Skip to content

Press release

Team Esbjerg og MOS MOSH indgår nyt partnerskab

Når Team Esbjerg søndag den 23. august løber på banen til sæsonens første kamp, bliver det med en ny sponsor på trøjen. Det danske fashionbrand MOS MOSH bliver klubbens nye Official Fashion Partner, og det markerer starten på et samarbejde, der bygger på en fælles ambition om at udvikle sig, både som hold, virksomhed og mennesker.

For MOS MOSH og Team Esbjerg er ambitionen at skabe et samarbejde, hvor sport og mode kan mødes. De to organisationer kommer med forskellige perspektiver og kompetencer, men deler en nysgerrighed på, hvad de kan skabe sammen.

”Et partnerskab skal føles rigtigt. Hvis det ikke skaber værdi for atleterne, giver det heller ikke værdi for os. Vi vil gerne være tæt på de mennesker, vi samarbejder med, og være en del af noget, der kan udvikle sig over tid,” siger Tatiana Nyborg Christensen, Head of Marketing hos MOS MOSH.

Hos Team Esbjerg ser man et naturligt match med MOS MOSH. Begge er drevet af mennesker, der brænder for det, de laver, og som har ambitioner om hele tiden at udvikle sig.

”MOS MOSH er en stærk partner at få med på holdet. De har en oprigtig interesse i menneskene bag præstationerne, og vi deler troen på, at man altid kan blive bedre og udvikle sig. Det gør samarbejdet utrolig spændende, fordi vi ser muligheder for at skabe noget sammen,” siger Hans Christian Warrer, direktør hos Team Esbjerg.

At lære af hinanden og bringe forskellige perspektiver i spil er allerede blevet en konkret del af samarbejdet. I tæt dialog har MOS MOSH’s designteam og spillere fra Team Esbjerg udviklet et co-created tracksuit, hvor Team Esbjergs identitet er blevet fortolket gennem MOS MOSH’s designunivers.

Samarbejdet bliver samlet under konceptet “Better Than Yesterday”, der skal sætte fokus på, at selvom sport og mode ligner to forskellige verdener, er drivkraften på mange måder den samme. Det handler om passionen for at gøre sig umage, lysten til at udvikle sig og glæden ved at se, hvad man kan skabe sammen.

Partnerskabet har samtidig en særlig lokal betydning for MOS MOSH. Brandets grundlægger og kreative direktør, Kim Hyldahl, har rødder i Esbjerg, og derfor føles det naturligt at indgå et samarbejde med en af byens stærkeste sportslige profiler.

Med partnerskabet ønsker MOS MOSH og Team Esbjerg at inspirere hinanden og sammen sætte fokus på det, der driver mennesker fremad og giver lyst til hele tiden at blive bedre end i går.

Related links

Topics

Categories


MOS MOSH is home to three brands: MOS MOSH, HEYANNO, and MOS MOSH Gallery. – a universe of timeless wardrobe pieces with extraordinary details for women and men.

Across all three brands, MOS MOSH is committed to crafting timeless, high-quality wardrobe pieces with a distinctive twist. Whether it’s the signature fit of MOS MOSH, the refined craftsmanship of MOS MOSH Gallery., or the playful energy of HEYANNO, each brand reflects our dedication to authenticity, longevity, and modern design. Together, they form a united universe built on creativity, passion, and a strong, unwavering DNA.

Contacts

Related content

  • This is MOS MOSH

    Founded in 2010 by Kim Hyldahl, MOS MOSH is a womenswear brand known for well-fitted garments, high quality, and designs with a distinctive twist. With denim at its core, the brand creates expressive, flattering styles that combine comfort, craftsmanship, and confidence. Driven by passion and instinct, MOS MOSH delivers timeless pieces designed to empower women and stand the test of time.