Gå til indhold
Foto: Mongabay
Foto: Mongabay

Nyhed -

Tropernes højeste træ fundet i Malaysia

Et forskerteam har under en 3D-scanning af Borneos regnskove fundet hvad der formodentligt er tropernes højeste træ. Træet er af den truede art gul maranti og på størrelse med Big Ben. Det skriver mediet Mongabay.

Et træ af arten gul meranti (Shorea faguetiana) i Sabah - en stat i malaysisk Borneo - er af forskere blevet kåret som tropernes højeste træ.

Det gigantiske træ er med sine 89.5 meters højde 1.2 meter højere end det træ, der tidligere holdt rekorden - et andet gul meranti træ i Sabahs Tawau Hills Nationalpark.

Træet, der star i det beskyttede område Maliau Basin, blev opdaget under en 3D-scanning af skovstrukturen i området, der blev gennemført med såkaldt LiDAR teknologi.

Herefter besøgte et team træet og sendte en klatrer med et målebånd op i det for at bekræfte højden.

Det højeste træ i verden er et redwood træ i Californiens Redwood Nationalpark, der er 115 meter højt.

Den nye tropiske rekord kommer dog sandsynligvis ikke til at holde længe.

I april kortlagde et forskerhold fra Cranegie Institution for Science nemlig hele Sabahs skove med LiDAR scanninger, og indsamlede her enorme mængde data – inklusive træhøjder.

Ikke desto mindre giver opdagelsen en anledning til at gøre opmærksom på truslerne mod gul meranti træet, der er meget efterspurgt af skovhuggere, og har status som “truet” på IUCN's lister.

Opdagelsen demonstrerer samtidigt mulighederne ved at bruge LiDAR-scanninger til miljøbeskyttelse.

“Det er meget vigtigt at bevare disse kæmper,” understreger David Combs, botaniker ved Cambridge Universitet. “Sådanne gigantiske træer er afgørende for skovens sundhed og dens økosystem. Men de er svære at finde og overvåge regelmæssigt. Her kan fly udstyret med LiDAR scannere hjælpe.”

Fundet sker samtidigt med at Sabah gennemfører en større indsats for bedre at forstå, beskytte og genoprette sine skove efter næsten et halvt århundredes destruktive praksissersom intensiv tømmerhugst og omdannelsen af skove til palmeolie-plantager.

Opdagelsen af dette specifikke træ kommer på et afgørende øjeblik, for på baggrund af årtier med skovrydning har Sabahs regering besluttet at beskytte og genoprette store skovområder øst for Maliau Basin,” siger Combs.

“Det er opløftende at vide, at disse ikoniske skovkæmper lever i god behold så tæt på dette store genopretningsprojekt.”

Maliau Basin er et unikt økosystem med en særdeles høj biodiversitet og mange arter, der ikke lever andre steder end her. Bassinet er stort set afskåret fra omverdenen af høje bjerge – så afskåret, at mennesker først satte fod her i 1980’erne.

Siden 2015 har Verdens Skoves rejsebureau Nature Tours en eksklusiv aftale om at sende frivillige til Maliau Basin for at hjælpe med at kortlægge og bevare det unikke område. Læs mere her hvis du har lyst til at rejse ud og opleve stedet med egne øjne.

Se video om træet her.

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove
Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark