Gå til indhold
​Orientalske kunstskatte i høj kurs

Pressemeddelelse -

​Orientalske kunstskatte i høj kurs

Bruun Rasmussen Kunstauktioner har netop afholdt årets sidste store orientalske auktion i Bredgade, der bød på mange imponerende hammerslag. Dagens højeste hammerslag faldt på en kinesisk mangearmet bronzefigur fra 1736-95, der blev solgt for 1,8 mio. kr.

“Der er fortsat stor international efterspørgsel på vores orientalske auktioner. Det skyldes især, at vi i Danmark er begunstiget af mange fine private samlinger af især kinesiske kulturskatte, som udstationerede danskere har hjembragt i starten af 1900-tallet. Disse enestående kunstgenstande er ekstremt eftertragtede på det internationale auktionsmarked,” udtaler Ralph Lexner, leder af afdelingen for orientalsk kunst hos Bruun Rasmussen.

Den mangearmede figur af delvist forgyldt og patineret bronze fra Qianlong-perioden 1736-95 har da også tilhørt danskeren Vilhelm Ginger-Mortensen, der var telegrafbestyrer i Shanghai i perioden 1909-1929. Med i toppen var også et par sjældne små kinesiske asietter af porcelæn dekoreret med granatæbler og blomster fra Qianlong 1736-1795, der blev budt op til 950.000 kr. De stammer fra tidligere direktør for Østasiatisk Kompagni Henrik V. Jacobsens samling. På en flot tredje plads kom en udsøgt bodhisattvafigur ligeledes fra Ginger-Mortensens samling til et hammerslag 800.000 kr.

Top 3

1) Mangearmet figur af delvist forgyldt og patineret bronze. Kina, Qianlong 1736-1795. H. 16,5 cm. Vurdering: 300.000-400.000 kr. Hammerslag: 1,8 mio. kr.

2) Et par sjældne små fade, rektangulære, dekoreret i emaljefarver med granatæbler og blomster. Mærket Qianlong 1736-1795. L. 20 cm. B. 13,5 cm. Med tilhørende stands af træ. Vurdering: 100.000-150.000 kr. Hammerslag: 950.000 kr.

3) Bodhisattvafigur af delvist forgyldt og patineret bronze. Kina, Qianlong 1736-1795. Vægt 2444 gr. H. 16,5 cm. Vurdering: 200.000-300.000 kr. Hammerslag: 800.000 kr.

Emner

Kategorier


Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Når det gælder specialviden, markedsindsigt samt vurdering af kunst, antikviteter, design og samlerobjekter tilbyder Bruun Rasmussen ekspertise fra kompetente og erfarne medarbejdere.

Kontakt

Ralph Lexner

Ralph Lexner

Afdelingsleder Ældre kunsthåndværk & klassisk interiør +45 8818 1161

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå høje hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum