Gå til indhold
Louis de Belle: "Besides Faith #3", 2016. Vurdering: 2.000-3.000 kr.
Louis de Belle: "Besides Faith #3", 2016. Vurdering: 2.000-3.000 kr.

Pressemeddelelse -

Støt fremtidens kunstnertalenter

Fremtidens kunstnertalenter får fuldt fokus, når Bruun Rasmussen i samarbejde med Copenhagen Photo Festival 7. juni svinger hammeren over et udvalg af værker fra fotofestivalens censurerede udstilling.

Hammeren kommer forhåbentlig til at synge, når Bruun Rasmussen i samarbejde med Copenhagen Photo Festival for anden gang svinger hammeren over et udvalg af værker fra festivalens censurerede udstilling den 7. juni. kl 19.30 på Understationen på Østerbro.

Støt de talentfulde unge

På auktionen kan man ikke bare erhverve fremsynet fotokunst til yderst rimelige priser, man støtter også de talentfulde kunstneres virke direkte. ”Håbet er, at rigtig mange vil bidrage til den gode stemning og forhåbentlig også købe lidt lækkert med hjem til stuevæggen eller kunstsamlingen, så vi kan få sat fotokunsten og de spirende talenter på Danmarkskortet”, fortæller afdelingsleder for fotokunst, Christine Almlund.

Igennem nåleøjet

Værkerne er udvalgt af en jury bestående af Beate Cegielska, kurator og leder af Galleri Image i Aarhus, Tina Enghoff, fotograf, video- og billedkunstner, og Torben Sangild, kunst- og kulturjournalist, blandt mere end 1800 indsendte forslag. Det endelige udvalg, som kom igennem nåleøjet er kreeret af talentfulde unge fotografer fra hele verden og kan opleves i hele festivalperioden fra 1.-11. juni i den tidligere transformerstation Understationen på Østerbro.

Følg med på bruunrasmussenfoto.blog

I forbindelse med auktionen lancerer Bruun Rasmussen desuden fotobloggen ”Det gode fotografi” [bruun-rasmussenfoto.blog], som opdateres med store og små nyheder og oplevelser med fotografiet. I festivalperioden opdateres bloggen naturligvis med artikler om de enkelte kunstnere og auktionen 7. juni.

Allerede nu kan man se og byde med på værkerne på bruun-rasmussen.dk. Auktionen afsluttes med et stemningsfuldt live-event midt i festivalugen, hvor DJ og drinks sørger for den gode atmosfære fra kl 18.30. Selve auktionen begynder 19.30.

Læs mere om auktionen

Se alle de udbudte værker

Emner


Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.

Bruun Rasmussen deltager i 2017 som ”Business Plus Partner” for Aarhus som europæisk kulturhovedstad. Med afsæt i det overordnede tema "Let’s Rethink" støtter vi Fonden Aarhus 2017 i at gentænke nuværende konventioner for kunst og kultur, og ser frem til at bidrage med en lang række arrangementer henover året.


Kontakt

Kirstine Dam Olsen

Kirstine Dam Olsen

Pressekontakt +45 8818 1064

Bruun Rasmussen – Part of the Bonhams Network

“Første, anden, tredje. Solgt til kvinden på første række“. I mere end 75 år har auktionshuset Bruun Rasmussen svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 købt af det engelske auktionshus Bonhams, der blev grundlagt i England i 1793 og i dag er et af verdens førende. Vi er nu en del af et internationalt netværk med global rækkevidde og markedsfører og sælger derfor kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne. Det betyder også, at vi i netværket tilbyder flere end 60 kategorier af genstande på vores auktioner.

Kunst og troværdighed er hjertet i alt, hvad vi gør. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden om kunsten og tendenserne på markedet. Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen, og i Bonhams’ netværk deler vi viden og sparrer på tværs af landegrænser med et stort antal internationale specialister. Kun på den måde kan vi give den optimale vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå de højeste hammerslag til fordel for vores kunder.

Tradition og fornyelse går hånd i hånd. Hos Bruun Rasmussen er vi et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie. Omdrejningspunktet for virksomheden er de to typer auktioner – Onlineauktion og Traditionel Auktion. Hver uge sætter vi flere end tusinde genstande under hammeren på bruun-rasmussen.dk og adskillige gange om året i auktionssalen. Vi er stolte af at sælge kunst og design i stort set alle genrer og prisklasser til og for mennesker over hele verden, der er drevet af den samme passion som os.

Vi vil gerne være levende kulturhus, og siden efteråret 2023 har vi været placeret i Lyngby nord for København i vores nye, moderne hovedsæde. Her kan man ikke alene gå på opdagelse blandt alle de udstillede kunstgenstande og byde med på de spændende auktioner. Man kan også møde vores specialister, få foretaget vurderinger, indlevere til auktion, høre spændende foredrag og deltage i kulturelle events. Vi har ligeledes en afdeling i Aarhus og Glostrup og tager løbende på vurderingsture både i Danmark og udlandet. Vores mål er altid at være tilgængelige, og at alle skal have en god oplevelse hos os.

Velkommen hos Bruun Rasmussen – vi hjælper dig til et godt køb eller salg!

Bruun Rasmussen – Part of the Bonhams Network
Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum