Skip to main content

Icelandair – fra 15. februar med Wi-Fi på hele rejsen.

Pressemeddelelse   •   Feb 14, 2016 14:50 CET

Fra 15. februar tilbyder Icelandair, som det første flyselskab i Europa, Wi-Fi på hele rejsen fra gate til gate.


Icelandair har løbende installeret Wi-Fi på selskabets fly og indfører nu, som det første flyselskab i Europa, Wi-Fi fra gate til gate. Forbindelsen er så at sige aldrig afbrudt, hvor man hidtil har skulle vente til flyet er i 10.000 fod før Wi-Fi bliver aktiveret og man kan være på.


Fra 15. februar er de tider altså forbi og man må være online på sin smartphone, tablet eller computer fra det øjeblik man sætter sig til rette i flyet på vej til eller fra Island eller videre over Atlanten til en af de 16 nordamerikanske destinationer.


Wi-Fi er tilgængelig i hele kabinen: Rejser man på Saga Class (Icelandairs business class) er det gratis og rejser man på Economy Comfort eller Economy kan man købe adgang for et mindre gebyr. Forbindelsen svarer til 3G så man kan let tjekke e-mails, være på de sociale medier og surfe på internettet.

Icelandair har 42 destinationer, her af 16 destinationer i Nordamerika: Boston, Washington D.C. New York (JFK og Newark), Orlando, Minneapolis/St. Paul, Denver, Seattle, Anchorage, Portland, og Chicago (fra marts 2016) i USA. Toronto, Halifax, Vancouver, Edmonton og Montréal (fra maj 2016) i Canada.  

Icelandair er det førende flyselskab som tilbyder flytransport til og fra Island og det øvrige Europa og som derudover er et attrakttivt alternativ til og fra Nordamerika. Icelandair tilbyder sikre, pålidelige flyforbindelser og udsøgt service til storbyerne på begge sider af Atlanten.

Flyselskabet har base i Island og udnytter således landets gode beliggenhed midt mellem Nordamerika og Europa for at udbygge et stadigt voksende internationalt rutenetværk med Island som centrum. Icelandair er en del af Icelandair Group.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar