Gå til indhold
Walk The Moon, bandet bag monsterhittet ”Anna Sun”, indtager VEGA

Pressemeddelelse -

Walk The Moon, bandet bag monsterhittet ”Anna Sun”, indtager VEGA

Walk The Moon stod bag et af sommerens mest dansable hits, ”Anna Sun”. Kvartetten er kendt for at starte en fest til deres liveshows, som er et farvelade-fyrværkeri af ansigtsmaling, fængende indie-pop og energiske dansetrin. Det kan opleves i Lille VEGA lørdag den 16. marts.

Indie-pop fiesta
Når Walk The Moons sprudlende synth-pophooks, fængslende melodier og solbeskinnede harmonier strømmer ud af højtalerne, er det meget svært at stå stille. Og det er helt efter hensigten, for de fire amerikanske fyre sigter efter at lave musik, som er det sjoveste og mest medrivende, man nogensinde har lyttet til. Bandet har selv kaldt deres musik for indie-pop fiesta, og den beskrivelse passer i hvert fald på deres kæmpe hit ”Anna Sun”.

Ansigtsmalingens kendetegn
I videoen til ”Anna Sun” danser forsanger, Nicholas Petricca, sig gennem et festfyldt hus for til sidst at ende på en mark fyldt med dansende unge, der ligner karakterer fra Ønskeøen i Peter Pan-historien. Deres ansigter er blandt andet fyldt med farverig maling. Walk The Moon tog ideen til sig, og det er siden blevet kendetegnet for deres festlige koncerter, at de og publikum lader deres ansigter male.

Livefavoritten
Walk The Moons selvbetitlede andet album, der udkom i sommers, blev produceret af Ben H. Allen, som også har arbejdet med Gnarles Barkley samt Animal Collective. Udover kæmpe-hittet ”Anna Sun” finder man på albummet også singlerne ”Tightrope” og ”I Can Lift A Car”, som er bandets favorit, når de spiller live.

Bandet får meget af deres inspiration fra favoritkunstnere Talking Heads, David Bowie og The Police. Walk The Moon er endda opkaldt efter et The Police-album.

Fakta om koncerten
Walk The Moon  
Lørdag den 16. marts kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
120 kr. + gebyr
Billetsalget starter den 10. oktober via VEGAs hjemmeside, Billetnet og på posthuse.
Læs mere om koncerten med Walk The Moon i Lille VEGA

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Walk The Moon / 16. marts i Lille VEGA
    Walk The Moon / 16. marts i Lille VEGA
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1024 x 683, 277 KB
    Download

Relateret materiale

  • Ny koncert med Mads Langer efter udsolgt på én dag

    Ny koncert med Mads Langer efter udsolgt på én dag

    Det er de færreste kunstnere, der kan få en koncert i Store VEGA udsolgt på en enkelt dag. Det er ikke desto mindre, hvad Mads Langer formåede i går. Nu er en ekstrakoncert stablet på benene

  • Mette Lindberg fra AGT nomineret til DMA 2012

    Mette Lindberg fra AGT nomineret til DMA 2012

    Det er netop blevet offentliggjort, at Mette Lindberg, forsangerinde i The Asteroids Galaxy Tour, er blevet nomineret som "Årets danske kvindelige kunstner" til Danish Music Awards. Lørdag den 20. oktober kan den talentfulde sangerinde opleves sammen med resten af bandet, når de giver koncert i VEGA.

  • Svenske pop-perler i VEGA

    Svenske pop-perler i VEGA

    Vores svenske naboer har en unik evne til at skabe popmusik af højeste kvalitet. Det kan man opleve i efteråret, når bl.a. First Aid Kit, Jonathan Johansson og Bo Kaspers Orkester indtager VEGA.