Gå til indhold
Stor milepæl for e-handel – 1 milliard tokens udstedes

Pressemeddelelse -

Stor milepæl for e-handel – 1 milliard tokens udstedes

Visa Inc. (NYSE: V) har annonceret, at virksomheden nu har udstedt mere end 1 milliard tokens over hele verden gennem Visa Token Service (VTS). Det betyder, at en kortholders 16-cifrede Visa-kortnummer erstattes med digitalt ID, en token, på betalingstidspunktet. Det giver ekstra høj sikkerhed for forbrugeren - og tokens er vigtige i flere forskellige tilfælde. Blandt andet muliggør de mere sikre betalinger ved brug af enheder som eksempelvis mobiltelefoner eller ure.

At have udstedt en milliard tokens markerer en vigtig milepæl i Visas arbejde for at øge innovationen inden for e-handel og gøre betalinger mere sikre.

Verdens massive skift til digital har ændret den måde, vi lever, arbejder og køber ind på. En ny rapport viser vigtigheden af, at vi kan handle trygt online. I dag tøver 90% af kunderne med at handle i butikker, og 45% mener, at online shopping er en nødvendighed i hverdagen[1].

Snart er vi flere end to milliarder digitale forbrugere

Det digitale skift har også fremskyndet Visa's udvikling af teknologien bag tokens. Antallet af digitale købere forventes at ramme 2,1 mia. verden over inden 2021[2]. Styrkelsen af digital betalingssikkerhed globalt er derfor vigtigere end nogensinde, og her spiller Visas tokeniserings-teknologi og click to pay experience en central rolle.

”Den massive overgang til det digitale understreger et stort behov for nem og sikker digital handel. Dette er grunden til, at Visa øger antallet af udstedte tokens: Visa har udstedt mere end 680 millioner tokens i det sidste år. Det har blandt andet medført, at flere har kunnet foretage endnu mere sikre betalinger med deres mobiltelefon eller ur,” siger Jens Damgaard, Head of new Business and Market Development in the Nordics & Baltics i Visa.

Næste milliard - tokenisering fra kort til cloud

Visa vil fortsat udvikle og lancere nye løsninger til at minimere operationelle risici for forbrugere og mobilbrugere. Udviklingen vil fokusere på at udvide teknologien, så den når ud over kortbaserede betalinger på Visa's netværk. Eksempelvis til kontobaserede betalinger og realtidsbetalinger. Udviklingen vil også fokusere på en centraliseret tokenadministration og et nyt cloud-baseret system, der tillader mere fleksibilitet end hvis tokens bindes til en enkelt enhed.

Find mere information om Visa Token Service her.


[1]Retail Systems ResearchConsumer Report: March 2020

[2]Statista, Number of digital buyers worldwide from 2014 to 2021

Emner


Om Visa

Visa Inc. (NYSE: V) er verdens førende inden for digitale betalinger. Vores mission er at forbinde verden gennem det mest innovative, pålidelige og sikre betalingsnetværk - så enkeltpersoner, virksomheder og økonomier kan trives. Vores avancerede globale betalingsnetværk, VisaNet, leverer sikre og pålidelige betalinger verden over og kan håndtere mere end 65.000 transaktionsmeddelelser i sekundet.

Virksomhedens urokkelige fokus på innovation er katalysator for den hurtige vækst i digital handel på enhver enhed - for alle, overalt. Mens verden bevæger sig fra analog til digital, bruger Visa sit brand, sine produkter, mennesker, netværk og størrelse til at forme fremtidens handel. For mere information, besøg About Visa, visa.com/blog og @VisaNews.

Kontakt

Om Visa Europe

Visa Europe er en virksomhed, der leverer betalingsteknologi og som ejes og drives af medlemsbanker og andre udbydere af betalingstjenester fra 37 lande i Europa.

Visa Europe arbejder aktivt med den teknologiske udvikling for at skabe de tjenester og den infrastruktur, der gør det muligt for millioner af europæiske forbrugere, virksomheder og offentlige institutioner at gennemføre elektroniske betalinger. Medlemmerne er ansvarlige for at udstede kort, herunder til forhandlere, og for at træffe beslutninger om gebyrer for kortholdere og detailhandlere. Visa Europe er den største transaktionsprocessor i Europa, ansvarlig for at behandle mere end 16 milliarder transaktioner årligt – med en rate på 1,627 transaktioner per sekund i perioder med spidsbelastning.

Der er mere end 500 millioner Visa-kort i Europa og én ud af hver 6 euro der bliver brugt, sker med et Visa-kort. De samlede udgifter på Visa-kort overskrider 2 billioner euro årligt, med 1,5 billioner brugt ved betalingsterminalen.

Siden 2004 har Visa Europe været adskilt fra Visa Inc. og er en selvstændig virksomhed i Storbritannien med en eksklusiv tidsubegrænset licens i Europa. Begge virksomheder arbejder i fællesskab på at gøre globale Visa-betalinger tilgængelige i mere end 200 lande og territorier.

For mere information besøg www.visaeurope.com og @VisaEuropeNews.