Gå til indhold
Pengesedlerne fra stråtaget på Als i Sønderjylland
Pengesedlerne fra stråtaget på Als i Sønderjylland

Pressemeddelelse -

Skjult skat i stråtag

På Bruun Rasmussens kommende møntauktion søndag den 1. april kl. 15 kommer nogle helt særlige pengesedler under den virtuelle hammer. Det drejer sig om nogle pengesedler, der har været gemt i et stråtag på Als i Sønderjylland fra perioden 1924-40.

På en gammel slægtsgård på Als i Sønderjylland fik et ægtepar i forbindelse med udskiftning af deres stråtag sig noget af en overraskelse, da tre tækkere fandt en gammel blikdåse i stråtaget. I dåsen lå der 36 hundredkronesedler fra perioden 1924-1940. Ejerne fortæller, at det formentlig er mandens bedstefar, der har gemt sedlerne: ”Han havde jo oplevet første verdenskrig, og ville sikre sig. Jeg tror, at pengene stammer fra dengang vejen til Fynshav og Guderup blev lagt sammen gennem min bedstefars marker, som i den forbindelse blev solgt til staten for et større beløb” fortæller manden. Da bedstefaren pludseligt døde, 60 år gammel, er penge formentlig blevet glemt.


Vi har fået fornøjelsen af at sælge 34 af disse pengesedler, som er ganske velbevarede trods ca. 75 år i stråtaget. De bliver solgt over flere møntauktioner, og de første kommer under hammeren søndag den 1. april 2018. Sedlerne er fra Guldstandardens tid og kunne indløses med guld i Nationalbanken, som der også står på dem. Guld var grundvolden for det danske pengevæsen i ca. 100 år: 1870’erne-1970’erne. De foregående 1.000 år var pengevæsnet generelt baseret på sølv,”, udtaler Michael Fornitz, chefnumismatiker hos Bruun Rasmussen.

Eftersyn og auktion

Pengesedlerne fra auktionen den 1. april kan ses på Bruun Rasmussens eftersyn på Baltikavej 10 i Københavns Nordhavn onsdag den 28. marts.

Se hele møntauktionen
Se auktionens pengesedler fra stråtaget

Emner

Kategorier


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.


Kontakt

Kirstine Dam Frihed

Kirstine Dam Frihed

Pressekontakt +45 8818 1064

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå høje hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum