Gå til indhold
Volvo C40 Recharge
Volvo C40 Recharge

Pressemeddelelse -

Volvo Cars stopper salget af rene benzin- og dieselbiler i Danmark

Volvo Car Denmark stopper al salg af biler, der udelukkende kører på benzin eller diesel. Danmark er det andet marked, hvor Volvo alene fokuserer på Recharge-biler, som er el- og plug-in-hybridbiler. Den danske udmelding er en vigtig milepæl for Volvo Cars’ globale strategi om at være en fuldelektrisk bilproducent i 2030.

Volvo Car Denmark stopper med at sælge biler, der udelukkende kører på benzin eller diesel. Det sker som et led i Volvo Cars’ globale strategi om at være en fuldelektrisk bilproducent i 2030.

“Volvo Cars har forpligtet sig til at blive klimaneutral i 2040, og det at blive en fuldelektrisk bilproducent er en vigtig milepæl på den rejse. Vi har i Danmark allerede nu valgt at fokusere salget helt på vores Recharge-modeller. Det gør vi, fordi fremtiden er elektrisk, og fordi Volvo Cars vil være førende inden for elbiler i premium-klassen, og så gør vi det, fordi efterspørgslen lige nu overgår udbuddet,” siger Sarka Heyna Fuchsova, der er CEO i Volvo Car Denmark.

Danmark er det andet marked efter Norge, hvor Volvo Cars melder ud, at de udelukkende vil sælge Recharge-biler. Recharge er Volvos navn for genopladelige biler, som rene el- og plug-in-hybridbiler.

Danskerne har i høj grad efterspurgt el- og plug-in-hybridbiler, hvis man sammenligner med andre europæiske markeder. Volvo Car Denmark vurderer, at det skyldes, at opladningsinfrastrukturen er stærk og i fortsat vækst, landets nationale fokus på bæredygtighed og elektrificering samt de særlige afgiftsmæssige fordele ved køb af el- og plug-in-hybridbiler.

“Vi er klar over, at vi potentielt kan miste kunder ved kun at udbyde vores Recharge-modeller, men vi forventer en stigning i ordrer på 25 procent næste år. Det tør vi forvente, fordi vi kan se, at det er der, efterspørgslen er, især når vi er i premium-segmentet” siger Sarka Heyna Fuchsova.

Volvo Car Denmark forventer, at de næste år vil sælge lige mange el- og plugin-hybridbiler. Plugin-hybridbilerne skal med tiden helt udfases, men for nu fortsætter Volvo Cars i Danmark med at markedsføre biltypen.

“Vi fortsætter med at udbyde plugin-hybridbiler til de af vores kunder, der ikke har optimale opladningsmuligheder eller godt kan lide at køre elektrisk i hverdagen, men som også kører flere længere ture. Vi har en deadline, der hedder 2030, men i takt med at opladningsinfrastrukturen bliver endnu bedre, og batteriet kan klare længere ture, er der høj sandsynlighed for, at Danmark bliver et af de første markeder til at sige farvel til plugin-hybridbilerne,” siger Sarka Heyna Fuchsova, CEO i Volvo Car Denmark.

Volvo Cars lancerer senere på året deres nye fuldelektriske SUV, og Sarka Heyna Fuchsova regner med, at lanceringen kan sætte yderligere skub i efterspørgslen på elbiler.

Emner


Volvo Cars blev grundlagt i 1927. I dag er det et af de mest velkendte og respekterede bilmærker i verden med salg i omkring 100 lande. I 2020 solgte Volvo Cars 661.713 biler på verdensplan. Volvo Cars har siden 2010 været ejet af kinesiske Zhejiang Geely Holding.

I december 2020 beskæftigede Volvo Cars cirka 40.000 (41.500) fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, marketing og administration er hovedsageligt placeret i Göteborg, Sverige. Volvo Cars’ hovedkontor for APAC regionen ligger i Shanghai. Det Amerikanske hovedkontor ligger i Mahwah, NJ. Virksomhedens primære bilproduktionsanlæg er placeret i Göteborg (Sverige), Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu og Daqing (Kina).

Volvo Cars har til formål, at give kunderne en Premium oplevelse og en frihed ’to move in a personal, sustainable and safe way’. Denne ambition afspejles i en række forretningsambitioner: I midten af dette årti sigter virksomheden mod, at halvdelen af det globale salg skal bestå af fuldelektriske biler, halvdelen af salget skal være online og halvdelen af virksomhedens software løsninger skal være egenudviklet. Volvo Cars forpligter sig også til en løbende reduktion af sit CO2-fodaftryk med ambitionen om at være en klimaneutral virksomhed inden 2040.

Pressekontakt

Rikke Aagaard Petersen

Rikke Aagaard Petersen

Pressekontakt Communications & Event Manager +45 28101200
Victoria Egelund Schmidt

Victoria Egelund Schmidt

Pressekontakt PR & Branding Student Assistant +45 29907447

Relateret materiale

Freedom to move in a personal, sustainable and safe way

Volvo Car Denmark A/S blev grundlagt i 1929, og vi er i dag det nationale salgsselskab og den officielle importør af Volvo personbiler i Danmark. Volvo Car Denmark A/S har 18 autoriserede salgslokationer og 32 servicelokationer.
Vores brand promise er omdrejningspunktet i hele vores forretning: "We understand you. We protect what is important to you. We make you feel special". Vores biler er ”Designed around you”, hvad end det gælder bilernes funktionalitet og design, kreative tilgange til service, eller nye banebrydende innovationer, der gør hverdagens kørsel lettere. Vi har en lang og stolt tradition for skandinavisk design og et stort fokus på komfort og sikkerhed, hvilket har placeret os som et af de førende Premium bilbrands i Danmark.

Volvo Car Denmark A/S
Vandtårnsvej 62
2860 Søborg
Danmark