Gå til indhold
Indio Maiz set fra luften tæt ved Det Caribiske Hav tæt på Greytown, hvor de fleste af ramakreolerne bor. Foto af Berit Rechnagel
Indio Maiz set fra luften tæt ved Det Caribiske Hav tæt på Greytown, hvor de fleste af ramakreolerne bor. Foto af Berit Rechnagel

Nyhed -

Indio Maíz lider under indtrængere med guldfeber

Bevæbnede guldgravere har invaderet det regnskovsklædte naturreservat, Indio Maíz. Tilstedeværelsen af guldgraverne krænker oprindelige folks ejerskab over jorden, sætter dem i fare samt ødelægger naturen med kemikalier i operationerne.

Af Aslak Vaag Olesen

Illegale guldgraveres indtrængen og udvindingsaktiviteter er et voksende problem i naturreservatet Indio Maíz i det sydøstlige Nicaragua. Indio Maíz er ét af Mellemamerikas vigtigste regnskovsområder, og det er hjemsted for arter som jaguarer, pumaer, tapirer, edderkopaber og tukaner.

To oprindelige folk, ramaerne og kreolerne, bor i reservatet. Ramaerne er et indfødt folk, som taler et sprog af den chibchanske sprogfamilie. De bor overvejende i den østlige del af Indio Maiz, ud mod den caribiske kyst. Kreolerne er et folk af overvejende afrikansk oprindelse, som taler et engelskbaseret kreolsprog. Størstedelen af dem bor i Greytown, også kendt som San Juan del Norte, som ligger ved den allersydligste del af Nicaraguas caribiske kyststrækning, lige nord for grænsen til Costa Rica.

Ramaerne og kreolerne ejer kollektivt jorden i Indio Maiz og har gjort det i lang tid. Dette er en af grundene til at regnskoven i området er så velbevaret, som den er, og og Verdens Skove har hjulpet begge folk med at kæmpe for deres rettigheder til skovene i over 20 år. Jens Noe Hansen, teknisk rådgiver hos Verdens Skove, udtaler:

“Tilstedeværelsen af bevæbnede guldgravere, som forsøger at operere under radaren, er rigtig skidt for de oprindelige folk. De bidrager til at gøre situationen i området anspændt, og det kan blive farligt,” siger han og henviser til, at områdets beboere allerede trues af kvægbaroner, der vil fælde deres skove. Bevæbnede illegale guldgravere udgør derfor en ny trussel mod områdets oprindelige folk, der er områdets retmæssige beboere. De indtrængende sørger eksempelvis nidkært for, at ingen tager billeder af dem og deres ulovlige operationer, og det er farligt for de oprindelige folk at komme tæt på indtrængerne. Grupperne opererer som regel i grupper på 5-8 personer. Ifølge nogle af Verdens Skoves kilder opererer op imod 500 personer illegalt med guldudvinding i reservatet.

Permanente guldudvindinger i Indio Maíz

Det er ikke nyt, at guldgravere trænger ind i området. HVad der er nyt er, at invasionen nu er taget til, og de indtrængende har denne gang tilsyneladende ikke til hensigt at forlade området igen. Allerede i slutningen af 2017 fandt civilsamfundsorganisationer i Nicaragua tegn på, at der blev udvundet guld inden for grænserne af Indio Maiz i den vestlige del af naturreservatet kendt som Cerro del Diablo. Frem til 2019 indløb rapporter om tilstedeværelse af guldgravere, men de blev ikke i området lang tid af gangen. Lokale NGO’er skønner, at operationerne blev gennemført under ledelse af erfarne udefrakommende guldgravere fra provinsen Chontales små 100 kilometer nordvest for Indio Maíz. I maj 2020 opdagede lokale NGO’er så under patruljering ulovlige guldgraverlejre i området omkring Caño la Chiripa. Her blev der også gravet guld før præsident Anastasio Somozas diktatur, som sluttede i 1979. Guldudvinding finder ligeledes sted i La Haciendita, et område, som står under kontrol af en magtfuld kvægbaron, i områderne ved El Castillo samt San Carlos, der ligger vest for Indio Maíz, og flere er trængt ind i den centrale del af reservatet med redskaber til guldudvinding, og de har nu ikke til hensigt at forlade området igen. Ikke mindst, da guldpriserne lige nu er høje.

Myndighederne i Nicaragua gør ikke nok

Guldgravernes aktiviteter i Indio Maíz er blevet meldt til det nicaraguanske miljøministerium, Ministerio del Ambiente y los Recursos Naturales (MARENA), og til den nicaraguanske hær, som er begyndt at patruljere en smule i området sammen med politiet. Ifølge vidnesbyrd fandt de guldgravere, der udvandt guld i La Haciendita i området. Det fik dog ikke andre konsekvenser, end at patruljen beslaglagde det udvundne guld og bad guldgraverne om at forsvinde.

Ifølge Jens Noe Hansen er der ingen tvivl om, at ulovlig guldudvinding er til stor skade for miljøet, og at myndighederne bør tage situationen alvorligt.

“Tilstedeværelsen af udefrakommende personer, som opholder sig i et fredet naturreservat og foretager udgravninger og guldudvinding uden nogen form for kontrol, er i sig selv kraftigt forstyrrende for balancen i økosystemet. Det er det ikke mindst, da guldgraverne i Indio Maiz bruger kviksølv og cyanidforbindelser i udvindingsprocessen, som uden videre bliver ledt ud i naturen og områdets vandløb og floder,” udtaler han.

“De forårsager alvorlige skader på dyre- og planteliv i reservatet og potentielt for de oprindelige folk langs floderne. Hvis det ikke lykkes få de illegale guldgravere væk, er det så godt som sikkert, at konflikterne mellem dem og den oprindelige befolkning i naturreservatet vil eskalere. Folk kan komme til skade, de oprindelige folks kollektive rettigheder til jorden vil lide et alvorligt knæk, og der vil sandsynligvis ske skade på naturen,” advarer Jens Noe Hansen.

Verdens Skove følger situationen og er i kontakt med de berørte oprindelige folk om situationen.

Emner

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove
Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark