Interview: ”FSC udelukker oprindelige folk og landsbyfællesskaber fra certificering”

Verdens Skoves Jens Kanstrup kritiserer FSC’s certificeringssystem for at være for rigidt og arbejder nu på at finde løsninger. FSC er en garanti for bæredygtigt skovbrug, men ordningens principper og kriterier kan gøre det svært for landsbyfællesskaber, oprindelige folk og småskovejere at blive certificeret. Samtidig er disse essentielle for bevarelsen af skove, der ellers oplever skovrydning pga. konvertering til landbrug.

Af Toke Laursen

FSC står for Forest Stewardship Council. Det er en certificeringsordning til bæredygtig brug af skovene. Mærkningen sikrer, at skoven og dens dyre og planteliv består, samtidig med at der produceres tømmer fra skovene. Verdens Skove arbejder praktisk med implementering af FSC-certificering i skove ejet af landsbyfællesskaber og med at skabe bedre mulighed for, at de kan bruge FSC til at styrke og dokumentere en ansvarlig skovforvaltning.

Vi har snakket med rådgiver i Verdens Skove, Jens Holm Kanstrup om arbejdet med FSC og mindre skovejere i Latinamerika. Kanstrup har i sit arbejde fokus på klima, bæredygtig skovforvaltning og certificering, og han har arbejdet indgående med FSC i Latinamerika. Han har i årevis kritiseret FSC for at stille unødvendige krav og barrierer for småskovejere og landsbyfællesskaber, men arbejder nu på at finde løsninger.

Der skal ændringer til

Der er flere og flere steder, hvor landsbyfællesskaber og oprindelige folk ejer og forvalter skovene selv. Ifølge Jens Kanstrup er det rigtig positivt, men der er samtidig nogle udfordringer, hvis de ønsker, at FSC certificerer deres skovforvaltning. Kanstrup mener derfor, at der skal gøres noget ved FSC-certificeringen. Han forklarer:

”Certificeringen stiller krav til ting, som de små landsbyfællesskaber ikke forstår eller har råd til. Krav som f.eks. muligheden for, at arbejderne kan danne fagforeninger, hvor der ingen arbejdere er ansat eller krav om sygesikring, hvor der ikke er adgang til offentlig sygesikring, og folk ikke har råd til ekstremt dyre private forsikringer.”

Kanstrup ser en løsning i at bevæge kravene væk fra papirarbejdet og over til krav, der er mere praktiske og fokuseret på lokaltilpassede løsninger:

”Vi bør ikke kræve, at landsbyfællesskaber udvikler unødvendige systemer og papirarbejde. I stedet bør vi lave lokaltilpassede standarder og evaluere den praktiske skovforvaltning sammen med vigtige organisatoriske forhold som f.eks. transparens i beslutninger og administration af indtægter.”

Han fortsætter:

”Disse mennesker er så vigtige for bevarelsen og den bæredygtige brug af skoven, så vi bliver nødt til at arbejde med dem på en måde, der giver mening for dem. Derfor skal kravene være simple og nemme at forstå, være praktisk orienterede og billige at leve op til. Kun på den måde kan FSC blive et relevant redskab for dem i deres kamp for deres egen og skovenes overlevelse.”

Forvalterne har brug for sikrede samarbejder med FSC

Flere mindre skovejere og landsbyfællesskaber har svært ved at opretholde deres FSC-certificeringer. Det hænger ifølge Jens Kanstrup sammen med implementeringen af certificeringsordningens principper og kriterier:

”Som det er nu, udelukker FSC småskovejere og landsbyfælleskaber fra at blive certificeret, medmindre de får massiv støtte fra regeringer, investorer eller donorer. De udelukkes, fordi der er FSC-krav til deres skovforvaltning, som de umuligt kan leve op til på trods af, at de ofte ikke er vigtige for at sikre en ansvarlig skovforvaltning i deres kontekst. Skovområderne skal selvfølgelig leve op til certificeringens overordnede principper, men der er ingen grund til at opstille krav, der udelukker en stor gruppe af skovejere, uden at det er nødvendigt for at sikre en ansvarlig forvaltning.”

Kanstrup understreger det problematiske for skovforvalterne:

”Selvom landsbyfællesskaberne gør alt, hvad de kan, for eksempel for at forhindre ulovlig skovhugst og indtrængen, ofte med livet som indsats, og selvom områderne ellers lever op til FSC-kravene, så kan forvalterne ikke blive certificeret, hvis nogen fælder nogle træer og/eller planter nogle bønner inde i den certificerede skov. Forvalterne gør måske alt hvad de kan, men de står alene og kan derfor miste certificeringen.”

Kanstrup medgiver, at FSC har en vis fleksibilitet indbygget, men fastholder, at det slet ikke er godt nok:

”Det kræver støtte og velvilje fra regeringerne og fra FSC hvis disse problemer skal løses. Men i mange af de udviklingslande i troperne, hvor vi især ser problematikken, er regeringerne slet ikke nok til stede ude lokalt til at kunne kontrollere illegale aktiviteter. Det betyder, at forvalterne står uden hjælp fra regeringen og endda også fra FSC. Det er bare ikke godt nok. Vi er nødt til at støtte dem hele vejen og hjælpe dem med at finde løsninger i stedet for at afvise dem. Det er uretfærdigt og kontraproduktivt at smide dem ud af FSC-systemet for noget, de ofte ikke selv kan gøre noget ved.”

For Kanstrup er der en særlig grund til at arbejde aktivt med de små skovforvaltere i lande som Honduras:

”I de her lande er de certificerede skove særlig vigtige. Det er udviklingslande såsom Honduras. Her er biodiversiteten enorm, den er skrøbelig, og den er udsat, fordi der er et stort pres på skovene fra illegal tømmerhugst og ulovlig konvertering til landbrug.”

Kanstrup har et konkret bud på, hvad der skal gøres:

”Vores one-size-fits-all tilgang til udviklingen og implementeringen af certificeringens principper og kriterier svarer ikke til virkeligheden og behovene hos de fleste små samfund og jordejere. Vi bliver nødt til at udvikle standarder på baggrund af erfaringer og involvering af landsbyfællesskaber og oprindelige folk – til at certificere denne gruppes skovområder.”

Lille indsats men stort udkomme

FSC-certificering giver lokalbefolkningen i regnskovsområderne en økonomisk grund til at bevare regnskovene, for at mindske skovrydningen og illegal skovhugst. Derfor har Verdens Skove flere udviklingsprojekter i troperne.

Fattigdom er en stor drivkraft bag ødelæggelsen af skovene. Ved at lave skovene om til landbrug eller plantager, får de fattige lokale folk et livsgrundlag. Derfor forsøger Verdens Skove at løse problemet ved at skabe økonomi i skovene på en bæredygtig måde. Dermed får de fattige lokale folk et livsgrundlag samtidig med, at skoven bliver forvaltet bæredygtigt. Jens Kanstrup uddyber:

”Der skal ikke ret store mængder til. Ganske få containere med certificeret tømmer om året kan være nok til at landsbyfællesskaber får en ekstra indtægt – selv når certificeringen er betalt.”

”Lav-intensiv tømmerproduktion fra landsbyejede skove i troperne er det bedste alternativ til den rovdrift, der presser skovene lige nu. Men det forudsætter, at der skabes efterspørgsel på certificeret tømmer. Og der skal være nogen, som er villige til at betale for tømmeret. Ellers giver det ikke mening for skovejerne at blive certificerede og bevare skovene.”

Kanstrup forklarer, at Verdens Skove af samme grund arbejder på at skabe samarbejder mellem mindre skovforvaltere i Honduras og virksomheder i Europa. Han fortsætter:

”Hvis der er virksomheder, som decideret beslutter sig for at handle direkte med landsbyfællesskaber og oprindelige folk, så er det faktisk noget, der har en stor betydning ude i skoven. Det kan simpelthen mærkes direkte. Det betyder noget, det er nok det vigtigste budskab”.

Verdens Skove har fået en pris af FSC

Jens Kanstrup forklarer, at Verdens Skove har modtaget en pris af FSC for indsatsen i forbindelse med certificeringen og dens regler og kriterier:

”Vi har modtaget en pris af FSC på grund af vores store indsats i FSC gennem mange år. Især vores rådgiver og CSR-ansvarlige, Jakob Ryding har brugt mange kræfter på at forbedre Controlled Wood systemet og reglerne for sporbarhed på vegne af det globale miljøkammer.”

Kanstrup beskriver Verdens Skoves rolle i FSC:

”Siden FSC’s generalforsamling i 2005 har vi været en af de mest fremtrædende stemmer i FSC. Vi har krævet forbedringer af systemet for små skovejere og landsbyfællesskaber, som vi har arbejdet intenst med de sidste 3 år. Vi har arbejdet med konkrete forbedringer som opfølgning på et forslag, der blev godkendt på FSC’s generalforsamling i 2014.”

Verdens Skove har ifølge Kanstrup bidraget særligt til FSC og deres certificering:

”Vi har arbejdet med at skabe et forslag til et certificeringsværktøj lavet på baggrund af input fra landsbyfællesskaber, der skal gøre det meget mere simpelt og billigere for dem at blive certificeret – uden at gå på kompromis med kvaliteten af certificeringen. Derudover har vi også været involveret i mange andre processer og beslutninger i FSC de sidste mange år.”

Støt Verdens Skoves arbejde med lokale folk om at bevare de tropiske skove. Bliv medlem her.