Gå til indhold
Le Corbusier: "Pentecôte" (1959). Vurdering: 600.000-700.000 kr.
Le Corbusier: "Pentecôte" (1959). Vurdering: 600.000-700.000 kr.

Pressemeddelelse -

Jørn Utzons sidste værker af Le Corbusier

På årets største internationale auktion hos Bruun Rasmussen i København kommer to enestående emaljemalerier af Le Corbusier under hammeren. De har tilhørt den verdensberømte danske arkitekt Jørn Utzon, som erhvervede dem af kunstneren under deres samarbejde om udsmykningen af Sydneyoperaen i 1958-60. Vi har tidligere solgt fire af de i alt seks emaljemalerier fra Utzon. Nu udbyder vi de allersidste værker af Corbusier fra Utzons private samling.

Det er velkendt, at Jørn Utzon nærede en stor respekt for Le Corbusier og at de to lod sig inspirere af hinanden, mens de udarbejdede et oplæg til udsmykningen af Sydneyoperaen i 1958-60. Vi har tidligere solgt værker af Le Corbusier fra Utzons private kunstsamling, bl.a. en monumental gobelin ”Les dés sont jetés” fra 1960, som blev købt af Operahuset i Sydney i sommeren 2015 samt fire af de i alt seks emaljemalerier. Vi har derfor høje forventninger til salget af de sidste værker i samlingen,” udtaler Niels Raben, leder af afdelingen for moderne kunst hos Bruun Rasmussen.

Samarbejdet mellem Utzon og Le Corbusier er veldokumenteret i en række breve imellem de to – dateret 1958-1960. I et brev fra 31. oktober 1958 skriver Jørn Utzon f.eks. til Le Corbusier: “Dine malerier er hver dag en stor inspiration for mig, som de hænger her på vores vægge”. Bag på de to udbudte emaljemalerier er der en skitse tegnet af Le Corbusier, hvor det beskrives, hvordan værkerne skulle hænges op i Operahuset i Sydney.

Utzon, Le Corbusier og Operahuset i Sydney

Utzon (1918-2008) blev uddannet arkitekt i 1942, men karrieren tog først fart, da han i 1957 vandt den internationale arkitektkonkurrence om Operahuset i Sydney. De næste mange år arbejdede han på at udføre århundredets mest berømte bygningsværk, hvor alt gik efter planen – indtil regeringsskiftet i Australien i 1965.

Operahusets ydre stod færdigt, og Utzon skulle i gang med det indre. Her havde han planer om at udsmykke operaen med udsmykninger af bl.a. Le Corbusier. Men det nye regeringsparti ville have bygningen færdiggjort hurtigt og billigt. Derfor stoppede de udbetalingerne til Utzon, som trak sig ud af byggeriet i 1966. Herefter fuldførte australske arkitekter byggeriet, og Operahuset stod færdigt i 1973 uden Utzons præg på indretningen og de planlagte udsmykninger af Le Corbusier.

Utzons private samling

Ud over emaljemalerierne af Le Corbusier er der flere værker fra Utzons private kunstsamling på auktionen i starten af december. Utzon var meget inspireret af sin egen samtids største kunstnere og erhvervede værker af bl.a. Pablo Picasso, Georges Braque, Fernand Léger og Asger Jorn. På alle de udbudte værker af Asger Jorn er der en dedikation fra kunstneren til Jørn Utzon.

International auktion

Bruun Rasmussen Kunstauktioner, Bredgade 33, København

Eftersyn: 23.-27. november

Moderne kunstauktioner: 5.-6. december

Se værkerne fra Utzons samling

Emner

Kategorier


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.

Bruun Rasmussen deltager i 2017 som ”Business Plus Partner” for Aarhus som europæisk kulturhovedstad. Med afsæt i det overordnede tema "Let’s Rethink" støtter vi Fonden Aarhus 2017 i at gentænke nuværende konventioner for kunst og kultur, og ser frem til at bidrage med en lang række arrangementer henover året.


Kontakt

Niels Boe-Hauggaard

Niels Boe-Hauggaard

Afdelingsleder Moderne kunst +45 88181182

Relateret materiale

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå høje hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum