Gå til indhold
Volvo Cars og BatteryLoop
Volvo Cars og BatteryLoop

Pressemeddelelse -

Volvo Cars vil reducere CO2-udslip og spare milliarder via cirkulær forretningsmodel

Volvo Cars sigter mod en årlig besparelse på 1 mia. SEK og en reduktion på 2,5 mio. ton CO2-udslip fra 2025 ved at overgå til cirkulær økonomi.

For at sætte skub i virksomhedens langsigtede mål om at overgå til cirkulær økonomi senest i 2040 vil Volvo Cars skabe lukkede materialekredsløb for emissionstunge materialer som stål og aluminium samt genproducere, reparere, genbruge og renovere reservedele.

”Volvo Cars har en af bilindustriens mest ambitiøse klimaplaner, og hvis vi skal nå vores mål, er vi nødt til at omstille til cirkulær økonomi,” udtaler Anders Kärrberg, chef for Global Sustainability hos Volvo Cars. ”Dette kræver, at vi gentænker alt hvad vi gør, og hvordan vi gør det. Vi fokuserer stærkt på at integrere bæredygtige principper i den måde, vi tænker og arbejder på som virksomhed.

Volvo Cars er bevidst om, at for at blive en virksomhed med cirkulær økonomi inden udgangen af 2040 skal samtlige enkeltdele i bilerne designes, udvikles og produceres til både brug og genbrug, enten af virksomheden eller dens underleverandører.

Ved at fokusere på ressourceeffektivitet og bibeholdelse af den værdi der skabes i materialer og komponenter så længe som muligt i løbet af livscyklussen, ønsker virksomheden at optimere brugen af materialer, komponenter og biler og derved eliminere affald. Dette vil medføre økonomiske besparelser og nye indtægtsstrømme samt reducere miljøpåvirkningen betragteligt.

Genfremstilling og genanvendelse af materialer

Allerede nu genfremstiller Volvo Cars enkeltdele som gearkasser og motorer for at opnå bedre materialeudnyttelse og reducere emissioner. I 2020 blev ca. 40.000 dele genfremstillet, hvilket gav en besparelse på næsten 3.000 ton CO2-emissioner. Inden udgangen af 2025 sigter Volvo Cars mod en fordobling af disse aktiviteter. For at sikre at værdifuldt materiale kan holdes i omløb, genanvendte virksomheden sidste år 95 procent af sit produktionsaffald, herunder 176.000 t stål, hvorved man undgik dannelsen af næsten 640.000 ton CO2.

I 2020 blev Volvo Cars medlem af Ellen MacArthur Foundation, som er verdens førende netværk for cirkulær økonomi.

”Vi glæder os over Volvo Cars' forpligtelse til at designe, udvikle og fremstille sine produkter til brug og genbrug. Det er meget positivt at se sammenhængen mellem cirkulære løsninger, forretningsstrategi og emissionsreduktion, ”udtaler Joe Murphy, netværkschef i Ellen MacArthur Foundation. "Den cirkulære økonomi giver virksomheder en ramme for en bæredygtig, langsigtet vækst, der også gavner samfundet og miljøet."

Ny levetid til batterier

Nye forretningsmodeller som f.eks. at give bilbatterier en ny levetid er vigtige i et cirkulært forretningsperspektiv. Ved at bruge batterier i energilagringssystemer uden for biler kan der realiseres nye indtægtsstrømme og omkostningsbesparelser samtidig med, at batteriernes levetid forlænges.

Sammen med underleverandører og partnere er Volvo Cars i færd med at undersøge potentialet i second-life-applikationer til sine højspændingsbatterier. Et aktuelt eksempel er samarbejdet med BatteryLoop, en virksomhed i Swedish Stena Recycling Group, der genbruger batterier fra bilindustrien.

BatteryLoop og Volvo Cars bruger batterier fra elektrificerede Volvo-biler til et soldrevet energilagringssystem. Fra og med april vil systemet drive ladestandere til elbiler og elcykler på det svenske firma Essitys' hovedkvarter uden for Göteborg.

I et lignende projekt er Volvo Cars og det svenske cleantech-firma Comsys AB og Fortum, et europæisk energiselskab, involveret i et kommercielt pilotprojekt. Det sigter mod at øge forsyningsfleksibiliteten ved et af Fortums vandkraftanlæg i Sverige og samtidig bidrage til en ny levetid for elbilbatterier. Batteripakker fra Volvo’s plug-in hybridbiler vil fungere som stationær energilagringsenhed, der hjælper med at levere såkaldte ”hurtigbalanceringstjenester” til elsystemet.

Gennem disse og andre projekter undersøger Volvo Cars, hvordan batterier ældes, når de genbruges i second-life-applikationer, der har væsentlig mindre aggressive lade-cyklusser i forhold til brug i bilen. De giver desuden virksomheden mulighed for at få mere viden om batteriets kommercielle værdi efter brug i biler og kan identificere potentielle nye indtægtskilder.

Related links

Emner

Kategorier


Volvo Cars i 2022
Volvo Car Group registrerede et driftsresultat på 23,3 milliarder SEK. Omsætningen i 2022 beløb sig til 330,1 milliarder SEK, mens det globale salg nåede op på 615.121 biler.

Om Volvo Car Group

Volvo Cars blev grundlagt i 1927. I dag er det et af de mest velkendte og respekterede bilmærker i verden med salg i omkring 100 lande. Volvo Cars er børsnoteret på børsen Nasdaq Stockholm, hvor det bliver handlet under “VOLCAR B”. Volvo Cars har siden 2010 været ejet af kinesiske Zhejiang Geely Holding.

Volvo Cars har til formål at give kunderne en premium-oplevelse og en frihed ’to move in a personal, sustainable and safe way’. Dette afspejles i ambitionen om at blive en fuldt elektrisk bilproducent inden 2030. Volvo Cars forpligter sig også til en løbende reduktion af sit CO2-fodaftryk med ambitionen om at være en klimaneutral virksomhed inden 2040.


I december 2022 beskæftigede Volvo Cars cirka 43.200 fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, marketing og administration er hovedsageligt placeret i Göteborg, Sverige. Virksomhedens primære bilproduktionsanlæg er placeret i Göteborg (Sverige), Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu, Daqing og Shanghai (Kina). Volvo Cars’ R&D og design foregår i Göteborg (Sverige), Camarillo (USA) og Shanghai (Kina).


Kontakt

Rikke Aagaard Petersen

Rikke Aagaard Petersen

Pressekontakt Communications & Event Manager +45 28101200
Laura Finnemann

Laura Finnemann

Pressekontakt PR & Marketing Student Assistant

Relateret materiale

Freedom to move in a personal, sustainable and safe way

Volvo Car Denmark A/S blev grundlagt i 1929, og vi er i dag det nationale salgsselskab og den officielle importør af Volvo personbiler i Danmark. Volvo Car Denmark A/S har 18 autoriserede salgslokationer og 32 servicelokationer.
Vores brand promise er omdrejningspunktet i hele vores forretning: "We understand you. We protect what is important to you. We make you feel special". Vores biler er ”Designed around you”, hvad end det gælder bilernes funktionalitet og design, kreative tilgange til service, eller nye banebrydende innovationer, der gør hverdagens kørsel lettere. Vi har en lang og stolt tradition for skandinavisk design og et stort fokus på komfort og sikkerhed, hvilket har placeret os som et af de førende Premium bilbrands i Danmark.

Volvo Car Denmark A/S
Vandtårnsvej 62
2860 Søborg
Danmark