Pressemeddelelse -

Delebiler kan skabe bedre byliv på Vesterbro

Flere og flere danskere tilslutter sig deleøkonomi. Det kan mærkes i medlemstallet hos delebilordningen LetsGo, der har fået medlemmer i 315 hustande på Vesterbro. De deles for øjeblikket om 17 biler, som LetsGo sætter op og vedligeholder.

»Vi kan se på udviklingen af medlemmer på Amager, at delebilen har bidt sig fast, og så småt er blevet en del af transportmønstret hos beboerne,« siger Bjarke Fonnesbech, direktør i LetsGo. »Med det stigende antal medlemmer vi har i området, fjerner vi 96 biler i bybilledet.«

Delebiler reducerer biltrafik og giver mere plads til byliv. Lægges antallet af biler fra LetsGo og andre lignende delebilsordninger sammen, kan delebilerne fjerne 180 privatejede biler på Vesterbro. Det svarer til, at man fjerner 900 meter parkerede biler eller fritstiller 1500 m2 byrum.

Mere plads til rekreative byrum

Bilejerne på Vesterbro har i en længere periode haft problemer med omfattende metrobyggeri og vejarbejde, der dagligt har skabt et mindre trafikkaos i hjertet af Vesterbro. Københavns Kommune har et ønske om, at blød trafik skal dominerer bybilledet fremfor støjende biltrafik.

Både undersøgelser fra det amerikanske konsulentvirksomhed McKinsey og DTU vurderer, at deleøkonomiske mobilitet har potentiale til at mindske antal biler på vejene. Det skyldes, at en enkelt delebil erstatter 6 privatejede biler. Dermed kan delebiler være en del af helhedsløsningen, når det kommer til mindre trafik i det tætbeboede kvarter.

18 medlemmer deles om én enkelt bil

Miljømedarbejder Katja Lange på 44 år bor på Vesterbro og har været medlem hos LetsGo siden 2009. Katja Lange og hendes mand valgte at blive delebilister, da deres egen bil blev totalskadet.

»Da vores bil gik i stykker, gad jeg ikke til at købe en ny. Egentlig havde vi råd til en bil, men jeg havde bare så mange andre ting, jeg hellere vil bruge mine penge på,« siger Katja Lange.

Katja og hendes familie valgte LetsGo af hensyn til miljøet og bylivet i København:

»Vi skal da ikke have alle de biler stående. Alt det plads de optager er fuldstændig åndsvagt. Jeg forurenede meget mere, da jeg havde min egen bil. Vi kørte mere rundt i byen, og det er jo helt unødvendigt, når man har en cykel i København.«

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • elbil
  • deleøkonomi
  • delebiler
  • delebil
  • byliv
  • bymiljø
  • byrum
  • virksomheder
  • transportvaner
  • miljø
  • lån en bil
  • lej en bil
  • nytliv
  • boldbaner
  • legepladser

LetsGo er et nemt og miljøvenligt alternativ til at være bilejer. Som Danmarks største medlemsbaserende delebiludbyder er LetsGo 100% non-profit. Det betyder, at al overskud går til at fremme delebilisme og den grønne mobilitet i Danmark.

Det koster i gennemsnit 3.000 kr. om måneden at eje en bil selv. En privatejet bil står i gennemsnit stille i 23 af døgnets 24 timer.

LetsGo har mere end 180 biler i København, Aarhus og Odense, som LetsGo’s medarbejdere sætter op og vedligeholder. 15% af dem er elbiler.

LetsGo vurderer, at man som delebilbruger kan spare op til 35.000 kr. om året, alt efter hvor mange kilometer der tilbagelægges på de danske landeveje.

Læs også: DTU Transport undersøgelse af delebiler eller rapporten udarbejdet af McKinsey

For yderligere information:

LetsGo direktør Bjarke Fonnesbech via presseansvarlig Christian Rohmann, tlf. 28356577.

Overborgmester Frank Jensen via presserådgiver Susan Norsker, tlf. 21347504.

Kontakt

Christian Rohmann

Pressekontakt Projektleder Presse 28356577

Relateret materiale