Gå til indhold
Wanderer Wacholderwald Schmarbecker Heide © Lüneburger Heide GmbH

Pressemeddelelse —

Oplev naturens ro og skønhed i Niedersachsen

12 nye vandreruter på Lüneburger Heide inviterer naturelskere til at komme helt tæt på det enestående hedelandskab. Naturområdet indbyder til fordybelse og til bare at nyde roen og naturens skønhed. Forlæng turen med et par dage i Harzen og besøg det nyopførte Harzen-Tårn.

Lyngklædt hede, græssende får og ikke mindst lyden af stilhed.

Den ældste naturpark i Tyskland ligger i Lüneburger Heide og dækker 1.070 kvadratkilometer. I hjertet af området ligger det 23.400 hektar store naturreservat, hvor biler ikke har adgang. Landskabet er formet af istiden og er i dag fredet. Hele året byder Lüneburger Heide med sine moser, marker og enge på flotte naturoplevelser, som topper i august-september, når lyngen blomstrer.

Nu kan naturelskerne glæde sig til at udforske området gennem 12 nye vandreruter. De 12 ruter er rundture, såkaldte Heideschleifen, og varerier i længen fra 1,4 til 20,9 kilometer, så der er ture for både små fødder og garvede vandrere. På mange af ruterne findes der cafeer og restauranter, så det er muligt at tage et velfortjent hvil undervejs.

De nye vandrestier begynder på Heidschnuckenweg, som er en 223 kilometer lang vandrerute, der løber fra Hamburg-Fischbek til Celle. Ruten, der er inddelt i kortere og længere stræk, forbinder hedeområderne, kurstederne og de idylliske landsbyer med hinanden.

Pilgrimme, bomuldsgræsblomster og hedefår

En anden spændende vandrerute er den ca. 300 kilometer lange pilgrimsrute Jacobusweg, som fører forbi klostre og kirker på heden. Mens fødderne bevæger sig, finder sindet fred og fordybelse.

Pietzmoor mit Wollgrasblüte © Lüneburger Heide GmbH Markus Tiemann

Et af de mest spektakulære områder på Lüneburger Heide er Pietzmoor. Dette mystiske hedelandskab tæt på området Schneverdingen er hjemsted for en række sjældne plante- og dyrearter. En fem kilometer lang sti fører rundt i mosen, og besøger man stedet i april og maj, kan man se de fascinerende bomuldsgræsblomster blomstre.

Heidschnucken er navnet på de særlige hedefår, som græsser på Lüneburger Heide. Fårene har store, buede horn, en tæt pels og trives i det uvejsomme hedelandskab, hvor de holder vegetationen nede. Kødet er en delikatesse, som får sin særlige vildt-agtige smag fra fårenes føde, som udelukkende består af frisk græs og bevoksning fra heden. Mange hoteller og spisesteder i området serverer denne lokale specialitet.

Heideschnuckenherde am Tütsberg © Lüneburger Heide GmbH

Heidschnucken-fårene har også en anden særlig betydning for hedens bier. Fårene æder af lyngskuddene og tramper edderkoppernes spind ned, som bierne ellers ville blive fanget i. Denne synergi skaber perfekte arbejdsbetingelser for bierne, som summer lystigt på heden, når lyngen blomstrer i august og september. Lynghonningen er en populær spise – både lokalt og blandt gourmeter i hele landet, og denne lokale lynghoning skulle have en særlig anti-inflammatorisk effekt og være god til at lindre blandt andet gigt.

En anden populær lokal afgrøde er boghvede, som man blandt andet laver glutenfri mel af, og boghvedkage er blot en af de særlige boghvede retter, som kan findes i de fleste gårdbutikker og spisesteder på Lüneburger Heide.

Heidebienen © TMN Dieter Damschen

Højt til vejrs i Harzen

Fra Lüneburger Heide er der ikke langt til et andet af Tysklands kendte naturområder, nemlig bjergene i Harzen, hvilket gør det oplagt at forlænge rejsen med en tur hertil. I Harzen venter den kejserlige by Goslar og kurbyen Bad Harzburg samt det 971 meter høje Wurmberg, hvorfra man kan nyde en betagende udsigt over landskabet.

I midten af nationalpark Harz ligger det nyopførte 65 meter høje Harzen-Tårn i Torfhaus, der med sin beliggenhed ca. 800 meter over havets overflade er det højst bebyggede område i Niedersachsen. Fra tårnets udsigtsplatformen er der en 360-graders udsigt over det storslåede bjergområde. Lider man ikke af højdeskræk, kan man vove sig ud på den svimlende skywalk med glasgulv, der stikker ud fra toppen af tårnet. Endelig kan børn og barnlige sjæle glæde sig til den 110 meter lange rutsjebane Rasantia, og tårnet rummer også en café og en butik. Det spiralformede tårn, som forventes at stå helt færdigt i sommeren 2024, er tegnet af den østrigske arkitekt Dietmar Kaden. Han har ladet sig inspirere af naturens egen grankogle, og den spiralformede trækonstruktion, der leder tankerne hen på en snoet træstamme, passer godt ind i skovlandskabet i Øvre Harzen.

Harzturm © Harzturm GmbH

I Øvre Harzen findes også Nordtysklands højeste observatorium i ca. 700 meters højde, som åbnede på Sankt Andreasberg i 2014. Formålet er at formidle astronomisk viden og bringe himlen tættere på jorden, og netop her er lysforureningen minimal og nattehimlen ideel til stjernekiggeri og astronomi.

Gæstfrihed, historie og lækre specialiteter

Harzen har over 8.000 kilometer afmærkede vandrestier og er en af de mest populære destinationer for vandrere i Tyskland. Der er korte ruter for begyndere, og krævende ture som den strabadserende Harzer-Hexen-Stieg, en rute på knapt 100 km og med en stigning på 2.077 meter. Turen, som oversat betyder ’Heksestien, er inddelt i fem etaper, og en af dem fører forbi Bloksbjerg.

Harzer BaudenSteig © TMN Markus Balkow

En anden spændende rute er Harzen Baudensteig på 96 kilometer. Denne turs etaper veksler mellem større og mindre sværhedsgrader. Undervejs går ruten forbi idylliske bjergsøer og dybe dale. Det er oplagt at gøre stop ved en af de mange bjergkroer – kroer der her på egnen kaldes Bauden, og som har lagt navn til ruten. Her oplever man den særlige gæstfrihed, som Harzen er kendt for, og lækre lokale specialiteter. Harzen er rig på lokale produkter af høj kulinarisk kvalitet, som er lavet på traditionel vis. Se efter mærket ’Typisch Harz’, som lokale produkter af særlig høj klasse tildeles.

Kloster Walkenried Kreuzgang © ZMKW Günter Jentsch

Harzen Baudensteig kan startes eller sluttes ved klostret i Walkenried, et kloster der blev grundlagt i 1127 og beboet af de første munke i 1129. Her kan man fordybe sig og opleve atmosfæren, og på museet kan man dykke ned i klostrets spændende historie. Sammen med malmminen Rammelsberg, den gamle bydel i Goslar og Oberharzer Wasserwirtschaft, som består af 107 historiske damme, vandløb og grøfter, er klostret optaget på UNESCO’s liste over verdensarv.

Relaterede links

Emner

Kategorier


Om DZT

Die Deutsche Zentrale für Tourismus (DZT) repræsenterer Tyskland som rejsedestination på vegne af Forbundsministeriet for Økonomi og Energi og modtager støtte fra dette ministerium på baggrund af en beslutning truffet af den tyske forbundsdag. Som den centrale organisation til fremme af indgående turisme til Tyskland udvikler DZT i tæt samarbejde med sine partnere fra den tyske turistbranche, brancheforeninger og erhvervsvirksomheder strategier og marketingkampagner med henblik på at styrke det positive image af de tyske rejsedestinationer i udlandet og fremme turismen til Tyskland. Målet er at udnytte fremtidige økonomiske potentialer og dermed bidrage til økonomisk værdiskabelse gennem internationale rejsende i Tyskland.

DZT’s centrale strategiske indsatsområder er:

• Målrettet markedsundersøgelse og detaljerede analyser af globale rejsetrends samt markedsspecifik kundeefterspørgsel

• Netværkssamarbejde mellem tyske udbydere og den internationale rejsebranche samt en intensiv videnoverførsel til støtte for den tyske rejsebranche, der er præget af små og mellemstore virksomheder

• Forøgelse af brandbevidstheden og skærpelse af Tysklands profil som rejsedestination med fokus på den digitale transformation

Tysklands profil som rejsedestination, »Germany Simply Inspiring«, fungerer som fortælling om en serviceorienteret kvalitetsdestination i konkurrencen mellem rejsedestinationerne.

DZT styrer via sit hovedkontor i Frankfurt 22 landerepræsentationer i etablerede og potentielt stærke kildemarkeder.

er Tysklands nationale turistråd. Den repræsenterer Tyskland som turistdestination på vegne af det tyske økonomi- og energiministerium og finansieres af sidstnævnte på grundlag af en resolution vedtaget af den tyske forbundsdag. DZT arbejder tæt sammen med sine partnere fra den tyske turistindustri, foreninger og kommercielle virksomheder for at udvikle strategier og marketingkampagner, der har til formål at forbedre det positive image af tyske rejsemål i udlandet og fremme turismen til Tyskland.

DZT's vigtigste strategiske indsatsområder er

  • Målrettet markedsundersøgelse og detaljerede analyser af globale rejsetrends og markedsspecifik kundeefterspørgsel
  • Netværk mellem tyske leverandører og den internationale rejsebranche og en intensiv overførsel af ekspertise for at støtte den tyske rejsebranche, som er domineret af SMV'er
  • Øget brandbevidsthed og skærpelse af brandprofilen for Tyskland som rejsedestination med fokus på digital transformation

Destination Tysklands brandprofil »Germany Simply Inspiring« er fortællingen om en serviceorienteret, bæredygtig og inkluderende kvalitetsdestination på et konkurrencepræget marked.

DZT administrerer kontorer i 22 lande på etablerede markeder og markeder med stort potentiale fra sit hovedkvarter i Frankfurt.

Kontakt

  • Pietzmoor mit Wollgrasblüte(c)Lüneburger Heide GmbH_MarkusTiemann.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3796 x 2561, 1,39 MB
    Download
  • Harzturm(c)Harzturm GmbH.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5000 x 3335, 3,34 MB
    Download
  • KLoster Walkenried_Kreuzgang(c)ZMKW_Günter Jentsch.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2953 x 1977, 4,27 MB
    Download
  • Heidschnuckenherde am Tütsberg(c)Lüneburger Heide GmbH.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    8251 x 5501, 17,3 MB
    Download
  • Heidebienen(c)TMN_Dieter Damschen.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4288 x 2848, 1,69 MB
    Download
  • Wanderer Wacholderwald Schmarbecker Heide (c)Lüneburger Heide GmbH.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    7360 x 4912, 16,2 MB
    Download
  • Harzer BaudenSteig(c)TMN_Markus Balkow.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5616 x 3744, 2,58 MB
    Download