Gå til indhold
'Esvagt Connectors' redning af en hollandsk fiskeskipper er skoleeksempel på, hvad 'ESVAGT Standard' betyder
'Esvagt Connectors' redning af en hollandsk fiskeskipper er skoleeksempel på, hvad 'ESVAGT Standard' betyder

Pressemeddelelse -

Stærkt eksempel på 'ESVAGT Standard'

Identiteten og værdierne bag rederiet er samlet i ’ESVAGT Standard’. Den seneste redningsaktion i Nordsøen viser, at standarden lever og trives.

I begyndelsen af 2015 satte ’ESVAGT Standard’ ord på, hvordan rederiet går til opgaverne og det daglige arbejde. Afsættet er netop hverdagens indsats, og derfor har workshops til udrulning og implementering af ’ESVAGT Standard’ ikke haft fokus på at arbejde anderledes eller på en ny måde. I stedet har det handlet om at dele de gode erfaringer og eksempler på ’ESVAGT Standard’ i hele organisationen.

Et godt eksempel til efterlevelse fandt sted i Nordsøen i september, hvor besætningen på ’Esvagt Connector’ i en vellykket redningsaktion reddede skipperen fra en hollandsk trawler op af vandet.

- Den aktion lykkedes, fordi man gjorde sit ypperste fra det øjeblik, mayday’et blev modtaget, siger adm. direktør Søren Nørgaard Thomsen:

- Besætningen gik straks i beredskab; tog lederskabet på sig og styringen som on scene commander – og de brugte den træning, der gjorde det hele muligt, siger han.

Søren Nørgaard Thomsen hæfter sig også ved, at man prioriterede sine opgaver rigtigt og benhårdt.

- Vi på land fik en god, kort og konkret melding om, at skibet var gået i en redningsaktion – og så var der ellers stille. Besætningen prioriterede herefter redningsaktionen fuld ud. En time efter fik vi et opkald fra skibet, som kort kunne berette: ”Mand over bord fundet og i god behold”. Næste melding var, at man ville prøve at skrive en rapport i aften, hvis man havde tid, men at man faktisk havde temmelig travlt med at vende tilbage til kunden, hvor der var planlagt en travl dag, siger han:

- Det var en vellykket aktion, fordi skipperen blev fundet og reddet – men også fordi man efter kort tid havde fokus på at vende tilbage til charteren og de aktiviteter, kunden havde planlagt. Det er ’ESVAGT Standard’ fra start til slut, siger han. 

Emner

Kategorier


ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs.

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Siden 2010 har ESVAGT desuden serviceret offshore vindparker med specialdesignede Service Operation Vessels (SOV), der har plads til op til 40 teknikere og har reservedelslagre og værksteder ombord. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har mere end 900 medarbejdere on- og offshore. 

Kontakt

Heidi Boddum

Heidi Boddum

Pressekontakt Marketing & Communications Coordinator +45 78 730 772

Relateret materiale

Safety & Support at Sea

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både offshore vindindustrien samt offshore olie & gas.
Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore vind samt offshore olie & gas, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.
Vi servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som ESVAGT var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.
ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore.

ESVAGT A/S
Dokvej 4
6700 Esbjerg
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum