Skip to content
Dansk direktør leder Nordens førende forlystelsespark, Liseberg i Gøteborg – nu bliver det en året rundt-destination

Press release -

Dansk direktør leder Nordens førende forlystelsespark, Liseberg i Gøteborg – nu bliver det en året rundt-destination

Sveriges største forlystelsespark, Liseberg i Gøteborg, fylder 100 år, og der bliver ikke sparet på nyhederne til jubilæet. Denne weekend åbner parken for sæsonen med det nye, magiske familiehotel Liseberg Grand Curiosa Hotel og den nye attraktion Luna, som tager gæsterne til månen og tilbage. Med hotelåbningen og åbningen af et spektakulært vandland, Oceana, går Liseberg fra at være en forlystelsespark, til at blive en året rundt-destination.

Liseberg, der så sent som i 2022 blev kåret til Nordens bedste forlystelsespark (European Star Award, Kirmes Park & Revue), fylder rundt. Det bliver fejret med de største investeringer i virksomhedens historie. Milliardinvesteringer i form af Liseberg Grand Curiosa Hotel, og Oceana, et af Nordens kommende og største vandlande, markerer jubilæet. Hotellet indvies i 22. april og vandlandet Oceana i foråret 2024. Den samlede investering ligger på over 1,6 milliarder kroner.

Ambitiøst investeringsniveau
Danske Andreas Andersen, der også har arbejdet i Tivoli-koncernen, har drevet Liseberg i 12 år. I den periode har Liseberg gennemført flere ambitiøse udviklingsplaner.

- Liseberg har gennemgået en meget stor forandring de seneste år, og vi kan stolt konstatere, at vi kommer højere og højere op på verdensranglisten for forlystelsesparker. Med vandlandet Oceana, der åbner næste år, udvikler vi os for at blive en årets rundt-destination, siger Andreas Andersen, administrerende direktør i Liseberg.

Flere danske gæster
Med omkring 3 millioner besøgende om året er Liseberg Sveriges mest besøgte destination og en af de førende forlystelsesparker i Europa. Danskerne er den tredjehyppigste nationalitet, der besøger Liseberg, kun svenskere og nordmænd er der flere af.

- Med vores tematiserede og unikke oplevelseshotel og vores kæmpestore kommende vandland forventer vi at se en kraftig stigning i internationale, og ikke mindst danske gæster. Med den stærke danske krone vil en rejse til Sverige i 2023 også være usædvanligt overkommelig, siger Andreas Andersen.

Portene til sommersæsonen åbner 22. april og byder på alt det, der hører til en jubilæumssommer. Ud over hotelåbningen venter åbningen af familierutsjebanen Luna i Luna Park.

Liseberg Grand Curiosa Hotel - et magisk hotel midt i parken

På Lisebergs nye oplevelseshotel for hele familien får fantasien og magien frit spil. Liseberg Grand Curiosa Hotel er indrettet med inspiration fra ægteparret Agnes og Hr. Daler, der rejste verden rundt i 1700-tallet og bragte indtryk fra hele verden hjem til Gøteborg. På deres rejser samlede de kuriositeter, mærkværdigheder og magiske genstande. På hotellet kan gæsterne opleve magien fra parrets sejladser på brusende, mørke have og fortryllende eventyr i eksotiske lande. Hotellet har blandt andet 457 familieværelser, en restaurant, en bistro på taget med udsigt over parken og hele byen, en smuk karrusel fra 1923 og en rutsjebane lige ned i lobbyen.
https://www.liseberg.se/grandcuriosa/

Rutsjebanen Luna – til månen og tilbage

Sidste år åbnede det nye område Luna Park. Rutsjebanen Luna, den sidste og største attraktion i denne sektion, får sæsonpremiere i 2023. Luna er en såkaldt familie-boomerang, hvor rutsjebanetoget trækkes tilbage, for at blive skudt af sted med 68 km/t langs det 242 meter lange spor, indtil toget når den 33,5 meter høje top, månen. Toget kører derefter tilbage langs skinnerne med en samlet rejsetid på omkring et minut.

https://www.liseberg.se/attraktioner/luna

Oceana, et af de største vandlande i Nordeuropa, åbner i foråret 2024

Ligesom Grand Curiosa er vandlandet Oceana inspireret af både Gøteborgs historie og den historiske handel med Ostindien kombineret med Lisebergs egen unikke DNA. Oceana vil byde på en storslået vandoplevelse, som ikke er set før i Skandinavien. Med et samlet areal på 14.000 kvadratmeter kan både unge og gamle nyde alt fra rolige sandstrande og et bølgebassin til 14 hurtige vandforlystelser inklusive fire kæmpe vandrutsjebaner. Efter færdiggørelsen i foråret 2024 forventes op til 500.000 årlige gæster.

https://www.liseberg.se/om-liseberg/lisebergs-jubileumsprojekt/

Om Liseberg:

Liseberg er en af de førende forlystelsesparker i Europa og tilbyder underholdning, attraktioner, restauranter og indkvartering i topklasse. Hvert år byder parken omkring 3 millioner gæster velkommen, hvilket gør Liseberg til den mest besøgte rejsedestination i Sverige. https://www.liseberg.se

Contacts

Andreas Andersen

Andreas Andersen

CEO Liseberg AB +46 31-766 7100 liseberg.se

Mårten Westlund

Press contact PR & Communications director +46735716521

Liseberg - the most beloved destination

Liseberg is one of the leading amusement parks in Europe, offering top-notch entertainment, attractions, restaurants, and accommodation. Every year, the park welcomes approximately 3 million visitors, making Liseberg Sweden's most visited destination.

Liseberg
Box 5053
402 22 GÖTEBORG
Sweden
Visit our other newsrooms