Gå til indhold
Soundvenue anbefaler VEGA-koncerter i december

Nyhed -

Soundvenue anbefaler VEGA-koncerter i december

Månedens koncertprogram er i gang, og Soundvenue anbefaler en række decemberkoncerter. Her sætter de bl.a. fokus på Rosemary, Kurt Vile, Oh Land, Cut Copy og Ukendt Kunstner i VEGA.


Rosemary
Den første af de VEGA-koncerter, musikmagasinet anbefaler i december, er koncerten den 4. december i Ideal Bar med den elektroniske duo Rosemary. Duoen består af iranske Sahar Pour og danske Lasse Martinussen, og sammen har de netop udgivet ep'en Pomegranate, som, med Soundvenues ord, indeholder "lige dele dansabel electro og house-referencer, foruden Sahars sødt-lokkende vokal ovenpå, gør dem til et frisk pust på den danske electroscene.
Rosemary / 4. december i Ideal Bar Live - Læs mere og køb billet

Kurt Vile and the Violators
Tidligere på året udgav den talentfulde amerikanske sangskriver og slackerrock-ikon Kurt Vile albummet Wakin on a Pretty Daze, der netop er blevet fulgt op af ep'en It's a Big World Out There (and I Am Scared), så det er med nye numre i bagagen, Kurt Vile og hans Violators går på scenen i Store VEGA. Soundvenue skriver: "efter sidste gangs euforiske omgang stenerrock, glæder vi os til at se både Kurt og band igen."
Kurt Vile and the Violators / 5. december i Store VEGA - Læs mere og køb billet


Oh Land
Soundvenue omtaler også den danske popprinsesse Oh Lands miniturné i december. Oh Land udgav tidligere i år albummet Wish Bone, hvorfra nyeste single "Pyromaniac" spilles flittigt på diverse radiostationer. Oh Land gæster VEGA hele to gange, nemlig både til udsolgt koncert torsdag den 12. december og til ekstrakoncert onsdag den 11. december, hvor der stadig er ledige billetter. 
Oh Land Ekstrakoncert / 11. december i Store VEGA - Læs mere og køb billet
Oh Land / 12. december i Store VEGA - Udsolgt - Læs mere

Cut Copy
Det australske electropop-band Cut Copy har i år udgivet deres fjerde album, Free Your Mind. Herfra kan man blandt andet nyde titelnummeret, der i øvrigt ledsages af en video med Hollywood-skuespilleren Alexander Skarsgård i hovedrollen. Cut Copy laver positiv musik, der egner sig fortrinligt til dansegulvet, og Soundvenue forudser: "Det bliver en fest i Lille Vega."
Cut Copy / 13. december i Lille Vega - Få billetter - Læs mere og køb billet


Ukendt Kunstner

Rapper Hans Philip og producer Jens Ole McCoy alias Ukendt Kunstner turnerer også i december. Som eneste koncert på Sjælland i denne omgang, kommer de til Lille VEGA lørdag den 14. december med numrene fra hitalbummet Neonlys. Billetten gælder i øvrigt også til natkoncerten senere samme aften med Eloq og Slowolf i Ideal Bar.
Ukendt Kunstner / 14. december i Lille VEGA - Få billetter - Læs mere og køb billet

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Relateret materiale