Pressemeddelelse —
Højt til vejrs i Mecklenburg-Vorpommern
En svævende udsigtsplatform på Rügen er under opførelse efter 10 års planlægning, og vovehalsene kan allerede nu glæde sig over den ny klatrepark i byen Schwaan med Nordtysklands længste svævebane.
Syd for grænsen er der godt nyt til alle vovehalse og adrenalinjunkier!
På den populære ferieø Rügen er en svævende udsigtsplatform ved at blive bygget, og i byen Schwaan, der ikke ligger langt fra Rostock, er der netop åbnet en ny klatreskov på 60.000 kvm med en 116,5 meter lang svævebane, som er den længste i Nordtyskland. Der er med andre ord gode muligheder for at komme højt til vejrs syd for grænsen.
Kletter- & Erlebniswald Schwaan har syv klatrebaner i forskellige sværhedsgrader, så både børn og øvede klatrere kan få pulsen op. Også en parcoursbane snor sig mellem trætoppene.

Kletter- & Erlebniswald Schwaan © Tom Haagen
"Klatreskoven har noget for hele familien, og med sin placering er det oplagt at kombinere en ferie i Rostock eller på Rügen med et besøg i klatreskoven," siger Bo Schou Lauridsen, der er turistchef hos Tysk Turist Information.
Klatreparken i Schwaan er ved at blive udbygget med et oplevelsescenter samt en skovterrasse, hvor man kan slappe af og nyde udsigten.
Svævende udsigtsplatform
Fra Schwaan er der ikke langt til Tysklands populære ferieø Rügen. Her er et andet spektakulært byggeri under opførelse ved øens berømte hvide kridtklipper, som maleren Caspar David Friedrich allerede blev betaget af og udødeliggjorde på lærred for 200 år siden.
En ny udsigtsplatform kommer til at 'svæve' 18 meter over kridtklipperne og bliver ikke for gæster med højdeskræk.
"Der er ingen tvivl om, at dette imponerende bygningsværk bliver et tilløbsstykke. Naturen er helt unik og på UNESCO's liste over verdensarv," siger Bo Schou Lauridsen fra Tysk Turist Information.

Udsigtsplatform Königsweg © Nationalpark-Zentrum KÖNIGSSTUHL Sassnitz gemeinnützige GmbH/ NZK-Liebnau
Udsigtsplatformen har været under planlægning i 10 år og skal erstatte den gamle platform, der ligger ved besøgscentret i Jasmund Nationalpark og er placeret direkte på kridtklinten. Stedet besøges årligt af 300.000 gæster, og klinten har svært ved at klare belastningen af de mange besøgende.
Den nye udsigtsplatform er designet som en hængebro, der er formet som en løkke. Selve platformen bliver 90 meter lang og 60 meter bred og herfra er der en uovertruffen udsigt udover Königsstuhl og Viktoria-felsen. Projektet kommer til at koste 7,6 mio. euro og forventes at stå færdigt i sommeren 2022. Königsstuhl bliver lukket for besøgende i slutningen af 2021.
"Der er stadig masser af grunde til at besøge Rügen og Jasmund Nationalpark, selv om Königsstuhl bliver lukket for besøgende i en periode", understreger Bo Schou Lauridsen.
Tysklands mindste nationalpark
Jasmund Nationalpark blev grundlagt lige efter genforeningen i 1990 og er med sine 30 km2 Tysklands mindste nationalpark. Trods den kleine størrelse har området et rigt dyre- og planteliv. På engene vokser fredede orkidésorter som Frueskoen, der også vokser i Rold Skov. På jorden lever 1.000 forskellige bille-arter, og på himlen kan man være heldig at se en af de sjældne havørne.

Jasmund Nationalpark © Nationalpark-Zentrum Königsstuhl Sassnitz GmbH/ Peter Lehmann
Selv om Königsstuhl ikke er tilgængelig, kan man stadig nyde synet af de 117 høje kridtklipper og en anden attraktion, nemlig de mere end 700 år gamle bøgeskove ved Stubnitz. Det naturskønne område opleves bedst på cykel eller til fods, f.eks. via den 8,5 kilometer lange vandrerute, der løber langs den imponerende klintekyst og gennem de grønne bøgeskove. Cykelentusiasterne kan vælge mellem flere cykelruter gennem området.
Har man brug for lidt kultur efter de mange naturoplevelser, er piratslugten i Sassnitz, det slaviske voldanlæg i Herthasee eller Caspar David Friedrich-udstillingen på Greifswalder Stadstmuseum på fastlandet gode bud på kulturel adspredelse.
Related links
Emner
Om DZT
Die Deutsche Zentrale für Tourismus (DZT) repræsenterer Tyskland som rejsedestination på vegne af Forbundsministeriet for Økonomi og Energi og modtager støtte fra dette ministerium på baggrund af en beslutning truffet af den tyske forbundsdag. Som den centrale organisation til fremme af indgående turisme til Tyskland udvikler DZT i tæt samarbejde med sine partnere fra den tyske turistbranche, brancheforeninger og erhvervsvirksomheder strategier og marketingkampagner med henblik på at styrke det positive image af de tyske rejsedestinationer i udlandet og fremme turismen til Tyskland. Målet er at udnytte fremtidige økonomiske potentialer og dermed bidrage til økonomisk værdiskabelse gennem internationale rejsende i Tyskland.
DZT’s centrale strategiske indsatsområder er:
• Målrettet markedsundersøgelse og detaljerede analyser af globale rejsetrends samt markedsspecifik kundeefterspørgsel
• Netværkssamarbejde mellem tyske udbydere og den internationale rejsebranche samt en intensiv videnoverførsel til støtte for den tyske rejsebranche, der er præget af små og mellemstore virksomheder
• Forøgelse af brandbevidstheden og skærpelse af Tysklands profil som rejsedestination med fokus på den digitale transformation
Tysklands profil som rejsedestination, »Germany Simply Inspiring«, fungerer som fortælling om en serviceorienteret kvalitetsdestination i konkurrencen mellem rejsedestinationerne.
DZT styrer via sit hovedkontor i Frankfurt 22 landerepræsentationer i etablerede og potentielt stærke kildemarkeder.
er Tysklands nationale turistråd. Den repræsenterer Tyskland som turistdestination på vegne af det tyske økonomi- og energiministerium og finansieres af sidstnævnte på grundlag af en resolution vedtaget af den tyske forbundsdag. DZT arbejder tæt sammen med sine partnere fra den tyske turistindustri, foreninger og kommercielle virksomheder for at udvikle strategier og marketingkampagner, der har til formål at forbedre det positive image af tyske rejsemål i udlandet og fremme turismen til Tyskland.
DZT's vigtigste strategiske indsatsområder er
- Målrettet markedsundersøgelse og detaljerede analyser af globale rejsetrends og markedsspecifik kundeefterspørgsel
- Netværk mellem tyske leverandører og den internationale rejsebranche og en intensiv overførsel af ekspertise for at støtte den tyske rejsebranche, som er domineret af SMV'er
- Øget brandbevidsthed og skærpelse af brandprofilen for Tyskland som rejsedestination med fokus på digital transformation
Destination Tysklands brandprofil »Germany Simply Inspiring« er fortællingen om en serviceorienteret, bæredygtig og inkluderende kvalitetsdestination på et konkurrencepræget marked.
DZT administrerer kontorer i 22 lande på etablerede markeder og markeder med stort potentiale fra sit hovedkvarter i Frankfurt.