Skip to main content

Icelandairs første Boeing 767 fly på vingerne i den første uge af maj.

Pressemeddelelse   •   Maj 10, 2016 10:30 CEST

Det første af Icelandairs to nye wide-body Boeing 767 fly lettede i første uge af maj og det andet er i luften 15. maj.

De to fly bliver anvendt på udvalgte ruter fra Island: New York (JFK), Chicago (ORD) og Boston i USA og til London, København og Amsterdam i Europa. Kapaciteten er 262 passagerer og giver således en stigning på op til 44% i sædekapacitet i forhold til den eksisterende flytype, som er Boeing 757.

Icelandairs flåde er nu oppe på 28 fly: To Boeing 767 og 26 Boeing 757. De to såkaldte wide-body fly, der som nævnt er i luften i løbet af maj, er blevet gennem renoveret fra ende til anden siden de kom til Icelandair i vinter og det inkluderer bl.a. nye sæder, individuelt underholdningssystem, stemningslys i kabinen og gate-to-gate Wi-Fi.

Siden 2009 er Icelandairs rutenet tæt på tredoblet med en øgning i kapacitet fra 1,3 mio til ca 3,7 mio passagerer. Når højsæsonen topper i løbet af sommeren har Icelandair mere end 100 daglige afgange fra Europa, Island og Nordamerika.

Icelandair har 43 destinationer, her af 16 destinationer i Nordamerika: Boston, Washington D.C. New York (JFK og Newark), Orlando, Minneapolis/St. Paul, Denver, Seattle, Anchorage, Portland, og Chicago i USA. Toronto, Halifax, Vancouver, Edmonton og Montréal (fra maj 2016) i Canada.

Icelandair er det førende flyselskab som tilbyder flytransport til og fra Island og det øvrige Europa og som derudover er et attrakttivt alternativ til og fra Nordamerika. Icelandair tilbyder sikre, pålidelige flyforbindelser og udsøgt service til storbyerne på begge sider af Atlanten.

Flyselskabet har base i Island og udnytter således landets gode beliggenhed midt mellem Nordamerika og Europa for at udbygge et stadigt voksende internationalt rutenetværk med Island som centrum. Icelandair er en del af Icelandair Group.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy