Pressemeddelelse -

NY SÆSON AF PEAKY BLINDERS FÅR EKSKLUSIV DANSK PREMIERE PÅ C MORE

Den populære og prisbelønnede gangsterserie Peaky Blinders vender tilbage med femte sæson, som får eksklusiv dansk premiere på C More den 5. september.

Cillian Murphy er tilbage i hovedrollen som bandelederen Tommy Shelby, der har overlevet tonsvis af smøger, et hav af whisky-sjusser og adskillige mordforsøg, mens familiens imperium og indflydelse er vokset langt udover det brutale Birmingham.

Se trailer til 5. sæson af Peaky Blinders

Femte sæson af Peaky Blinders består af seks afsnit og begynder i 1929 i forbindelse med det store krak på Wall Street. Det får stor betydning for Shelby-familien, som mister alle sine penge. Mange af familiens legitime forretninger falder også fra hinanden og spørgsmålet er, hvordan der nu skal tjenes penge? Måske er der nogle muligheder i det politiske liv? Tommy Shelby er blevet parlamentsmedlem i 30'erne, hvor fascismen spirer, og det bliver spændende at se, hvordan den benhårde Birmingham-gangster reagerer på det?

Optagelserne til den nye sæson af Peaky Blinders begyndte i slutningen af september 2018 og blev færdige i slutningen af januar i år. Foruden Cillian Murphy i rollen som Tommy Shelby vil der blive glædeligt gensyn med Helen McCrory i rollen som tante Polly og Paul Anderson som den hårdtslående og temperamentsfulde bror, Arthur Shelby. Og så kan fans af Hunger Games også se frem til, at Sam Claflin debuterer i serien.

Peaky Blinders så dagens lys for seks år siden og har en meget høj produktionsværdi, hvor der er lagt kapital og kærlighed i at få alting til at se realistisk ud. Kameraarbejde, kostumer og koreografi klapper bare, mens musikken er mægtig med toner fra Nick Cave, Jack White, PJ Harvey, Tom Waits, Arctic Monkeys og Radiohead.

Otte BAFTA-priser sidste år taler sit tydelige sprog, og Peaky Blinders' stigende popularitet betyder også, at femte sæson er blevet forfremmet fra BBC Two til BBC One i seriens eget hjemland. - Peaky Blinders er drama i verdensklasse og hører til på Storbritanniens største kanal, lød begrundelsen fra BBC-bosserne.

I Danmark får Peaky Blinders eksklusiv premiere på C More den 5. september - og allerede nu kan der varmes op til premieren med de fire første sæsoner af serien, som er tilgængelige hos streamingtjenesten.

Related links

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • streaming
  • serier
  • c more
  • cillian murphy

Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier fra USA.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på C Mores hjemmeside.

C MORE

Kontakt

Jacob Panum

Pressekontakt PR- og SoMe-ansvarlig Film og serier +45 25 37 04 55

Johnny Jensen

Pressekontakt Film- og serieredaktør Film og serier +45 26 70 71 25

Relateret materiale