Gå til indhold
Her er vinderne af Årets Newsroom 2015!

Pressemeddelelse -

Her er vinderne af Årets Newsroom 2015!

Nogle gør det bare bedre end andre. Det gælder også indenfor kommunikation og PR. I konkurrencen Årets Newsroom er de 3 vindere nu fundet. En jury har vurderet alle nominerede newsrooms og udvalgt de virksomheder, der fortæller sine historier på bedste vis.

Nogle af verdens største brands bruger Mynewsdesk, og derfor er det naturligt for os at kigge på, hvem der egentlig gør det bedst. Hvert år afholder vi konkurrencen Årets Newsroom for at finde de, der fortjener hæder og som kan inspirere os andre.

Juryen bestod i år af Mette Bierbum Bacher, Head of Social hos Mindshare; Thomas Breitenbach, kommunikationsrådgiver og indehaver af Breitenbach Kommunikation og Katrine Barslev, Marketing Manager hos Mynewsdesk og uddannet journalist.

De nominerede blev vurderet ud fra de følgende kriterier:

Prisen for Årets Newsroom gives til den virksomhed, der på forbilledlig vis bruger sit newsroom til at fortælle virksomhedens historier. I udvælgelsen kigger juryen på, om teksterne er velskrevne og relevante, brugen af billed- og videomateriale, inddragelse af sociale medier, i hvor høj grad modtagerne gives merværdi via relateret materiale eller eksterne links, og slutteligt om det publicerede content har generel nyhedsværdi.

Prisen for Årets Newsroom gives for en samlet indsats i newsroomet. Det vigtigste er, om virksomheden opfylder potentialet for at fortælle historier og brande sig som førende på sit felt.

De nominerede for Årets Newsroom 2015 var: Små virksomheder: Pricerunner Danmark, Esbjerg Erhvervsudvikling og Fuldkornspartnerskabet

Mellemstore virksomheder: Apollo Rejser, Den Blå Planet og Folkekirkens Nødhjælp

Store virksomheder: Rigspolitiet, Scandlines og Telia

“De nominerede er valgt, fordi de virkelig formår at vise bredde og leve op til de nævnte kriterier. De har velskrevne tekster, godt billedmateriale og sætter sig i brugernes sted ved at benytte highlightede tags og relateret materiale. Det var utroligt interessant at kigge på de mange newsrooms, og det var ikke helt let at finde vinderne,” siger Katrine Barslev, marketing manager hos Mynewsdesk.


Vindere af Årets Newsroom er:


Små virksomheder:
“Den suveræne vinder af Årets Newsroom for små virksomheder er Esbjerg Erhvervsudvikling, som lever op til deres mission: at vise Esbjerg som attraktivt. Et umiddelbart smalt emne bliver formidlet interessant med gode tekster, et væld af billeder, relateret materiale og gode vinkler. Efter en rundtur i newsroomet får vi lyst til at udforske Esbjerg!”


Mellemstore virksomheder:
Apollo vinder Årets Newsroom 2015, fordi de formidler en stemning, hvor vi får lyst til at tage på ferie. Smukke billeder, aktivitet på sociale medier og velskrevne tekster der ikke bare sælger rejser, men også bevæger sig ind på content marketing med tendenshistorier om danskernes rejsevaner. Apollo udnytter mulighederne for storytelling, og derfor vinder de Årets Newsroom.”


Store virksomheder:
“For andet år i træk er Telia den overlegne vinder af Årets Newsroom. Som de eneste af årets nominerede formår Telia for alvor at inddrage content marketing. I Telias newsroom får man historier, der rammer ned i nyhedsstrømmen og giver merværdi. Telia bruger både pressemeddelelser, nyheder og blogindlæg og styrker seo med relaterede historier og highlightede tags. Det er årets mest komplette newsroom.”

Jurymedlem og Head of Social hos Mindshare, Mette Bierbum Bacher siger: "Vi har oplevet brands, der er konsekvente i deres kommunikation og som har en klar strategi. Mange er gode til at tænke udover salg og i stedet tænke bruger-orienteret. De er gode til visuelt materiale og gode til sociale medier. Det er nogle værdige vindere."


Tillykke til de tre vindere! 

Emner

Kategorier


Mynewsdesk
Mynewsdesk er Nordens førende digitale PR-platform. Med Mynewsdesk kan virksomheder og organisationer publicere pressemeddelelser, billeder, videoer og andet materiale til journalister, bloggere og øvrige interessenter. Alt materiale samles i et søgemaskineoptimeret newsroom, hvor brugerne kan trække statistik på alle publiceringer og måle deres ROI.

Følg også Mynewsdesk her:
Newsroom
Twitter
LinkedIn
Facebook
YouTube

Kontakt

Jourhavende Pressekontakt

Jourhavende Pressekontakt

Pressekontakt Pressehenvendelser

Relateret materiale

Mynewsdesk - En effektiv måde til at forbedre kendskabet til dit brand

Mynewsdesk hjælper organisationer og virksomheder med at nå ud til den rette målgruppe og øge kendskabet til deres brand. Vores smarte platform gør det lettere og mere effektivt for dig at publicere, distribuere og mål måle på dine PR- og kommunikationsindsatser. Alt sammen på én og samme platform.

Når du samler hele din PR-indsats ét sted, bliver det lettere for dig at brande din forretning og overvåge de relevante kanaler. Det hjælper dig med at kunne måle på dine resultater.

Mynewsdesk har 1,6 millioner unikke besøgende hver måned, og der bliver publiceret 80.000 historier om året. Over 4000 organisationer i verden bruger Mynewsdesk til at forbedre deres PR-indsatser, og hele 70% får omtale i medierne.

Læs mere på: www.mynewsdesk.com/dk