Blogindlæg -

Tænker du med hjertet eller hjernen? Kønnet afslører vores valg af bil

Der er stor forskel mellem mænd og kvinder, når de skal vælge bil. Det kan siges, at mænd tænker med hjertet, og kvinder i højere grad tænker med hjernen, når det kommer til bilkøb. Der er samtidig også forskel, hvad kvinder og mænd ønsker at poste penge i.

Kigger man på en undersøgelse fra 2013, som Spar Nord og Bilbasen har lavet, er der både forskel på mærke og hestekræfter, når det kommer til kønnenes favoritbiler.

Kvindernes favorit biler var i 2013:

1. VW Polo

2. Peugeot 206

3. Skoda Fabia

4. VW Passat

5. Opel Corsa

Mændenes favorit biler var derimod:

1. Audi A4

2. BMW 3-serien

3. VW Passat

4. Audi A6

5. Ford Mondeo

Der er altså en tendens til, at mænd ofte vælger en stor, dyr bilmodel med mere lir, hvorimod kvinder ofte vælger en mindre og mere praktisk bilmodel. Den samme tendens opleves ofte i LetsGo’s kontor på Nørre Farimagsgade. Hvor alle mandlige ansatte (sammen med en god håndfuld kvindelig ansatte) smider armene over hovedet ved tanken om styrken og hestekræfterne ved vores smarte Tesla S, er de kvindelige ansatte samtidig ofte meget optagede af designet og funktionaliteten i bilerne. Er det nu den rigtige farve, og er bilen let at parallelparkere i byen?

Samtidig er der en stigende tendens til, at bilkøb også er blevet en sag for kvinder. En undersøgelse fra 2016 lavet af BilBasen og Bilstatistik viser nemlig, at 40 pct. af alle nye biler købes eller leases af en kvinde. Biler er altså ikke længere kun en del af mændenes univers - Det er efterhånden blevet en sag for kvinder at vælge den helt rigtige bil!

Som delebilist i LetsGo får du adgang til  et bredt udvalg af biltyper, der bør falde i begge køns smag. Vi har alt fra miljøvenlige el-biler, fleksible kassevogne og en hurtig Tesla. Med andre ord gør LetsGo det muligt at drøne afsted i lige den bil, du drømmer om. 

_______________________________________________________________________________________________________

Læs også: Mænd og kvinders ynglingsbiler 2013

Læs også: 40 pct. af alle nye biler købes eller leases af en kvinde

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • bilfeber
  • mændibiler
  • kvinderibiler
  • bilkøb
  • virksomheder
  • transportvaner
  • miljø
  • lån en bil
  • lej en bil
  • elbil
  • deleøkonomi
  • delebiler
  • delebil
  • byliv

Kontakt

Christian Rohmann

Pressekontakt Projektleder Presse 28356577

Relateret materiale