Gå til indhold
​Bruun Rasmussen stopper salg af stødtænder og horn fra truede dyrearter

Pressemeddelelse -

​Bruun Rasmussen stopper salg af stødtænder og horn fra truede dyrearter

Bruun Rasmussen stopper dags dato med salg af uforarbejdede stødtænder og horn fra truede dyrearter jævnfør Washingtonkonventionens appendiks 1, der omfatter verdens ca. 1.200 mest truede dyrearter. Vi stoppede med al handel af stødtænder fra næsehorn i 2012 og vi følger nu op med en revision af vores etiske regelsæt på området. Vi vil gerne udgå at sælge effekter, der kan virke anstødelige og overvejer derfor løbende hvilke emner, vi ønsker at sælge på vores auktioner,” udtaler Jakob Dupont, administrerende direktør hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Bruun Rasmussen tager på det skarpeste afstand fra krybskytteri og al ulovlig handel med truede dyrearter. Det er ganske enkelt modbydeligt og forfærdeligt, at truede dyrearter risikerer at blive udryddet på grund af kriminelle handlinger og illegal handel.

Salg af stødtænder og horn fra truede dyrearter er imidlertid lovligt ifølge gældende dansk lovgivning, såfremt Naturstyrelsen har udstedt en dispensation (et såkaldt CITES-certifikat). Denne lovgivning er netop sat i verden for at beskytte truede dyrearter og regulere handelen med dem. Selvom det i dag er fuldt lovligt at sælge stødtænder med CITES-certifikat på auktionsmarkedet i Danmark, har vi dog af etiske grunde besluttet os for at ophøre salget af uforarbejdede stødtænder og horn fra verdens mest truede dyrearter.

Washingtonkonventionen definerer i appendiks 1 verdens mest truede dyrearter således:

Appendix I, about 1200 species, are species that are threatened with extinction and are or may be affected by trade. […] Notable animal species listed in Appendix I include the red panda (Ailurus fulgens), western gorilla (Gorilla gorilla), the chimpanzee species (Pan spp.), tigers (Panthera tigris subspecies), Asiatic lion (Panthera leo persica), leopards (Panthera pardus), jaguar (Panthera onca), cheetah (Acinonyx jubatus), Asian elephant (Elephas maximus), some populations of African bush elephant (Loxodonta africana), the dugong and manatees (Sirenia), and all rhinoceros species (except some Southern African subspecies populations).

Emner

Kategorier


Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Når det gælder specialviden, markedsindsigt samt vurdering af kunst, antikviteter, design og samlerobjekter tilbyder Bruun Rasmussen ekspertise fra kompetente og erfarne medarbejdere.

Kontakt

Kirstine Dam Frihed

Kirstine Dam Frihed

Pressekontakt +45 8818 1064

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå høje hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum