Nyhed -

Unilever Food Solutions bliver ny fast fødevaredonor til fødevareBanken

Unilever Food Solutions, der er en del af den verdensomspændende forbrugsvaregigant Unilever, vil donere sine overskudsprodukter til non-profit-organisationen fødevareBanken. Det sker for at nedbringe madspild og samtidig gøre en forskel for det stigende antal udsatte i Danmark.

Herberger for hjemløse, krisecentre for voldsramte familier, væresteder for udsatte og bosteder for sårbare unge og mange andre sociale organisationer og institutioner får nu glæde af produkter som supper, bouilloner, plantefedtstoffer mv. fra Unilever Food Solutions, som har indgået et samarbejde med non-profit-organisationen fødevareBanken.

Der er tale om fødevarer, som dagligt anvendes af danske restauranter, kantiner og offentlige institutioner - og som opfylder alle myndighedskrav - men som vil være i overskud, hvis de ikke bliver anvendt inden for en begrænset tidsperiode.

»Det er helt naturligt for Unilever Food Solutions at bidrage med vores produkter som donor til fødevareBankens samfundsgavnlige arbejde,« siger Dung Nguyen, Channel Marketing Manager hos Unilever Food Solutions.

»Som global producent af kendte fødevarebrands – fx de mange Knor-produkter og -ingredienser – har vi en meget klar politik og målsætning for bæredygtighed og bekæmpelse af madspild. Bl.a. har vi udviklet et madspildsværktøj til professionelle køkkener, som hjælper dem med at reducere deres madspild, helt gratis. Det indebærer også, at vi bidrager aktivt her i Danmark – både til at mindske madspild og at gøre en forskel for udsatte mennesker. fødevareBanken er den helt oplagte løsning, for det er både fødevaresikkert og varerne går til det rigtige formål«.

Fødevarer gør en kæmpe forskel
fødevareBanken, der støttes økonomisk af VELUX FONDEN, bekæmper madspild og madfattigdom iDanmark. Organisationen leverer til mere en 110 sociale organisationer og institutioner landet over, der hjælper udsatte borgere og uddeler årligt overskudsmad svarende mere end 1,5 millioner måltider. Et tal organisationen forventer stiger over de kommende år. Samarbejdet med en stor fødevareaktør som Unilever Food Solutions hilser man derfor meget velkomment.

»Vi er meget glade for, at vi nu kan tælle Unilever Food Solutions som fødevaredonor. Dels kan de levere nogle overskudsvarer, som vi ved vil gøre lykke ude på herberger og krisecentre. Dels er det stærkt signal, når en global aktør er med til at gå forrest i kampen mod madspild. Vi oplever også en stigende efterspørgsel fra de sociale organisationer, så det passer godt sammen,« fortæller driftschef i fødevareBanken John Køppler.

Related links

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • madspild
  • madfattigdom
  • unilever
  • fødevarebanken
  • voldsramte familier
  • socialt udsatte
  • voldsramte unge
  • overskudsprodukter
  • fødevarer
  • overskudsmad
  • samarbejde
  • donation
  • john køppler
  • fødevaredonor
  • csr
  • non-profit organisation
  • overskud
  • herberg
  • krisecentre

Kontakt

Rebecca Rasmussen-Kihl

Pressekontakt Kommunikation og presse 60 11 16 45

Christian Lunøe

Pressekontakt Kommunikation og presse 26441701

Relateret materiale