Unit IT styrkede strukturen og leverer rekordomsætning
Vækst i både opgaver, medarbejderstab og nye ansættelser i ledelsen gennem det seneste år gør sig gældende hos den landsdækkende It-partner, Unit IT Holding (Unit IT). Selskabet kan igen i år præsentere en rekordomsætning, hvilket i år lander på DKK 230 mio. Det svarer til en vækst med 14 procent i forhold til sidste års regnskab, foruden et resultat før renter og skat, EBIT, på DKK 23,3 mio.