Skip to main content

NorthSide Rooms vender tilbage

Pressemeddelelse   •   Nov 25, 2016 10:00 CET

Sidste år lancerede NorthSide i samarbejde med Radisson Blu Aarhus et samarbejde om en festivalpakke med værelser, billetter og festival-merchandise med navnet NorthSide Rooms. Pakkerne blev revet væk, så i år udvides samarbejdet til også at inkludere hotellerne Scandic Aarhus City og Comwell Hotel Aarhus.

Det betyder, at der på fredag sættes festivalpakker i salg, der inkluderer to partoutbilletter, en NorthSide Goodie Bag samt to overnatninger på et dobbeltværelse på enten Radisson Blu Aarhus, Scandic Aarhus City og Comwell Hotel Aarhus.

- Der er hvert år rift om hotelværelserne i Aarhus under NorthSide, og samtidig sælger vi almindelige billetter i et historisk hurtigt tempo. Det kan vi gøre ved at lave nogle lækre festivalpakker som inkluderer dobbeltværelser på tre hoteller, der normalt har udsolgt under festivalen. Det var en stor succes i sommer, og vi er rigtig glade for, at Scandic Aarhus City og Comwell Hotel Aarhus nu ligesom Radisson Blu Aarhus også bakker op om konceptet, siger talsmand for NorthSide, John Fogde.

NorthSide Rooms-pakkerne koster 5.495,- (plus gebyr) og inkluderer:

2 overnatninger på valgfrit hotel (fredag + lørdag / 9.+10. juni 2016)

2 partoutbilletter NorthSide 2017

NS Goodie bag med officielt NorthSide 2017-merchandise

NorthSide Rooms sættes i salg via NorthSide.dk fredag 25. november kl. 10.00 – Bemærk begrænset antal! Ekstra overnatninger og tidligt check-in skal arrangeres direkte hos hotellerne.

NorthSide 2017 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 9.-11. juni, og billetter kan købes via NorthSide.dk.

Besøg NorthSide.dk eller Facebook for mere om NorthSide 2017.