Sådan påvirker corona danskernes bevægelsesmønstre

Andelen af 3’s kunder, som bevæger sig mere end 10 km fra deres hjem hver dag, er faldet med over 10 procent, og knap halvdelen af kunderne i København holder sig inden for en radius af 2 km fra hjemmet. Det viser en ny analyse fra teleselskabet 3, som er lavet ud fra anonymiseret aggregeret data fra 3’s netværk. Teleselskabet er nu i dialog med myndighederne om, hvordan data’ene kan bruges til at måle effekten af COVID-19-tiltagene.

Danmark lukker ned, lød det onsdag aften den 11. marts, hvor regeringen gjorde det klart, at institutioner, skoler og offentlige arbejdspladser ville lukke. Knap en uge senere forbød myndighederne forsamlinger på over 10 personer, og dronningen indskærpede i bedste sendetid vigtigheden af at blive hjemme. Og danskerne lyttede. Det viser en analyse fra teleselskabet 3, som har bearbejdet anonymiserede mobildata for at illustrere, hvordan danskernes bevægelsesmønstre på få uger har ændret sig.

Mobilitetsdata med potentiale

Analysen, som er foretaget på baggrund af 3 og Oister’s 1,4 millioner kunder, viser, at andelen, som rejser mere end 10 km hver dag, er faldet med 10 procent (fra 35 til 25 procent). I Københavnsområdet holder knap halvdelen af kunderne sig inden for en radius af 2 km fra deres hjem, hvilket er dobbelt så mange som i tiden før coronakrisen.

Myndighedernes tiltag afspejler sig også ved Københavns Hovedbanegård og Strøget, hvor 3 også har registreret markant færre bevægelser. Til gengæld er faldet langt mindre i de grønne åndehuller som fx Fælledparken, hvor danskerne søger ud i det gode vejr. Ifølge 3 har mobilitetsanalyser som denne et stort samfundsmæssigt potentiale, fordi de kan være med til berige beslutningsprocesser og optimere ressourceforbrug. 

”Med vores mobilitetsanalyser kan vi kortlægge bevægelsesmønstre ret præcist i et område. Det har tidligere vist sig meget nyttigt – fx da Femern A/S skulle forsøge at beregne, hvor mange rejsende der kan forventes at benytte Femern-tunnelen. Dertil har vi leveret data på rejsemønstre over Storebælt i udvalgte perioder. I landets nuværende situation kan det også være relevant at kigge nærmere på mobilitetsanalyser. Det kunne fx være oplagt at undersøge, om danskerne følger statsministerens ønske om at droppe sommerhusturen i påsken. Vi er derfor nu i dialog med myndighederne om, hvordan de kan bruge vores data,” siger Jesper Larsen Wagner, der er Vice President for Business Development & Operations hos teleselskabet 3.

Bygger på anonymiseret aggregeret data

3 understreger, at de med disse projekter ikke udleverer data om enkeltpersoner eller data, som kan føres tilbage til en enkelt person.

”Det er vigtigt at forstå, at vi i vores mobilitetsanalyser ikke videregiver en registrering af konkrete individers bevægelser. Kundernes data bliver anonymiseret og inddelt i klynger. Vi leverer dermed kun information om bevægelsesmønstre – dvs. hvor mange kunder der bevæger sig fra ’A’ til ’B’ på givne tidspunkter, men ikke hvem de er. Metoden lever selvfølgelig op til de gældende regler for persondatabehandling,” siger Jesper Larsen Wagner fra 3.

Om 3’s mobilitetsanalyse

• 3 har foretaget en såkaldt mobilitetsanalyse, som giver indblik i, hvordan mennesker bevæger sig, hvor de kommer fra, og hvor de er på vej hen. Analysen tager udgangspunkt i data fra perioden 2. til 31. marts 2020.

• Analysen er baseret på anonymiseret aggregeret netværksdata, som fortæller noget om en samlet gruppes bevægelsesmønstre – hvor mange, der bevæger sig fra A til B på et givent tidspunkt. Dermed indeholder dataet ingen oplysninger, som hverken direkte eller indirekte kan identificere et konkret individ og dennes aktiviteter.

• For at måle, hvor langt kundebasen bevæger sig fra hjemmet, tager analysen ikke udgangspunkt i konkrete adresser, men hvilken mast en telefon oftest har været på kl. 4 om natten over en periode og defineret denne mast som kundens ’hjem’

• Analysemetoden lever op til gældende regler for persondatabehandling og følger guidelines for anonymisering fra EU-databeskyttelsesmyndighedernes arbejdsgruppe (tidligere kendt som Article-29 Working Party)