Folkemøde: Om trivsel, forældreroller - og forpligtelser

Mens regnen gjorde Folkemødet til en våd affære, blev teltet, hvor De frie Grundskolers event skulle holdes, fyldt. Forældrenes rolle i skolen var på programmet, og det blev en samtale om involvering.

Teltet var fyldt til sidste klapstol, og mens Grundtvig kiggede på fra plancher langs væggene, og regnen trommede på sejldugen, bød moderator Søren T. Lodahl, sekretariatschef Danmarks Privatskoleforening velkommen til 45 minutter om forældrenes rolle i skolen.

Foran en baggrund af glade elever malet på et hvidt lærred talte Mette With Hagensen, formand Skole og forældre, Karsten Suhr, formand Danmarks Privatskoleforening og Anni Matthiesen, MF og undervisningsordfører for Venstre.

Moderator Søren T. Lodahl understregede, at det var en samtale mere end en debat. Med udgangspunkt i virkelige historier blev panelet præsenteret for tre cases. Samtalen blev både livlig og med konkrete bud på løsninger.

Case 1 - Det tager en landsby...

Peter Bendix, formand for Dansk Friskoleforening, præsenterede første case: En skoleledelse har fået en mail fra fem forældrepar ved en af skolens 3. klasser. Forældrene truer med at tage deres børn ud af skolen, hvis ikke en navngivet elev, der kan være voldsom og udadreagerende, bliver udskrevet. De skriver, at deres børn er utrygge i skolen pga. ham og forlanger at få besked om skolens hensigter inden en uge.

Mette With Hagensen, formand Skole og forældre, var hurtig ved mikrofonen og lagde tryk på, hvor meget hun hader "mødregrupper m/k".

“Små grupper af forældre, der sidder og snakker om alle andre og er enige om, at problemerne opstår på grund af andre. Alle skal inddrages - og skolen skal melde ud, hvad de forventer af forældrene. Det skaber tryghed i forældregruppen og giver en bedre kultur”, sagde hun.

Derefter tog Karsten Suhr, formand Danmarks Privatskoleforening ordet og fulgte op på “kulturen omkring mistrivsel”.

“Ligesom man siger, at der skal en hel landsby til at opdrage et barn, så skal der en hel klasse til at hjælpe et barn, der mistrives. Alle har et ansvar. Jeg mener, man skal starte, inden problemet opstår, så man har en generel holdning til, hvordan man som skole vil tackle problemstillinger. Her spiller forældrene en enormt vigtig rolle. Skolen lægger rammerne, men forældrene skal udfylde dem,” sagde Karsten Suhr.

Den tredje panelist Anni Matthiesen, MF og uddannelsesordfører for Venstre fulgte op med partiets holdning om frihed til forskellighed.

“Der skal være plads til at være forskellige. Vi vil sikre, at alle børn er en del af fællesskabet, og for at ændre en negativ kultur, skal man inddrage forældrene - alle forældrene - såvel som skoleledere og lærere”.

Case 2 - Forældreroller og noget om en bustur

Crilles Bacher, formand for De Private Gymnasier, fremlagde case nummer 2: En formiddag banker det på skolelederens dør på en fri grundskole. Det er en forælder, som spørger, om han må tage 10 min. af skolelederens tid. Han leverer et skriftligt oplæg og siger, at han mener, at skolen bør fokusere mere på det tværfaglige, at skolens udskoling skal linje-/og niveaudeles, og at fagene skal have et tværfagligt og anvendelsesorienteret islæt. Skolelederen lytter og svarer: “Jeg vil gerne bære dit forslag ind i bestyrelsen, særligt hvis du kan finde nogle flere forældre, der bakker dig op. Men har du selv overvejet at stille op til bestyrelsen?”

Hvordan kan man skabe interesse for skolens pædagogiske linje – og skal forældre overhovedet blande sig i det?

Hvordan kan skolen skabe dialog med sine forældre om skolens pædagogiske linje og indsats og dermed skabe et fælles ejerskab?

Anni Matthiesen lagde ud med at opfordre til at lytte opmærksomt, når forældre kommer med forslag til forandringer: “I Folketinget arbejder vi ud fra devisen, at man ikke skal ændre for at ændre, men for at forbedre. Det synes jeg også gælder her. Skolerne står selvfølgelig på et værdigrundlag, men man kan tilpasse eller ændre nogle ting, især hvis man oplever, at flere forældre har samme holdning”, sagde hun.

Mette With Hagensen tog udgangspunkt i sin egen erfaring fra sine 12 år i skolebestyrelse, hvor det sjældent er store forandringer, der kendetegner arbejdet.

“Jeg synes altid, det er godt at involvere sig, for skolen er folkets skole, her kendetegnet ved forældrene. Så kan de også se, hvor længe det faktisk tager at ændre noget. Det er små skridt.

Karsten Suhr rundede den anden case af med en lille allegori:

“At indskrive sit barn på en fri grundskole er som at stige på bussen. Ruten er lagt, men det er tilladt at samtale med chaufføren undervejs. Man har retten til at stille spørgsmål og komme med gode ideer, men der er en balance mellem at engagere og blande sig,” sagde han.

Case 3 - Skolevalg lige akkurat vigtigere end køb af sofa

Et forældrepar er på besøg på skolen sammen med deres søn. Skolelederen spørger: ”Hvorfor ønsker I jeres søn opskrevet på netop denne skole?”

Svaret lyder: ”Fordi vi har hørt, at det er den bedste. Vi vil gerne give vores søn det bedste. ”

Faderen nævner, at karakterer er vigtige, og at det er vigtigt, at deres søn bliver fagligt dygtig.

Skolelederen fortæller hvad skolens værdier og holdninger er, og hvordan det præger hverdagen og forventningerne til forældrene.

Casen blev præsenteret af Thorkild Bjerregaard, formand for Foreningen af Kristne Friskoler og skoleleder i Herning. Hanfortalte, at situationen ikke var usædvanlig, “det kunne jeg sagtens opleve”. Inden panelet talte om casen, blev en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for De frie Grundskoler i 2014 om danskernes tidsforbrug til forskellige ting præsenteret. På førstepladsen komvalg af hus/lejlighed, derefter bil, valg af kæledyr og beslutning om sommerferie, inden femtepladsen, som er valg af skole.

Karsten Suhr fulgte op på undersøgelsen: “Forfærdeligt at forældres skolevalg til deres børn ligger så lavt. Vi mener naturligvis, at det skal prioriteres højere, fordi det har så stor betydning for børnene. I en undersøgelse lavet for Danmarks Privatskoleforening om hvad der skaber højtpræsterende privatskoler, er det især tre parametre, der går igen: Stabilitet, trivsel og organisering af læring. Man skal bør bede skolen redegøre for disse ting.

Kritikken af folkeskolen handler meget om bristede forventninger, fordi forældrene ikke har forventningsafstemt.”

Anni Matthiesen: Jeg møder skoleledere, som ikke tør stille krav til forældrene. Jeg har oplevet forældre, der stort set ikke har kontakt med skolen eller deltager i aktiviteter. Jeg tror, det er vigtigt at gøre det klart, hvad skolens forventninger til forældrene er - af hensyn til barnet.

Mette With Hagensen sagde, at hun var særligt glad for at kunne diskutere dette dilemma.

“Nogle forældre bruger virkelig lang tid på at vælge barnevogn til deres lille baby. Jeg ville ønske, at de ville bruge lige så lang tid på at vælge skole. Og jeg ville også ønske at flere skoler var bedre til at fortælle, hvad der gør netop deres skole særlig, og hvad de forventer af forældrene.”

Samtalen sluttede i god ro og orden, og teltet blev langsomt tømt og gjort klart til det næste debatemne. Folkemødet slutter på søndag den 19. juni.