Skip to main content

Få billetter til NorthSide 2014

Pressemeddelelse   •   Apr 25, 2014 11:24 CEST

En uge før den annoncerede prisstigning kan NorthSide nu melde om få billetterEndagsbilletterne til NorthSide 2014 har længe været udsolgt, og nu melder festivalen, at der kun er få partoutbilletter tilbage til dette års festival. Dermed er det altså en god idé at investere i en NorthSide-billet allerede i dag, hvis man gerne vil opleve Arcade Fire, Lana Del Rey, Queens of the Stone Age og alle de andre fantastiske navne på årets program.

- Der har været særdeles godt gang i billetsalget til dette års festival. Så da vi ved, at der er en del, der venter til sidste øjeblik med at købe billet, varsler vi nu om få billetter for, at folk ikke skal vente for længe og dermed gå forgæves, siger talsmand for NorthSide, John Fogde.

NorthSide kunne sidste år melde udsolgt af partoutbilletter 29. april, hvilket var to dage, før prisen på billetter steg 1. maj. Det gør den også i år, men allerede en uge inden prisstigningen går salget til dette års festival altså så godt, at der nu varsles om få billetter.

Partoutbilletter til NorthSide 2014 koster 1.295,- indtil 1. maj, hvorefter prisen stiger med 300 kroner. Billetter kan købes via Billetlugen.dk.

Det endelige program for NorthSide 2014 er som følger: Ane Brun, Arcade Fire, A$AP Rocky, Baby in Vain, The Blue Van, The Brian Jonestown Massacre, Chorus Grant, Cold Specks, Donkey Roadshow & Special Guests, Flogging Molly, Franz Ferdinand, James Vincent McMorrow, Jurassic 5, Lana Del Rey, Lars H.U.G., Lucy Love, Lulu James, Mew, The Minds of 99, The Mountains, Mount Kimbie, Nabiha, The National, Nina Persson, MØ, Oh Land, Pixies, Quadron, Queens of the Stone Age, Reptile Youth, Rhye, Royal Blood, Röyksopp & Robyn Do It Again 2014, Rudimental, Ry X, St. Vincent, Temples, Turboweekend, White Lies, WhoMadeWho og Wild Beasts.

NorthSide 2014 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 13.-15. juni, og billetter sælges via Billetlugen.dk.

Besøg NorthSide.dk eller facebook.com/northsidefestival for mere info om NorthSide 2014.