandringer i familierollerne

Da de voksnes behov i den alkoholiske familie som regel har førsteprioritet, er der ikke altid er opmærksomhed på og energi til at varetage barnets behov.

Børnene må i mange tilfælde overtage forælderansvar, fordi de voksne ikke er i stand til at varetage almindelige omsorgsmæssige og praktiske opgaver. Ofte bliver børn af alkoholikere da også kaldt ”de små voksne”.

Den ædru ægtefælle regner ikke længere med alkoholikerens indsats i hjemmet

Der kommer et tidspunkt, hvor de pårørende ikke længere regner alkoholikeren som et ansvarligt medlem af familien længere – de stoler ikke på, at alkoholikeren kan leve op til de grundlæggende forpligtelser i familien.

Den pårørende planlægger ferier alene og træffer beslutninger, der gælder børn og fremtid, alene.

Ægtefællerne taler ofte om at gå hver til sit

Fasen hvor spørgsmålet om, hvornår det er nok, kan være både lang og udmarvende, og det kan være en svær beslutning at bryde et langt ægteskab. Sandsynligvis elsker den pårørende stadig alkoholikeren – når han eller hun er ædru, men sker så sjældent efterhånden.

Separation eller skilsmisse

Antallet af skilsmisser er markant højere i alkoholiske familier i forholdet til gennemsnittet.