Gå til indhold
The Gaslight Anthem rocker Store VEGA

Pressemeddelelse -

The Gaslight Anthem rocker Store VEGA

VEGA og Live Nation præsenterer
The Gaslight Anthem rocker Store VEGA

New Jersey-bandet The Gaslight Anthem indtager d. 3. april Store VEGA med deres punkede heartland-rock. Med sig har de deres seneste album Handwritten, som er mere personlig end tidligere, men stadig i forbilledet Bruce Springsteens ånd.


Rock med hjertet på rette sted
De fire fyre i The Gaslight Anthem deler mere end hjemstat med Bruce Springsteen - de er også forbundet musikalsk. Forbilledet Bruce Springsten var sammen med Tom Petty en af de største eksponenter for amerikansk heartland rock.

Klassisk guitarrock med et romantisk strejf og tekster, der kredser om arbejderklassen, ung kærlighed og bitter nostalgi. The Gaslight Anthem har taget det bedste fra Heartland-traditionen og i deres version givet musikken et hæsblædende og punket twist, der især er tydelige i tromme- og guitarlyden.

Erfarent liveband
The Gaslight Anthem slog for alvor igennem med The ‘59 Sound fra 2008 der, med forsanger Brian Fallons følsomme men kraftfulde stemme i front, blev kåret til et årets bedste albums af store musikmedier som Q Magazine, NME og BBC Music.

Succesen med The ’59 Sound resulterede i højt profilerede koncerter på nogle af de største festivaler, blandt andet Glastonbury, Lollapalloza, Rock Am Ring og senest på årets NorthSide Festival. Her fyrede de op under publikum med nogle af deres største hits som "Great Expectations" samt "Old White Lincoln".


Tunge kærlighedshymner
På deres seneste album, Handwritten, er forsanger og sangskriver Brian Fallon mere personlig end ellers, og han har følelserne uden på tøjet i numre som

Mulholland Drive”. Selvom albummet bearbejder Fallons forliste og nye romancer, er der ikke skruet ned for de tunge og grungede elementer - hør blot singlen "Biloxi Parish".

Albummet er er indspillet i Nashville med producer Brendan O’Brien, som tidligere har skruet albums sammen for Pearl Jam, Incubus, Audioslave og selvfølgelig, fristes man næsten til at sige, Bruce Springsteen. Udgangspunktet er stadig den nostalgiske og retrospektive rock for, som Springsteen, er The Gaslight Anthem også selvransagende amerikanere, der sætter fokus på samfundets uretfærdigheder og på en tid, før samfundet gik af lave.

Fakta om koncerten:
The Gaslight Anthem
3. april kl. 20
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Pris: 250 kr. + gebyr - Forsalg via www.vega.dk, Billetnet og på posthuse d. 15. november.
Læs mere om koncerten med The Gaslight Anthem

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Pressebillede : The Gaslight Anthem / d. 3. april i Store VEGA
    Pressebillede : The Gaslight Anthem / d. 3. april i Store VEGA
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .tiff
    Størrelse:
    4200 x 2825, 23,1 MB
    Download
  • The Gaslight Anthem rocker Store VEGA
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download

Relateret materiale

  • Soundvenue anbefaler november-koncerter

    Soundvenue anbefaler november-koncerter

    Forleden bragte Soundvenue en anbefaling af 20 koncerter, som man bør opleve i november måned. 11 af koncerterne på listen er i VEGA. Bl.a. anbefaler de Twin Shadow og Spiritualized.