Gå til indhold

Nyhedsarkiv

  • VEGA offentliggør alsidigt program til VEGAs Udvalgte 2014

    Det fulde program til VEGAs Udvalgte er nu endeligt klart! Fire nye navne tilføjes i form af de elektroniske-producere Sekuoia og Unkwon, electropop-projektet Kill J og singer/songwriteren Alice Boman. Lineuppet fredag den 31. januar sørger for en hel aften med fantastisk ny musik, der prikker til dansemusklerne og de store følelser.

  • Lambchop-guitaristen William Tyler solo i VEGA

    Guitaristen fra Lambchop og Stephen Malkmus’ liveband, William Tyler, fortæller mandag den 24. februar instrumentale guitarhistorier i Ideal Bar. Det amerikanske musikmagasin Pitchfork har kaldt hans andet soloalbum, Impossible Truth, for et af 2013s mest oversete.

  • Sonic Youth-guitarist Lee Ranaldo rocker løs i VEGA

    Den tidligere Sonic Youth-guitarist Lee Ranaldo indtager torsdag den 3. april Lille VEGA med sit band The Dust og sit seneste album, Last Night on Earth, der handler om undergang og ødelæggelse tilsat støjrock.

  • Betagende toner i VEGA fra det næste store folknavn, Johnny Flynn

    Han har varmet op for Mumford & Sons, sunget duet med Laura Marling og bliver citeret af Alt-J. Indiefolk singer/songwriteren Johnny Flynn er ifølge de engelske medier det næste store navn på folk-scenen. Søndag den 30. marts. spiller han i Lille VEGA med sit band The Sussex Wit.

  • VEGA offentliggør de første navne til VEGAs Udvalgte 2014

    Fredag den 31. januar 2014 præsenterer VEGA for fjerde år i træk konceptet VEGAs Udvalgte. De tre første udvalgte er denne gang electropop-projektet My Heart the Brave, genre-mixerne i Mont Oliver samt rapperen Karl William. Sidste år tiltrak VEGAs Udvalgte omkring 1000 gæster og på plakaten var bl.a. Mø og Broke.

  • Kompromisløst post-punk brag med Savages

    Et af årets mest omtalte bands blandt anmeldere, festival- og koncertgængere, engelske Savages, sparker døren ind til Lille VEGA med deres sønderflæsende post-punk-inspirerede rock torsdag den 6. marts.

  • GY!BE-søsterprojektet Thee Silver Mt. Zion Memorial Orchestra til VEGA

    Tre af hovedkræfterne bag det legendariske postrock-band Godspeed You! Black Emperor, der i sommer lagde Tivolis Koncertsal ned, gæster Lille VEGA den 9. marts med Thee Silver Mt. Zion Memorial Orchestra. Koncerten er bandets første på dansk grund i seks år, og de medbringer nyt album.

Vis mere