Gå til indhold
Tilbagekaldelse af Valsemøllen Økologiske Quinoa

Pressemeddelelse -

Tilbagekaldelse af Valsemøllen Økologiske Quinoa

I samarbejde med Fødevarestyrelsen tilbagekalder Valsemøllen produktet ’Valsemøllen Økologiske Quinoa’ pga. påvist restindhold af et pesticid.

Tilbagetrækningen skyldes, at der under en kvalitetskontrol er fundet restindhold af et plantebeskyttelsesmiddel i et enkelt parti importerede, økologiske quinoa leveret af den danske importør Quality Seeds A/S.

Forbrugere, der har købt produktet, rådes til at kassere produktet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Tilbagetrækningen drejer sig specifikt om følgende produkt solgt i den danske dagligvarehandel:

Hvilket produkt: Valsemøllen Økologisk Quinoa

Holdbarhedsdato: 11.08.21, 26.10.21, 11.01.22

Nettoindhold: 200 g

Stregkode: 5701075202287

Solgt i: Hverdag.dk, Kvickly Odder, Kvickly Ry, Meny, Spar, Løvbjerg, Bagetid.dk, Føtex, Bilka, Nemlig.com, Orientalsk Frugt & Grønt

Årsag:

Quinoaen har et restindhold af et pesticid, og produktet tilbagekaldes derfor.

Risiko:

Fødevarestyrelsen vurderer, at en sundhedsmæssig risiko ikke kan udelukkes.

Råd til forbrugere:

Forbrugerne rådes til at kassere produktet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.


Valsemøllen har eksistereret siden 1899. Vi udvikler, formaler og sælger mel, gryn, blandinger, handelsvarer, frø og kerner m.m. på egne møller i Esbjerg, Køge og Svendborg til alt fra bagerier, storkøkkener, detailhandelen, bageriindustrien og eksport. Valsemøllen er FSSC-certificeret og beskæftiger i ca. 130 medarbejdere.

Dansk håndværk og stolte mølletraditioner

Valsemøllen har eksisteret siden 1899. Vi udvikler, formaler og sælger mel, gryn, blandinger, handelsvarer, frø og kerner m.m. på egne møller i Esbjerg, Køge og Svendborg til alt fra bagerier, storkøkkener, detailhandelen, bageriindustrien og eksport. Valsemøllen er FSSC-certificeret og beskæftiger i alt ca. 130 medarbejdere.

Valsemøllen

Havnegade 58
6700 Esbjerg