Gå til indhold
Den positive modtagelse af Leapmotor i Danmark ligger i forlængelse af Leapmotors generelle fremgang i Europa.
Den positive modtagelse af Leapmotor i Danmark ligger i forlængelse af Leapmotors generelle fremgang i Europa.

Pressemeddelelse -

Leapmotor accelererer sin europæiske ekspansion

Med solide salgstal og en konkurrencedygtig produktportefølje fortsætter Leapmotor med at udvide sin tilstedeværelse i Europa og styrke sit forhandler- og servicenetværk.

I 2025 fortsatte Leapmotor sin strategiske ekspansion i Europa ved at etablere sig på nye markeder, herunder Bulgarien, Kroatien, Ungarn, Tjekkiet, Danmark, Island, Irland, Slovakiet, Slovenien og Sverige.

Leapmotor har dermed allerede sikret sig mere end 800 salgs- og servicepunkter i Europa og har fordoblet netværkets størrelse sammenlignet med 2024, hvilket er en vigtig milepæl i udrulningen af det europæiske forhandler- og servicenetværk.

Udvidelsen af netværket er et centralt element i Leapmotors strategi, fordi det bringer mærket tættere på de europæiske kunder. Ved at trække på Stellantis’ omfattende europæiske salgs- og servicenetværk sikres det, at langt de fleste kunder har adgang til både rådgivning, køb og service inden for blot 25 minutters kørsel. Det gør det ikke alene nemmere at være kunde, men bidrager også til at opbygge tillid til et mærke, der stadig er et nyt bekendtskab for mange kunder.

Den tætte forbindelse til kunderne er også et centralt element i Leapmotors etablering i Danmark.

“Allerede få måneder efter lanceringen kan vi se, at kunderne sætter stor pris på at kunne møde mærket lokalt og få personlig rådgivning. Det understreger, at udrulningen af et landsdækkende netværk med 44 forhandlere i Danmark var en rigtig prioritering,” fortæller Product Manager for Leapmotor, Christine Green Viffert, og fortsætter:

“Den lokale tilstedeværelse har haft stor betydning for modtagelsen af mærket. Vores første model, B10, har levet op til salgsforventningerne, og på blot få måneder er der solgt over 400 biler. Det bekræfter, at Leapmotor har et betydeligt potentiale, som vi ser frem til at realisere sammen med vores forhandlere.”

Den positive modtagelse i Danmark ligger i forlængelse af Leapmotors generelle fremgang i Europa. I fjerde kvartal 2025 solgte virksomheden mere end 17.000 biler mod cirka 1.300 enheder i samme periode året før, svarende til en markedsandel på over 2 procent i BEV-segmentet (BEV PC EU29).

Emner

Kategorier


Wismo Group er en af Nordens største bilimportører og en pionér inden for mobilitet. Vi står bag importen af nogle af verdens førende bilmærker, herunder Peugeot, Citroën, DS, Opel, Fiat, Alfa Romeo, Jeep, Mitsubishi, Hongqi, NAVOR, Voyah, Exlantix, Leapmotor og Skyworth og vi servicerer markederne i både Danmark og Sverige.

Med logistikcentre i Greve og Stockholm håndterer vi distributionen af reservedele og tilbehør til et omfattende netværk af over 500 forhandlere og værksteder.

Wismo bygger videre på over 100 års ekspertise i bilbranchen, men repræsenterer samtidig mere end traditionel bilimport. Vi skaber innovative mobilitetsløsninger gennem digitale forretningskoncepter som Bilabonnement og leverer desuden attraktive serviceydelser til kunder via Quickpoint-værkstedskæden. Vores tilgang forener dyb forretningsindsigt, nytænkning og effektiv eksekvering for at skabe værdi for både kunder, partnere og fremtidens mobilitetsbehov.

Med Wismo skaber vi mobilitet, der er gennemtænkt, innovativ og ansvarlig – for en verden i bevægelse. Wise Mobility.

Kontakt

Relateret materiale

  • Leapmotor B10 opnår 5 stjerner i Euro NCAPs sikkerhedstest

    Leapmotor B10, som netop er blevet introduceret på det danske marked, har opnået de maksimale 5 stjerner i Euro NCAPs sikkerhedsvurdering. Testresultaterne viser, at modellen lever op til – og på flere områder overgår – de høje europæiske krav til sikkerhed.

    Leapmotor B10 opnår 5 stjerner i Euro NCAPs sikkerhedstest
  • Rekordstort forhandlernet skal gøre Leapmotor B10 til hele Danmarks elbil

    Når Leapmotor B10 får Danmarkspremiere den 17. november, bliver det ikke kun en ny elbil, der ruller ud på de danske veje - det bliver også startskuddet på Danmarks største forhandlernetværk for et kinesisk bilmærke. Hele 44 forhandlere står klar til at repræsentere Leapmotor i Danmark, fordelt over hele landet.

    Rekordstort forhandlernet skal gøre Leapmotor B10 til hele Danmarks elbil