Pressemeddelelse -

Zleep Hotels åbner nyt hotel i København

I dag har København fået et nyt hotel. Her til morgen har Zleep Hotels nemlig slået dørene op til hotelkædens 13. hotel i rækken af select-service hoteller. Hotellet har adresse i bydelen Ørestad på Amager med Royal Arena som nærliggende nabo, hvilket også afspejles i hotelnavnet, der lyder: Zleep Hotel Copenhagen Arena.

Det største hotel til dato

Zleep Hotel Copenhagen Arena er det største Zleep hotel til dato med intet mindre end 211 værelser fordelt på seks etager, fitness og en stor lounge med dertilhørende morgenmadsområde. Foruden Royal Arena er også Field’s, Bella Center og Ørestad Metro i gåafstand til hotellet.

En længeventet hotelåbning

Allerede den 1. april stod hotellet klar til åbning, men på grund af COVID-19 pandemiens konsekvenser for landets turisme, har hotelåbningen ladet vente på sig. Nu er tiden dog kommet, som Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels, udtrykker det:

”Vi har af flere omgange valgt at udskyde åbningen og nøje overvejet, hvornår det ville give bedst mening at slå dørene op. Hotellet har stået klar længe, men det har efterspørgslen selvsagt ikke. Vi håber på en sommer med øget indlandsturisme, og derfor er tiden nu kommet til endelig at invitere indenfor, og det glæder mig rigtigt meget”, fortæller altså CEO i Zleep Hotels Peter Haaber.

Også Zleep Hotels’ tyske medejer, Deutsche Hospitality, har set frem til åbningsdagen:

”Vi er stolte af i dag at kunne tilføje det største Zleep hotel til dato til vores portefølje af hoteller. Zleeps kvalitet og overbevisende produkt tiltaler mange hotelgæster, og derfor glæder det os at kunne byde velkommen til endnu et Zleep hotel”, fortæller Thomas Willms, CEO i Deutsche Hospitality.

Zleep Hotel Copenhagen Arena er opført af Gråkjær, og ejeren af ejendommen er ATP Ejendomme.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • danmark
  • hoteller
  • udvikling
  • zleep hotel copenhagen arena

Regions

  • Hovedstaden

Om Zleep Hotels

Zleep Hotels er en del af Deutsche Hospitalitys brandfamilie. Zleeps vision er altid at levere kvalitet, service og design til en god pris. I dag består hotelkæden af 12 hoteller i Danmark og et i Sverige, og seks nye hotelprojekter er allerede offentliggjort, hvoraf det ene åbner i efteråret i Lyngby. Målet er at drive 40 hoteller i 2025. Udover Zleep Hotels omfatter paraplyvirksomheden, Deutsche Hospitality, fire kendte hotelmærker. Steigenberger Hotels and Resorts opererer 60 hoteller i historiske bygningsværker og i livlige byområder og på resorterne tilbydes sundhedsoaser i naturlige omgivelser. MAXX by Steigenberger er et nyt, karismatisk koncept med fokus på det essentielle i overensstemmelse med mottoet ’MAXXimize your stay’. Jaz in the City brandet afspejler storbyens livsstil og trækker på lokal musik og kultur. IntercityHotel opererer 40 moderne, mid-scale hoteller, der alle er placeret i gåafstand til togstationer eller lufthavne.Læs mere om Zleep Hotels. Læs mere om Deutsche Hospitality.

Kontakt

Sofie Engmose

Pressekontakt Social Media Manager 23369555

Relateret materiale