Skip to main content

Derfor skal du tage med til Mynewsday!

Blogindlæg   •   Okt 06, 2016 09:00 CEST

Mynewsdesk gentager succesen og afholder igen i år Mynewsday! For 5. år i træk samler vi 250 branchefolk til en inspirationsfyldt dag.

For at få succes med din virksomheds branding- og kommunikationsstrategi, skal du have fokus på at skabe identitet og fortælle historien, der skaber interesse for produktet. Derfor er årets emne Storytelling!

Du kan forvente en formiddag sprængfyldt med faglig bredde og læring om den kreative side af jobbet, da vi tror på, at fremtidens succesbrands er drevet af gode historier. Du vil gå fra Mynewsday med en dybere indsigt i, hvordan du skal tackle morgendagens udfordringer og få konkrete takeaways og tips, du kan tage med hjem til kontoret.

I 2014 var temaet krisekommunikation som de tre talere belyste fra hver deres vinkel. Astrid Haug gjorde deltagerne klogere på, hvordan kommunikationskriser på de sociale medier, de såkaldte shitstorms, udspiller sig.

Et andet populært oplæg kom fra Tobias Stenbæk Bro, der fortalte om, hvordan historien udspillede sig set fra hans side af Zoos hegn, da han var ansat som barselsvikar og ene mand i Zoos kommunikationsafdeling, da sagen om giraffen Marius rullede. Tobias’s historie fik for alvor folk op af stolene, og der blev tweetet igennem.

Anders Krarup gav tilhørerne et indblik i, hvordan journalister arbejder, når de negative vinde rusker i virksomhederne.

I 2015 talte Jacob Holst Mouritzen om udarbejdelse af effektiv social strategifængede kommunikation og udviklingen af kreative koncepter. Jacobs pointer om Social By Design gav mange kommentarer på twitter. Dagens hashtag #MNDay15 trendede som nummer 1, og der kom mange sjove, interessante og tankevækkende tweets i løbet af dagen. I år kan alle deltage i dialogen med #MNDay16.

Pressechef David Engstrøm og Social Media Manager Camilla Wilfert fra Telia fulgte op med historien om, hvordan de er gået fra en reaktiv til en proaktiv kommunikationsstrategi, og hvad det har betydet for deres resultater.

Silke Bock, medstifter af det unge mediehus Zetland, gik sammen med sine kolleger fra trygge jobs i mediebranchen til noget helt nyt og ukendt. Hun fortalte om iværksætteriet, der har virket for Zetland, der som nogle af de eneste i mediebranchen tjener penge på deres model, som handler meget mere om community og fællesskab end den traditionelle tankegang om læsere som fjerne modtagere.

Selina Juul fortalte om sin kampagne “Stop Spild af Mad”. Hun gav et indblik i, hvordan man kan skabe en succesfuld kampagne med meget små midler. Oplægget om madspild og personlig dedikation var for alvor noget, der fik folk i gang på Twitter.

Mynewsday 2016 finder sted den 1. November på Tivoli Hotel og handler om storytelling. Du kan få fat i din billet her

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar