Pressemeddelelse -

Danske Zleep Hotels åbner hotel i Schweiz

Zleep Hotels kan nu, i samarbejde med kædens tyske medejer Deutsche Hospitality, løfte sløret for endnu et spændende hotelprojekt. Hotellet får adresse i Schweiz nær Zürich Lufthavn i et nyt bykvarter og forventes at stå klar til åbning i 2023.

Et attraktivt lufthavnshotel

Hotellet får navnet Zleep Hotel Zurich Kloten og vil bestå af 90 værelser samt en reception med dertilhørende lounge og bar. Zleep Hotels får i det nye bykvarter selskab af restauranter, butikker og private lejligheder. Transportmulighederne i området er gode, og dét for såvel kørende som gående gæster. I forlængelse af hotellet ligger nemlig en stor, offentlig parkeringsgarage, og Kloten togstation er ligeledes inden for rækkevidde.

”Selvom vores branche i øjeblikket står i en vanskelig situation, har vi tro på fremtiden – det skal vi have – og derfor glæder det mig, at Deutsche Hospitality har fået igangsat et yderst spændende hotelprojekt i Schweiz”, fortæller Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels.

En franchisetager med potentiale

Zleep Hotel Zurich Kloten skal driftes af Säntis Home AG, der således vil agere franchisetager:

”Det er fantastisk, at vi nu kan præsentere Zleep på det schweiziske marked”, fortæller Thomas Willms, CEO i Deutsche Hospitality og fortsætter: ”Idet vi stræber efter at udvide Zleeps potentiale i Schweiz over de kommende år, er Säntis AG vores ideelle, strategiske franchisepartner”.

Også Managing Director ved Säntis Home AG Rico Zindel er begejstret for det nye hotelprojekt og videre samarbejde:

”Vi er enormt glade for at skulle etablere Zleep i Schweiz, og vi har da også allerede kigget på andre lokationer egnede til Zleep hoteller. Vores gode samarbejde med Deutsche Hospitality har vist sig at bære frugt”, fortæller altså Rico Zindel, Managing Director og bestyrelsesmedlem i Säntis Home AG.

Zleep Hotels har allerede annonceret flere hotelprojekter i samarbejde med Deutsche Hospitality i lande som Tyskland, Spanien og Tjekkiet.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • udvikling
  • hoteller
  • danmark

Om Zleep Hotels

Zleep Hotels er en del af Deutsche Hospitalitys brandfamilie. Zleeps vision er altid at levere kvalitet, service og design til en god pris. I dag består hotelkæden af 11 hoteller i Danmark og et i Sverige, og seks nye hotelprojekter er allerede offentliggjort, hvoraf det ene åbner til september i Lyngby. Målet er at drive 40 hoteller i 2025. Udover Zleep Hotels omfatter paraplyvirksomheden, Deutsche Hospitality, fire kendte hotelmærker. Steigenberger Hotels and Resorts opererer 60 hoteller i historiske bygningsværker og i livlige byområder og på resorterne tilbydes sundhedsoaser i naturlige omgivelser. MAXX by Steigenberger er et nyt, karismatisk koncept med fokus på det essentielle i overensstemmelse med mottoet ’MAXXimize your stay’. Jaz in the City brandet afspejler storbyens livsstil og trækker på lokal musik og kultur. IntercityHotel opererer 40 moderne, mid-scale hoteller, der alle er placeret i gåafstand til togstationer eller lufthavne.

Læs mere om Zleep Hotels. Læs mere om Deutsche Hospitality.

Kontakt

Sofie Engmose

Pressekontakt Social Media Manager 23369555

Relateret materiale