Gå til indhold
Frederik Bruun Rasmussen sælger PH's første standerlampe for 275.000 kr.
Frederik Bruun Rasmussen sælger PH's første standerlampe for 275.000 kr.

Pressemeddelelse -

Ekstremt stærkt designmarked

Bruun Rasmussen Kunstauktioner sluttede årets første internationale auktion i Bredgade af med nordisk design i absolut særklasse. Med 26 hammerslag over 100.000 kr. er markedet for de kendte klassikere fortsat ekstremt stærkt.

"Det internationale marked er på ingen måde mættet, når det kommer til nordisk design. Det er svært at slå ned på noget konkret med så mange flotte priser. En overraskelse blev dog et sæt Grand Prix-stole af Arne Jacobsen, der mod en vurdering på 75.000 kr. løb op i et hammerslag på 260.000 kr. Alle de udbudte PH-lamper blev solgt til 120% af den samlede vurdering, hvilket viser, at designmarkedet er ekstremt stærkt", udtaler Peter Kjelgaard, leder af afdelingen for design og kunsthåndværk fra det 20. århundrede hos Bruun Rasmussen. 

Blandt højdepunkterne var en af Poul Henningsens første standerlamper fra slutningen af 1920'erne, som blev solgt for 275.000 kr. Tolv af Arne Jacobsens "Grand Prix"-stole fra 1957 endte i 260.000 kr., mens et eksemplar af Finn Juhls ikoniske lænestol "FJ 45", som har tilhørt kunstneren Egill Jacobsen, blev budt op i 200.000 kr. En af de svenske arkitekter, Arne Norell, overraskede med et flot hammerslag på 210.000 kr. for et par af hans "Tummen"-lænestole.

Høje hammerslag

Poul Henningsen: "PH-5/3". Sjælden standerlampe, Udført 1926- 1928 hos Louis Poulsen. H. 105 - 170 cm. Hammerslag: 275.000 kr.

Arne Jacobsen: "Grand Prix". Sæt på 12 stole af teak og rødbrunt skind. Model 4130. Formgivet 1957. Udført 1960'erne hos Fritz Hansen. Hammerslag: 260.000 kr.

Arne Norell: "Tummen/The Thumb". Et par lænestole betrukket med kunstskind. Udført 1952 hos Gösta Westerbergs Möbler, Sverige. Hammerslag: 210.000 kr.

Finn Juhl: "FJ 45" lænestol af riopalisander og originalt, blåt uldstof. Formgivet 1945. Udført ca. 1970'erne hos snedkermester Niels Vodder. Proveniens: Kunstmaler Egill Jacobsen, Hammerslag: 200.000 kr.

Emner


Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.

Kontakt

Kirstine Dam Frihed

Kirstine Dam Frihed

Pressekontakt +45 8818 1064

Relateret materiale

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå høje hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum