Der er brug for åbenhed om at være barn af alkoholiker

Tanken om gruppeterapi skræmmer mange første gang, de introduceres for det. Dette skyldes især de fordomme, der hersker om det. En af dem som vi ofte hører i De små Skuldre, er forestillingen om rundkredssnak, hvor man foran fremmede skal udbasunere sit eget følelsesliv og allermest private tanker. Og for de børn og unge, vi møder, er modstanden især foranlediget af en stor skam over det at komme fra en familie, hvor der er problemer med alkohol.

I Danmark vokser 122.000 børn i alderen 0-18 år op med, at en eller begge forældre drikker for meget, og alligevel føler mange sig anderledes end deres jævnaldrende og ganske alene med det, de oplever derhjemme. De tynges af samfundets billede af alkoholikere som samfundets bund, noget der hele tiden bekræftes af kammerater, sociale medier og tv. De bliver bange for at udstille sig selv og deres familie, og vælger at gå med det som en hemmelighed for at bevare familiens pæne facade. Problemet med denne hemmeligholdelse er, at det fastholder samfundsbilledet af alkoholikeren og øger skammen hos barnet.

Gruppeterapi letter byrden for børn af alkoholikere

Det er nødvendigt med en større åbenhed omkring det at være barn af en alkoholiker for at byrden kan lettes fra børnenes skuldre.

Her kan gruppeterapi gøre en stor forskel. I mødet med andre, som kan genkende skammen, opretholdelsen af facaden og ensomheden, hører børnene deres egen historie fortalt af en anden. De bliver spejlet i det at komme fra en familie med alkoholproblemer. Mødet med fremmede børn, som minder om dem selv, kan være startskuddet til at de tør åbne op for deres omgivelser uden at føle sig forkerte og skamfulde.

For at skabe rammer, der er befordrende for trygheden i gruppen, er det vigtigt, at gruppemedlemmerne kender til deres tavshedspligt. Alt, hvad der deles i gruppen, skal være fortroligt, for ellers er det svært at opbygge tillid og åbne op. En anden central faktor for barnets udbytte er, at det altid skal være tydeligt, at det ikke er en forudsætning for at gå i forløbet, at man deler noget. At være med som en lyttende deltager må og skal altid være okay. Slutteligt påhviler der gruppelederen et ansvar om at tage relevante tematikker op og tilrettelægge aktiviteter, som styrker gruppedynamikken.

Det kræver mod at prøve gruppeterapi. Til gengæld ser vi, at udbyttet af gruppeterapi er langt større end omkostningerne.