Gå til indhold
Verdenshavene er ramt af massiv plastforurening - derfor fjerner Nestlé Health Science nu plastsugerør fra sine produkter.
Verdenshavene er ramt af massiv plastforurening - derfor fjerner Nestlé Health Science nu plastsugerør fra sine produkter.

Nyhed -

Nestlé Health Science fjerner plastsugerør

Plastaffald, og især plastbaseret havforurening, er et af de største miljøproblemer, som verden står overfor i dag. Emballage kan være en stor bidragyder det affald, og derfor arbejder Nestlé kraftigt på at reducere plastikforbruget.

I december 2018 annoncerede Nestlé oprettelsen af Nestlé Institute of Packaging Sciences for at evaluere og udvikle forskellige bæredygtige emballagematerialer og samarbejde med industrielle partnere for at udvikle nye emballeringsmaterialer og -løsninger.

Mellem 2020 og 2025 vil Nestlé udfase al plastik, der ikke kan genbruges eller er svært at genbruge til alle sine produkter verden over. På den måde arbejder Nestlé hen imod alternative emballagematerialer på tværs af sin globale produktportefølje og etablerer partnerskaber med avancerede emballagespecialister.

”Nestlé Health Science forsyner nu ikke længere produkter med tilhørende plastsugerør. Det gør vi for at reducere brugen af plast og for at forbedre miljøet. Og det er kun begyndelsen for os. Vi arbejder intenst på at indføre flere vigtige miljøforbedringer i de næste år,” siger Eva Larsson, der er nordisk markedschef i Nestlé Health Science.

”Det er meget vigtigt, at plast ikke ender i naturen, fordi nedbrydningstiden er meget lang. Nestlés mål er, at 100% af al Nestlé-emballage kan genbruges eller genanvendes inden 2025. Vi ønsker at give vores patienter ikke bare de bedste produkter, men også ud fra de bedste, miljømæssige løsninger,” siger Eva Larsson.

For at nå det overordnede 2025-mål har Nestlé igangsat en række større forsknings- og udviklingsprojekter. En af dem er NaturAll Bottle Alliance, der har til formål at udvikle et PET-materiale, der er 100 procent biologisk.

Læs mere om Nestlés indsats for bedre emballager her: https://www.nestle.com/csv/impact/environment/packaging

Patienter, der ikke kan indtage produkterne uden sugerør, kan bestille engangsleverance på 200 sugerør gratis via e-post: nestlehealthscience@se.nestle.com indtil november 2019.

Kontakt vores forbrugerkontakt rådgivning på telefon +45 80 300 100 eller via e-post: forbrugerkontakt@dk.nestle.com, hvis du har yderligere spørgsmål.

Nestlé er verdens største fødevarevirksomhed og er også den virksomhed, der investerer mest i fødevareforskning, nemlig ca. 11 mia. kr. om året. Nestlé er til stede i 189 lande i verden og har 308.000 medarbejdere, hvoraf 5.000 arbejder med forskning og udvikling. Nestlé omsætter årligt for ca. 603 mia. kr. Virksomhedens formål er at øge livskvaliteten og bidrage til en sundere fremtid. Nestlé tilbyder en bred vifte af produkter og serviceydelser til mennesker og kæledyr gennem hele deres liv. Nestlés mere end 2.000 mærker spænder fra globale brands som Nescafé, Nespresso, Nesquik, After Eight, Purina Petfood, NAN, Cheerios og KITKAT til lokale favoritter som fx OSCAR. Nestlé bygger sin strategi på ernæring, sundhed og velvære. Nestlé har hovedkontor i den schweiziske by Vevey, hvor den blev grundlagt for mere end 150 år siden.

Emner

Kategorier

Kontakt

Anna Rise

Anna Rise

Pressekontakt Kommunikationschef, Danmark

Relateret materiale

Velkommen til Nestlé Danmark!

Nestlé Danmark forhandler og markedsfører en række stærke varemærker som NESCAFÉ, NAN, Hälsans Kök, Maggi, Smarties, After Eight, NESCAFÉ Dolce Gusto, NESQUIK, FITNESS og CHEERIOS.

Alle produkter produceres ud fra en målsætning om at give forbrugeren et kvalitetsprodukt, som smager godt og samtidig er sundt.