Pressemeddelelse -
LET'S CHANGE IT!
Bare fordi din krop ændrer sig, når du er gravid, behøver du ikke være nødt til at holde op med at arbejde. Derfor ændrer Blåkläder nu betingelserne for alle gravide i bygge- og håndværkerbranchen. Let's change it!
At være gravid i bygge- og håndværkerbranchen har ikke altid været let, især når det kommer til, hvordan man klæder sig, når maven begynder at vokse. Men nu ændrer alt sig.
Blåkläder er gennemsyret af en kultur, hvor man altid ser muligheden for forbedring. Vi holder aldrig op med at udfordre os selv og branchen generelt – hvilket graviditetsbuksen er et meget slående eksempel på. Hos Blåkläder tør vi og vil vi ændre betingelserne for alle gravide kvinder i bygge- og håndværkerbranchen til det bedre. Let's change it!
Da Blåkläder i begyndelsen af 2019 meddelte, at vi med hjælp fra gravide kvinder over hele verden ville producere de nye graviditetsbukser, overskred interessen og engagementet alle høje forventninger. Over 2.500 gravide håndværkere ansøgte om at blive testpiloter for Blåkläders nye graviditetsbukser. Interessen viser ikke kun behovet for denne type bukser på markedet, men det viser også, at kvinderne i branchen er en engageret målgruppe, der er vigtig for fremtiden.
- En håndværkerbuks til gravide bør passe til en krop under forandring, hvilket er en hård opgave, når du nægter at gå på kompromis med pasform og kvalitet. Vi ønsker at fremstille en buks, der virkelig er skræddersyet til målgruppen, og derfor var feedbacken, vi fik fra testpiloterne, uvurderlig, siger Rose-Marie Näsström, produktudvikler hos Blåkläder.
Elin Fagerlind arbejder som elektriker og var en af de udvalgte testpiloter, der testede graviditetsbukserne. I flere år har hun fulgt spørgsmålet om arbejdstøj til gravide kvinder i gruppen ELqvinna på Facebook, hvor forskellige specielle løsninger på en voksende mave blev drøftet. Da muligheden kom for at teste og evaluere en graviditetsbuks til branchen, ønskede Elin straks at hjælpe.
- Jo flere forhindringer der løses for kvinder i branchen, jo bedre, siger Elin. Jeg gav konkrete forslag til flere opdateringer, som Blåkläder ændrede på bukserne. Det er sjovt, at de har lyttet og virkelig gør det her, konkluderer hun.
Først kommer graviditetsbukserne i to modeller, High Vis og service. Bukserne har et neutralt design og er lavet helt i stretch. Graviditetsbukserne findes i fem størrelser, XS-XL, og hver størrelse kan forlænges med et oplæg, så de også passer til kvinder med længere ben. Bukserne kan allerede nu købes hos udvalgte forhandlerne.*
For yderligere information, kontakt venligst:
René Christiansen, Country Manager Danmark
Mail: rene.christiansen@blaklader.com Tel: +45 2177 0294
Related links
Emner
Kategorier
BLÅKLÄDER udvikler, producerer og distribuerer arbejdstøj, handsker og sko til håndværkere med høje krav til funktionalitet, kvalitet og design. Vi sælger vores produkter på et internationalt marked via forhandlere. Vores hovedkontor og produktudvikling er placeret i Svenljunga, Sverige. Vi har vores produktionsenheder i Vietnam og Sri Lanka og producerer ca. 3. millioner stykker Blåkläder arbejdstøj årligt. Med 17 datterselskaber i Europa og USA og en årlig omsætning på 100 mio. €, er vi det største brand af arbejdstøj i Norden og en af verdens førende producenter.