Gå til indhold
Unik samling af brevmateriale fra Michael Strunge til vennen Håkan Sandell.
Unik samling af brevmateriale fra Michael Strunge til vennen Håkan Sandell.

Pressemeddelelse -

Michael Strunges måske sidste digt

Michael Strunge (1958-86) var en markant stemme i den danske 1980’er litteratur, og Bruun Rasmussen præsenterer nu en unik samling af breve og dedikationseksemplarer fra det danske digterikon givet til hans nære ven og svenske digterkollega Håkan Sandell (1962-).

Strunge var på mange måder den mest tidstypiske og vigtigste af 1980'ernes digtere", udtaler Bruun Rasmussens bogekspert Lærke Bøgh og fortsætter: ”Materialet her giver et meget ærligt indblik i de tanker og overvejelser Strunge gjorde sig om livet, digtningen og også om kærligheden - både i sin egenskab af digter og anmelder, men frem for alt som ungt og til tider fortvivlet menneske, og man kan ganske enkelt ikke undgå at blive grebet, når man læser hans breve.”

Samlingen, der nu kommer under hammeren, rummer både dedikationseksemplarer og breve, bl.a. et brev skrevet blot fire dage inden hans selvmord den 9. marts 1986. Intet i teksten peger for så vidt i retning af, at han blot nogle få dage senere valgte at begå selvmord: "[...] Problemet er ikke, at jeg har ambitioner om at skrive bøger resten af mit liv. Jeg ved bare ikke, hvad jeg skal foretage mig. Har tænkt på at læse, men, nej...Nå, men der er noget på vej, kan jeg se af mine drømme. [...] Ha det bra, vi ses når det bliver varmere. [...]."

I materialet findes også det smukke håndskrevne digt "Knoglerne" - et digt, der er blevet betegnet som Strunges formentlig sidste digt. Digtet er dekoreret af Strunge med et koloreret øje.

Knoglerne / Dybest i mig ligger / dødens sorte vand / det er dét / der spejler dig / i mine pupiller: Se hér/ dit liv / og bær mit navn / inderst i knoglernes / tavse tusindår.

Michael Strunge begik selvmord – i år for 30 år siden – ved at springe ud ad vinduet, efter sigende med ordene: "Nu kan jeg flyve".

Eftersyn og auktion

Bogauktionen afholdes tirsdag den 13. december kl. 18. Eftersynet finder sted hos Bruun Rasmussen på Baltikavej 10 i Københavns Nordhavn mandag den 12. december og tirsdag den 13. december kl. 10-17.

Se hele bogauktionen her

Related links

Emner

Kategorier


Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter sælges årligt på otte traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben. 

Kontakt

Kirstine Dam Frihed

Kirstine Dam Frihed

Pressekontakt +45 8818 1064

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå høje hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum