Skip to main content

Rejsegilde for Ikano-boliger i Greve

Pressemeddelelse   •   Sep 16, 2019 14:13 CEST

Fredag den 20. september er der rejsegilde for de første Ikano-boliger i Greve.

Der er blevet bygget på livet løs i Tværhøjgård, siden der blev taget første spadestik til Ikano-boligerne i Greve. Nu er byggeriet så langt, at der kan holdes rejsegilde for første etape af Ikano Boligs første projekt i Danmark. Og snart begynder salget af det næste hold rækkehuse. Pressen er velkommen til at deltage i rejsegildet fredag den 20. september 2019.

På fredag bliver der holdt rejsegilde for de første 31 af 230 rækkehuse, som Ikano Bolig bygger i Tværhøjgård ved Skovbo Allé i Greve. Det glæder Greves borgmester, som var med til at tage første spadestik til husene.

”Det er spændende at se, hvordan byggeriet har udviklet sig, siden vi satte spaden i jorden første gang tilbage i maj måned. Der er blevet etableret veje, de har fået navne, og nu begynder boligkvarteret for alvor at tage form. Jeg er glad for at kunne være med til at fejre dette sammen med håndværkerne og nogle af de købere, som vi snart kan byde velkommen som borgere i Greve,” siger borgmester Pernille Beckmann (V).

De første 12 boliger er allerede solgt, og derfor forventer Ikano Bolig at begynde salget af de næste 30 rækkehuse i slutningen af september.

Arbejdet med at bygge fællesskab og godt naboskab er også i fuld gang

Sideløbende med byggeriet har der været afholdt møder og arrangementer for naboer og købere. Eksempelvis er der blevet indviet en pop-up-café, der har været afholdt fællesspisning og åben byggeplads. For fællesskab og en god hverdag er i fokus, når Ikano Bolig udvikler boligkvarterer.

”En god hverdag kræver gode rammer, så det tænker vi meget over, når vi bygger. Samtidig ønsker vi at bygge mere end boliger, vi ønsker at bygge fællesskaber. Derfor engagerer vi os i lokalområdet før, under og efter, at boligerne er bygget. Vi bygger bydelshuse, spisepladser og fællesskure og hjælper købere og naboer i gang med at med at lære hinanden at kende. Det skaber godt naboskab og nærvær i hverdagen,” fortæller Cecilie Tarras Madsen, der er fællesskabsudvikler i Ikano Bolig.

Praktisk info og tilmelding til arrangementet

Rejsegildet bliver afholdt fredag den 20. september kl. 11.30-12.30. Adressen er Skovbo Allé (ved den sorte salgspavillon), 2670 Greve.

Journalister og fotografer er velkomne til at deltage i arrangementet. Tilmelding kan ske til Charlotte Lejre fra Ikano Bolig, på mail charlotte.lejre@ikanobolig.dk eller telefon +45 2288 3024.

Fakta

Boligprojektet i Greve: 230 kubiksmarte rækkehuse

  • Ikano Bolig bygger på en grund ved Skovbo Allé i Greve Kommune.
  • Grunden er på 112.600 m2, hvoraf ca. 25.000 m2 vil blive bebygget.
  • Grunden er beliggende ca. 3 km fra Greve Strand og med en afstand til Københavns centrum på bare en halv times transport.
  • Der bliver bygget 230 rækkehuse fordelt på et- og to plan på mellem 90 og 125 m2.
  • Desuden bliver der bygget et bydelshus, som kan være et samlingssted for beboerne og danne rammen om fælles aktiviteter og oplevelser.
  • Indretningen af husene er udarbejdet i samarbejde med IKEA Taastrup, så alle kubikmeter bliver udnyttet bedst muligt.
  • De første huse er allerede solgt og vil stå klar til indflytning i slutningen af 2019.
  • Danbolig Jim Riel i Greve & Solrød står for salget af boligerne.

Ikano Bolig: Vi skaber Nærvær

  • Nærvær er Ikano Boligs måde at være på, arbejde på og det, vi efterstræber.
  • Samtidig er Nærvær konkrete samlingspunkter som bydelshuse, spisepladser og deleværksteder.
  • Derfor bygger vi mere end boliger, vi bygger fællesskaber. Og tager ansvar for de lokalområder, vi er en del af.
  • Vi skaber rammer, som bringer mennesker sammen, giver dem en bedre hverdag og mere Nærvær.
  • I sidste ende handler det om at indfri vores mission:
    At gøre hverdagen bedre for de mange mennesker.

Læs mere på www.ikanobolig.dk, hvor det også er muligt at blive skrevet op til en bolig.

Hos Ikano Bolig står vi op hver morgen for at udvikle boliger, der bringer mennesker sammen og giver dem en bedre hverdag. Med IKEA som en del af vores arv falder det os naturligt. Vi bygger gennemtænkt og til en fair pris. Men vi bygger mere end det. Vi bygger fællesskaber. Ikano Bolig er en del af Ikano-gruppen, som i Danmark også tæller Ikano Bank. Læs mere på www.ikanobolig.dk

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.